BLOG: Sammen om skolen i København

Den københavnske folkeskole er noget for sig. Mere end 40.000 elever går i folkeskole i vores fantastiske hovedstad. Og hver eneste skoledag står mere end 3.500 lærere og børnehaveklasseledere klar til at give eleverne god, velforberedt undervisning på en af byens 72 folkeskoler.

Andelen af elever i den københavnske folkeskole stiger hvert år, samtidigt med at privatskolefrekvensen falder. Det er positivt, at flere forældre vælger folkeskolen til. Det skal vi værne om, for folkeskolen er den vigtigste kulturbærende samfundsinstitution, vi har.

Men folkeskolen i København er ikke uden problemer.

I mange år har folkeskolen været en ideologisk kampplads, hvor reformer og politiske projekter er væltet ind over skolen. Der går nærmest ikke en uge, hvor der ikke er et forslag om nye opgaver, som lærerne skal løse, alt imens skolen drukner i krav om dette og hint. Det har skabt en stigende uro omkring skolen, som har kostet os dyrt på flere områder.

I København varetages 26 procent af undervisningen i folkeskolen nu af en lærer uden læreruddannelse. Det bliver sværere at rekruttere uddannede lærer og optaget på læreruddannelsen er dalende. Det lover ikke godt for fremtiden.

Andelen af elever med specialpædagogiske behov er eksplosivt stigende. Det mærkes ude på skolerne, hvor lærernes arbejdsmiljø er hårdt presset og elevernes udbytte af undervisningen forringes. Det er også en stor økonomisk udfordring for Københavns Kommune, der har svært ved at holde budgetterne.

Løsningen på problemerne kan der være flere bud på. Af erfaring ved vi, at der ofte er lige så mange forslag til nye tiltag, som der er aktører omkring skolen. Men vi behøver ikke stå i hvert vores hjørne og råbe ideerne ud i vinden. Vi bør i stedet sætte os sammen og løse problemerne i fællesskab.

Jeg tror på, at hvis vi, som ansvarlige parter omkring skolen, får etableret et tæt, forpligtende samarbejde, så kan vi opnå markante resultater i København. Det har lærerne, skolelederne, politikerne, forvaltningen og ikke mindst elever og forældre brug for.

I mine øjne er der ikke tvivl om, at hvis vi fortsat skal udvikle og skabe den gode folkeskole i København, så er der brug for et langt tættere samarbejde mellem skolens parter. Det giver ikke nogen mening at tænke skoleudvikling hver for sig. Vi har brug for hinanden.

Lærerne kan i samarbejdet bidrage med værdifuld viden om undervisningen og med deres erfaringer give indsigt i skolens indre liv. Vi er klar til at bidrage og samarbejde om de fælles løsninger på problemerne, vi står med i skolen.

Lærerne er dem, der skal drive de løsninger, der iværksættes og er som sådan helt uundværlige. Vi siger derfor også ja tak til at være med alle de steder, hvor lærernes arbejde diskuteres og skolens rolle udvikles.

Der er ikke nogen tvivl om, at værdien af det nationale samarbejde mellem skolens parter, regeringen, KL, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen, der blev igangsat sidste år, har været stor. Den opgave skal vi også turde løfte lokalt, og København har alle gode muligheder for at gå forrest.

Sammen skal vi turde have høje ambitioner for skolen.

KLF er klar til samarbejdet.