Skole-/hjem-konference med digitalt input fik analogt output

Det var et tætpakket program som Skole og Forældre København og Københavns Lærerforening havde støbt sammen, da de mandag aften inviterede til konference med den mundrette titel “Skole-/hjem-samarbejdet i lyset af de digitale platforme - begrænsninger og muligheder for at få alle med.”

Kort fortalt handlede aftenen om at oplyse og inspirere til at styre samarbejdet mellem skole og hjem gennem særligt de digitale platforme, men der var også sat tid af i programmet til at sætte fokus på den menneskelige, eller ‘analoge’, skole-/hjemrelation - mere om det senere.

Første mand på scenen var børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune, Jesper Christensen, som fra talerstolen fortalte om kommunens visioner for den københavnske folkeskole.

Og det var en borgmester som i lyset af en fremtid med flere og nye digitale platforme opfordrede til samarbejde, og som understregede forældrenes vigtighed i at styrke relationerne og sikre en bedre folkeskole for alle parter.

“Jeg tror, der er steder, hvor vi kan nærme os hinanden endnu mere, og finde ud af i fællesskab, hvordan vi løser tingene. For mig at se er der ingen tvivl om, at forældrene er en del af løsningen. Hvis vi skal fortsætte med at øge trivslen i den københavnske folkeskole, så kan vi kun gøre det sammen,” sagde Jesper Christensen.

“Jeg er stor tilhænger af, at man bruger de digitale platforme der, hvor de giver mening, men der er også steder, hvor jeg synes, nogen bliver så forelskede i det digitale, at det ender med at være en hæmsko frem for at være det hjælpeværktøj, det gerne skulle være,“ sagde borgmesteren videre om aftenens tema. Og den bemærkning skulle vise sig at slå aftenens kerne an.

Ny digital platform på vej i København

Herpå fulgte et oplæg om forældres opfattelse og brug af de digitale platforme mellem skole og hjem ved forsker Maria Ørskov Akselvoll. Du kan læse en artikel om lige præcis det oplæg ved at klikke her.

En af hovedpunkterne for aftenen var en præsentation af den nye digitale platform til forældrekommunikation, Aula, som bliver implementeret ved starten af det kommende skoleår, men inden da fik Katrine Vinther Nielsen ordet.

Katrine Vinther Nielsen er lærer i Århus Kommune, hvor man i flere år også har benyttet sig af digitale læringsplatforme, og hun var inviteret til København for at dele ud af erfaringer, muligheder, begrænsninger og hvilke ting, man særligt skal være opmærksom på ved implementeringen af den slags systemer. Og hendes råd til til de københavnske politikere var klart:

“Det skal være ude på skolerne, at drøftelserne skal være. Det er de fagprofessionelle på skolerne, der skal være med til at definere og formulere, hvordan de skal bruge det,” lød hendes opfordring, inden Ditte Bergholdt Asmussen fra Københavns Kommune gav et status på, hvordan det går med implementeringen af den kommende digitale platform Aula, som pr. 1. august bliver rullet ud på alle folkeskoler.

Ditte Bergholdt Asmussen fortalte om arbejdet med gøre systemet klar i Københavns Kommune, og hvordan man har samarbejdet på tværs af mange fagligheder for at gøre systemet så optimalt som muligt.

“Vi har lyttet rigtig meget til skolerne og til medarbejderne, og så tænker vi at bruge det her som en anledning til at kigge lidt bagud, og spørge os selv, hvad der fungerer, og hvad vi gerne vil gøre bedre,” sagde hun, og fortalte, at de nøje har gennemgået de gamle it-systemer for at finde ud af, hvad der skal med over i Aula, og hvad der kan laves bedre.

Aula bliver som bekendt taget i brug fra august, men inden da kan du læse mere om platformen på www.aulainfo.dk.

10 minutter med fokus på den menneskelige relation

Som nogle af de sidste på scenen var tre repræsentanter fra Holbergskolen; skoleleder Sune Schnack Rasmussen, inklusionspædagog Anni Voller og næstformand i skolebestyrelsen Vibeke Bay.

De tre fortalte på skift om Holbergskolens unikke tilgang til skole-/hjemsamarbejdet, hvor fokus er drejet væk fra de digitale platforme. Den første, der havde ordet, var skoleleder Sune Schnack Rasmussen, som fortalte om en undersøgelse, han engang havde læst, om at 90% af al den tid og alle de milliarder, man bruger på inklusion i folkeskolen, beviseligt slet ikke virker. Det er faktisk kun de 10%, hvor familien deltager, der har en effekt.

“Og så tænkte jeg, at det synes jeg egentlig bestyrker noget af det, jeg har oplevet som først lærer og siden som leder: Vi skal have forældrene med,” sagde han.

