Skoleåbning: Forsigtig opstart

Opdateret mandag kl. 19.24: 

Flere kommuner trodser nu de officielle retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Nyhedsudsendelserne på DR og TV2 oplyser her til aften, at den socialdemokratiske ledelse i Ålborg, Århus og Københavns kommuner nu anbefaler, at børn der bor med corona-smittede, ikke møder i institutioner og skoler, når de genåbner.

På onsdag forventer BUF, at 26 af kommunens 69 skoler slår dørene op for elever på de yngste klassetrin. Alle skoler har de foregående dage udarbejdet en plan for, hvordan de vil indrette sig, så de overholder Sundhedsstyrelsens retningslinjer om afstande, hygiejne og rengøring.

Blandt andet skal skolelokaler indrettes, så der er to meter mellem eleverne. Det betyder, at klasser skal opdeles i mindre grupper, og der skal findes flere lokaler, der kan inddrages til undervisning. For eksempel forudser BUF, at kulturhuse, idrætshaller og sandelig også den statelige bygning på Vesterbrogade, hvor Bymuseet tidligere havde til huse, bliver inddraget.

Skolerne og deres nye aflæggere vil holde åbent indtil kl. 16, så skole og fritid tilbringes i de samme lokaler. I skolerne vil undervisningen stadig foregå efter nødbekendtgørelsen, der tager hensyn til, at undervisning i øjeblikket finder sted med en række praktiske begrænsninger.

Det skal være trygt for børn og forældre

Den gradvise åbning af skolerne ventes ifølge overborgmester Frank Jensen at strække sig over flere dage, så de sidste skoler er med mandag 20. april. ”Det vigtige for os er at levere rammer, så alle kan føle sig helt trygge ved at aflevere deres børn”, udtaler overborgmesteren i en pressemeddelelse fra Rådhuset, og børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen tilføjer:

”Vi tager de første skridt mod en genåbning af samfundet. Samtidig skal vi huske, at langt de fleste tiltag, som regeringen har sat i værk, er forlænget frem til 10. maj. Derfor forventer vi også, at mange forældre stadig holder deres børn hjemme.”

Alle berørte forældre får i løbet af anden påskedag, besked på, om deres børns skole er blandt dem, der åbner på onsdag, eller om det sker en af de følgende dage.

Urimeligt høje timetal

KLF-formand Lars Sørensen mener, at lærerne er klar til at modtage eleverne, hvis vilkårene er i orden. Han mener, at det er fornuftigt, at mange skoler laver en gradvis åbning, så de starter med 0.-1. klasse og så videre deropad i de følgende dage.

”Men jeg vil sige, at skolen er ikke parat. Det er nogle dramatiske meldinger, vi får fra medlemmer og tillidsrepræsentanter om astronomisk høje timetal sammen med eleverne. Det er ikke ualmindeligt med 30 timer, og selv 35 timer har jeg hørt om. Det er jo helt håbløst, når man skal lave undervisning – også selv om det er nødundervisning. Den skal jo også forberedes. Det hænger ikke sammen, at en lærer er sammen med eleverne i så mange timer. 

Lars Sørensen tror ikke, at det er ond vilje, men han mener, det er ærgerligt, at forvaltningen og politikerne besluttede at lave det her helhedstilbud fra kl. 8 til 16. En klasse skal deles op i to eller tre grupper, og han mener ikke, at der er personaleressourcer til at dække et helhedstilbud for alle børn i 8 timer. 

Mange forskellige hensyn skal balanceres

"En fritids/skoledag på otte timer er for lang. KLF har anbefalet en dag fra kl. 8 til 14, og hvis det så viste sig, at der var rigeligt med ressourcer, så kunne man udvide til kl. 16."

Måske er det forældrenes mulighed for at passe et arbejde, der spiller ind?

”Der skal jo balanceres med flere hensyn”, siger Lars Sørensen. ”Når man har et hensyn, der siger, at det skal være sundhedsmæssigt forsvarligt, og man skal sørge for de to meters afstand, så er det ikke forsvarligt, hvis en børnegruppe risikerer at sidde alene.”

”Det anbefales, at der er få voksne omkring en gruppe elever, og mange steder vil man nok lade én voksen tage sig af en gruppe elever. Denne lærer skal så varetage undervisning i dansk, matematik og engelsk. Måske har læreren faglige kompetencer til ét eller to fag, men ikke nødvendigvis til alle tre. Så der er en del forberedelse for læreren, selv om det er kategoriseret som nødundervisning.”

