Samarbejde er ikke nødvendigvis et ja

Debatindlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.

Af Kira Schlifer, Katrine Krebs Bach, Peter Bugge og Torben Fleckner

Rollen som tillidsrepræsentant er under forandring. Tidligere kunne TR slå op i overenskomsten eller TR-håndbogen og derved finde svar på de fleste spørgsmål. Var man stadig i tvivl, kunne man ringe til en konsulent på sekretariatet for at få hjælp. Overenskomsterne var mere detaljerede og kunne umiddelbart give flere svar. I dag er flere områder i vores overenskomst en ramme, som skal udfyldes lokalt på skolen.

Hjælp fra vores dygtige konsulenter kan man heldigvis stadig få. Det er bare langt fra sikkert, at svaret er lige så klart og enkelt som for år tilbage. Både lærernes nye arbejdstidsaftale, A20, og lokalaftalen her i København, har nemlig som konsekvens, at mange flere svar skal findes og forhandles ude på skolerne. Det betyder, at TR-rollen ikke kun er ændret. Opgavemængden er blevet større og mange løsninger på skoleniveau er fulde af dilemmaer.

Tillidsrepræsentanter skal eksempelvis medvirke til svære diskussioner, hvor der efterfølgende skal tages beslutninger. Det skal for eksempel ske, når det kommende skoleårs prioriteringer skal diskuteres i MED. TR skal således både formå at navigere fagpolitisk og samtidig medvirke til at udstikke en kurs for skolen. Det er ikke nogen enkel opgave. Der er, både i A20 og i vores lokale københavnske aftale, lagt op til, at dette skal ske i et tæt samarbejde på skolen.

I den forbindelse er det efter vores mening vigtigt at sige, at samarbejde ikke nødvendigvis betyder ja. Samarbejde betyder ikke, at der hovedløst nikkes ja til ledelsens udkast og ideer. Samarbejde betyder, at man indgår i en konstruktiv dialog, hvor man som TR konstant er klar til at bringe lærernes bud på prioriteringer i spil. Samarbejde betyder, at TR er ekstra tydelig omkring lærernes krav og ønsker. Det betyder også, at der i yderste konsekvens kan siges fra. Hvis den ene part i et samarbejde altid siger ja, er der jo heller ikke tale om et samarbejde!

Det er ikke små og få opgaver, som er føjet til bunken af øvrige TR-opgaver. Det er opgaver, som kræver uddannelse, tid og opbakning. Disse tre forhold, altså uddannelse, tid og opbakning, bør have en central plads i den kommende debat.

Det er afgørende, at der bliver tale om en åben dialog mellem bestyrelsen og tillidsfolk. Hvilke kompetencer TR skal besidde for at kunne lykkes med opgaverne nu og i fremtiden, må være grundlaget for indholdet af den fremtidige TR-uddannelse. KLF-bestyrelsen bør ligeledes lægge op til en debat om, hvordan sekretariatet kan bakke op om tillidsfolkene. Er der behov for udvikling på området som følge af ændringerne i vores aftaler?

Spørgsmålet om tid til TR er særligt aktuel som følge at en ny formulering i den københavnske lokalaftale: ”Tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten skal sikres den nødvendige tid til varetagelse af deres hverv.” Tidligere stod der, at der var 330 timer til disse opgaver. Det er et meget godt billede på, at aftaler skal udfyldes lokalt på skolerne, hvor der tidligere var forhandlet et præcist tal på centralt niveau.

Vi håber, at bestyrelsen vil tage vel imod dette forslag til debat.  Det er efter vores mening vigtigt, at bestyrelsen faciliterer denne debat, så TR kan udfylde rammerne på skolen bedst muligt.