Derfor oprettede de et forløb ved navn ‘kæmp’, hvor en af hjørnestenene var øget forældreinvolvering. Det gav gode resultater, og siden har skolen bygget mere og mere og mere på, indtil i dag, hvor forældrene direkte involveres i alt fra sproglig udvikling, trivsel, faglighed og fravær, og hvor inklusionspædagog Anni Voller med egne ord ikke taler med børn, hvor hun ikke også taler med deres forældre.

“‘Jeg tænker, det er den analoge dialog, vi skal have med forældrene. Det bliver vældig kunstigt, hvis jeg skal skrive, at deres børn har haft en svær dag. Det giver meget mere mening, at jeg bare går hjem og besøger dem,” sagde hun, og fortsatte:

“Og jeg håber Aula også får plads til min kommunikation med forældrene.”

Anni Voller er hjemme og besøge forældre stort set hver dag, og som et eksempel foregår barnets første skole-/hjemsamtale hjemme hos familierne, og varer typisk en hel time. Det er blandt andet tiltag som disse, man fra skolebestyrelsens side sætter pris på, og faktisk også ønsker at intensivere, fortalte næstformand for skolebestyrelsen på Holbergskolen, Vibeke Bay. Hun oplever aldrig, at bestyrelsen møder begrænsninger eller modstand fra skolens side:

“Jeg tror, at grunden til, at skole-/hjemsamarbejdet det lykkes på Holbergskolen, det er blandt andet, at man har en oplevelse af, at der er god kommunikation - eller måske skulle jeg sige relevant kommunikation,” sagde hun.

“Der bedes om, og der lyttes til, input fra forældrene, og så synes jeg også, der er en ærlighed omkring at sige de ting, der ikke lykkes,” sluttede Vibeke Bay.

Politikerne fik ordet

Slutteligt fik de tilstedeværende politikere fra Børne- og Ungdomsudvalget lov at komme med et par bemærkninger om de tanker, de tog med sig fra aftenens program. De deltagende var Venstres Jens-Kristian Lütken, SF’s Klaus Mygind, Socialdemokratiets Sofie Seidenfaden og Enhedslistens Gorm Gunnarsen, og det første emne, der blev debatteret var netop, hvordan man kunne sikre det analoge samarbejde, som de tre repræsentanter fra Holbergskolen havde vækket salens nysgerrighed med.

Og de fire politikere var enige i, at der skal være plads til de menneskelige relationer, men vil lade det være op til hver enkelt skole at finde sin vej.

“Selvom Holbergskolens løsning lyder rigtig interessant, så tror jeg ikke nødvendigvis den løsning er den rigtige for alle, men vi skal alle være dygtige til at dele vores erfaringer og lære af hinanden, så vi ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang,” sagde Sofie Seidenfaden, som mødte opbakning fra Venstres Jens-Kristian Lütken:

“Det er rigtigt det der med, at vi skal være bedre til at lære af hinanden. Og så skal man finde nogle løsninger, der passer til den enkelte skole. Jeg tror, I ville være rigtig trætte af det, hvis vi rent politisk satte en pulje penge af til hjemsamarbejde og så detailregulerer, hvordan det skal være,” sagde han.

Gorm Gunnarsen fra Enhedslisten var glad for, at aftenen havde bragt fokus på den analoge dialog, og definerede, hvor de digitale platforme kan gøre livet lettere:

“Den elektroniske kommunikation er et redskab til bedre at kunne organisere vores hverdag, så vi kan mødes samme tid og samme sted - og også husker badetøjet, hvis vi skal i svømmehallen. Men min erfaring er den, at hvis al kommunikation skal foregå elektronisk, så bliver kvaliteten ikke så skarp,” sagde han.

SF’s Klaus Mygind opfordrede til, at man med implementeringen af Aula gjorde det tydeligere, hvem der har hvilken rolle i samarbejdet:

“Målet og meningen er, at dialogen skal gøres bedre. Det skal vi holde os for øje. Vi skal bruge IT som redskab, og så skal der udarbejdes en etik ude på skolerne for, hvordan vi bruger det. Og jeg synes, der er behov for at de forskellige roller - lærer, pædagog, forælder og barn - bliver afklaret meget tydeligere,” sagde han.

For at slutte cirklen, fik børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen aftenens sidste ord, og han blev spurgt om, hvad han tog med sig fra dagen, og han udtrykte først og fremmest glæde over initiativet og de mange gode inputs.

“Vi kan bruge det her til ikke at være skræmte over, at robotterne kommer, og at det digitale kommer og erstatter det hele, men tværtimod bruge det til at revitalisere samarbejdet, og som andre også har været inde på, hvad det er, man kan med de her platforme, og hvad er det så, det skal give tid til i det analoge samarbejde,” sagde borgmesteren, som også havde fornemmet det analoge output, som den ellers digitalt fokuserede aften endte med at få.

“Det, der er så entydigt for forsamlingen her, det er, at den der menneskelige og relationelle kontakt, den må vi ikke glemme, og måske kan vi bruge den her aften til at genbesøge den.”

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.