Radikale taler med to tunger om folkeskolereformen

Debatindlægget er skrevet Pia Allerslev, børne- og ungdomsborgmester i København (V) og Jonas Bjørn Jensen, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget (S). Læs de Radikales svar til debatindlægget her.

Store reformer tager tid. Folkeskolereformen er ingen undtagelse. Det er en læringsreform, der skal have tid til at virke, og som kræver opbakning, vilje og tro på, at det er den rigtige vej at gå, fra alle, der er en del af den nye hverdag, som reformen er med til at skabe.

Derfor er det grotesk at være vidne til, hvordan Anna Mee Allerslev i øjeblikket taler med to tunger. I januar stod Anna Mee Allerslev på talerstolen som formand for KL’s Børneudvalg og bakkede op om folkeskolereformen, bad alle aktører om at holde snuden i sporet, og om at kommunerne kunne få arbejdsro til at realisere folkeskolereformen. På Rådhuset får piben nu en helt anden lyd i form af forslag om en lokalaftale om lærernes arbejdstid.

Anna Mee Allerslev og De Radikale ligner i den grad nogen, der ryster på hånden og forsøger at trække i land og underminere de reformer, som de selv har været toneangivende i at gennemføre på Christiansborg, herunder indgrebet overfor lærernes arbejdstidsaftale. Det ligner et desperat forsøg på at kapre stemmer og tyder på, at De Radikale er gået i konkurrence med den yderste venstrefløj om urealistiske forslag. Det er uklædeligt, når man tænker på, hvor reformivrige De Radikale er på Christiansborg, og der synes at være langt fra De Radikales ansvarlighed på Christiansborg og til De Radikale på Københavns Rådhus. En lokalaftale er ikke vejen frem og vil bryde med den vej, som vi har valgt at gå med folkeskolereformen.

Der har været masser af vilje til forhandling fra forvaltningen side, men igen piler De Radikale ud over stepperne med halve historier. Det er trist at være vidne til, at formanden for KL’s Børneudvalg på den måde udtrykker mistillid til Børne- og Ungdomsforvaltningen uden på noget tidspunkt at have sat sig ind i forholdene i København.

Anna Mee Allerslev skaber et vrangbillede af tilstanden i den københavnske folkeskole. Hun ignorerer fakta ved ikke at fortælle, at alle tal for folkeskolen i København er forbedret de seneste to år, både 
i forhold til sygefravær, trivsel og faglighed. De københavnske elever har rykket sig 0,3 procentpoint på karaktererne ved afgangsprøverne sammenlignet med sidste år. Det fortjener da anerkendelse og ros uagtet, at der nogle steder er et stykke vej igen. Selvfølgelig skal vi turde tale højt om udfordringerne, men vi skal i den grad også bakke op, når vi er rette vej rent fagligt. Og det er vi.

Derudover oplever skolerne ikke større udfordringer med at tiltrække lærere til stillingerne end andre byer. De to radikale medlemmer af børne- og ungdomsudvalget har både set og fået gennemgået Kvalitetsrapporterne for de københavnske folkeskoler, og de har, hvis de ellers har læst det, også modtaget en oversigt over, hvilke konsekvenser deres forslag om en lokalaftale vil have for skolerne og for skoleledelserne – og hvilke forslag KLF har sagt nej til i forhandlingerne.

Drop nu de politiske zigzag-meldinger og tag i stedet ansvar og vær med til at løfte vores fælles folkeskole med tiltag, der reelt gør en forskel og som understøtter, de skibe, der allerede er sat i søen for at gøre vores folkeskole endnu bedre. Der er brug for politisk opbakning til de lærere, der hver dag går på arbejde og knokler for at rykke eleverne fagligt og gøre dem så dygtige som overhovedet muligt. Det er et fælles ansvar, som De Radikale prøver at løbe fra.