Sundhedsstyrelsens retningslinjer om afstand, hygiejne og rengøring

”Jeg tror, at retningslinjerne er fornuftige, og det gælder jo om, at skolen virkelig går ind og sikrer dem. Jeg kan se, at det har ikke været uden problemer, og det er nok derfor, at en del skoler har valgt at udskyde åbningen. Nogle steder har man været nødt til at sætte nødtoiletter og nødhåndvaske op, fordi de ikke har været der i tilstrækkeligt omfang. Eleverne – og lærerne i øvrigt også – skal jo vaske hænder med jævne mellemrum, og københavnske folkeskoler er små.

Så kravet om to meters afstand giver da nogle problemer”, påpeger Lars Sørensen.

Mange steder vil alene pladsen gøre det svært at overholde afstandskravet, men rent praktisk er det vist svært at forestille sig, at det overhovedet kan gennemføres i en skole. Sådan fungerer børnegrupper da ikke?

”Ja, og i samme åndedrag bliver der sagt, at børn er jo børn, så det er modsætningsfyldt. I sidste ende bliver det lærerne, der må træffe nogle beslutninger. Det bliver svært at være ude med en gruppe børn og samtidig forvente, at de skal holde den afstand. Og man kan sige, at hvis man altid skal holde to meters afstand, så skal man måske slet ikke gå i skole.”

Både udeområder og medarbejdere søges

En ting der ifølge Lars Sørensen gør problemerne ekstra svære i København er, at regeringen lægger op til, at eleverne er rigtig meget ude, men her i byen er der rigtig mange mennesker på de fleste udesteder. Der er ikke mange skoler med skov og sø rundt om hjørnet.

”Men der er åbnet for, at skolerne hyrer det nødvendige personale. Det er ikke økonomien, der spænder ben. I KLF regner vi med, at samtlige vikarer kommer med på fuld tid, at pædagoger og medhjælpere er inde på fuld tid i skolen, og også at lærerstuderende der har været i praktik inddrages. Forvaltningen er også i gang med at få pædagog- og læreruddannelserne til at bidrage med nødvendige hænder de steder, hvor der er store problemer”, fortæller Lars Sørensen. 

Mødepligt og børn som smittebærere

”Jeg mener, at der er mødepligt, men jeg hører også, at der vist bliver slækket på den måde, fravær bliver registreret. Ifølge de seneste meldinger jeg har hørt, bliver det ikke registreret som almindeligt fravær, men som fravær i en nødssituation. En af de ting der kunne gøre mig nervøs som forælder var, hvis der var et barn med et corona-smittet familiemedlem i den gruppe, hvor mit barn var. Skolen er jo åben for dem, og det virker ærlig talt helt hovedløst”, mener Lars Sørensen.

”Og hvis et barn kommer fra en familie, hvor en person er stærkt udsat, så har man nok ikke lyst til, at ens barn går hen i en større gruppe med risiko for at komme hjem med smitte. Jeg forstår godt, hvis forældre er nervøse, og jeg forstår godt, at forældreforeningen har reageret skarpt på det.”

Skal en lærer gå på arbejde, hvis hun er gift med en person, der er alvorligt i risikogruppen?

”I det tilfælde skal man drøfte det med egen læge. Jeg mener, det er lærerens læge og ikke ægtefællens, selv om det modsatte måske lyder rigtigere.”

For stort pres på lærerne

”Det her er jo en nødssituation, det er vi alle klar over. Det medfører, at der nogle steder må hugges en hæl og klippes en tå. Det er vigtigt, at alt foregår så ordentligt som muligt. Jeg synes, der er alt for meget pres på lærerne ud fra de meldinger, jeg får. Det gør mig voldsomt bekymret.

Det er arbejdspresset, der bekymrer mig. Jeg hører om de her høje timetal på op til 35 timer.”

”Men jeg glæder mig også over, at der er skoleledere, der melder ud til personalet, at der kun er kapacitet til pasning og tilsyn med eleverne. Det er også vigtig med en forventningsafstemning i forhold til forældrene, så de ikke tror, at deres barn kommer over til en skole med rigtig undervisning, omend nødundervisning. ” 

”Alt for store forventninger fra forældrene vil være et yderligere pres på lærerne. Langt de fleste lærere vil gerne levere undervisning, men det kræver, at rammerne gør det muligt”, fastslår Lars Sørensen.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.