Måske man kunne koge strategien bag det, der betegnes professionel kapital, ned til et forsøg på at omgå det klassiske paradoks om, hvorvidt det var hønen eller ægget, der kom først: Når skolens medarbejdere trives, bliver skolen bedre til at løse sin kerneopgave. Og når skolen er god til at løse sin kerneopgave, trives de ansatte på skolen bedre. Så hvad stiller vi op? Det er det, professionel kapital kan give et svar på.
Frida Altmann, som er områdechef i Område Nord, bød velkommen til repræsentanterne fra skolerne og sagde, at hun glædede sig til det videre arbejde med professionel kapital:
”I har sikkert allerede hørt om det på skolerne, og det er virkelig dejligt, at 17 skoler har sagt jeg til at være med. Det ligger helt i tråd med det arbejde, vi i forvejen er i gang med under overskriften ”indflydelse”. Vi håber, at resultatet bliver mere indflydelse til de ansatte, og at man kan samarbejde og dele erfaringer på tværs af skolerne. Også når der bliver svære problemer, som skal løses, for vi skal også lære af det, der er svært. Det vil forhåbentlig lykkes at skabe mere arbejdsglæde og dermed lave en gode skole for eleverne.”
KLF’s næstforperson, Janne Riise Hansen, understregede, at det er resultatet af et langt forløb, at arbejdet nu kan sparkes i gang:
”Vi er glade for, at vi nået så langt, at vi kan samles her i dag. For det har vi arbejdet på længe. Som Frida siger, så rimer det meget flot med det arbejder, der ellers foregår i Børne- og ungdomsforvaltningen, om indflydelse i forhold til kerneopgaven på skolerne. Vi glæder os virkelig meget til at komme videre med processen.”
Søren Kokholm, der er centerchef i Næstved Kommune, orienterede via teams forsamlingen om sine erfaringer med professionel kapital fra sin tid i Vordingborg Kommune og også nu, hvor han i Næstved er ved at tage hul på et forløb ligesom i Område Nord i København. ”Jo bedre vi løser en opgave, jo bedre trives vi – det er der dokumentation for. Målet er at øge trivsel og arbejdsglæde.”
Han understregede også, at det er vigtigt at erkende, at det ikke er alt, der kan måles og vejes:
”Ja, vi kan måle, at trivslen er gået op, og at sygefraværet er faldet. Men det handler jo også om nye værdier, et nyt sprog og andre måder at samarbejde på. Og det er svært at måle. Erfaringerne er, at flere tillidsvalgte følte sig involveret og dermed også mere ligeværdige, når der var problemer, som skulle løses. Man står stærkere i uvante situationer, når man har en høj professionel kapital.”
Endelig fortalte Bjarke Nørremark fra Danmarks Lærerforening om indsatsen med professionel kapital fra starten tilbage i 2010. Hvad er skolens kerneopgave, og hvor gode er vi til at løse den?
Den proces, Område Nord skal i gang med umiddelbart efter ferien i form af en måling blandt alle medarbejdere på skolerne, har 25 kommuner over hele landet været igennem i løbet af de seneste år, så der er mange erfaringer, som efterhånden omfatter 350 skoler og omkring 20.000 ansatte.
”Det er vigtigt,” understregede Bjarne Nørremark, ”at vi taler om ”arbejdspladser”. Alle ansatte uanset deres funktion er der for at være med til at løse kerneopgaven. Når vi går i gang med målingen, skal vi have ”nordkoreanske” svarprocenter – den gennemsnitlige indtil nu er 84.”
Og det bliver så næste trin med Professionel Kapital: En omfattende måling blandt alle medarbejdere på de deltagende skoler. Og med et ”armslængdeprincip” om, at Danmarks Lærerforening ikke ser resultaterne, der behandles af et eksternt firma. Resultatet fra den enkelte skole bruges lokalt, og man skal forholde sig til, hvad man arbejder videre med, og hvor der er behov for at tage fat. Det kan være møder eller mødeformer, forældresamarbejde, inklusion, kvalitet i undervisningen, teamsamarbejde osv.
Og på den måde undgår man at stirre sig blind på spørgsmålet, om man skal starte med hønen eller ægget: Man starter der, hvor medarbejderne synes, det giver mest mening.
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere