Skoleborgmester: Behov for rigtig mange ekstra lærere

Du kan høre hele podcasten her:

Katrine Fylking siger om situationen omkring Mangfoldige Børnefællesskaber på skolerne i København: ”De mangfoldige børnefællesskaber er jo en stor forandring af folkeskolerne over de næste 10 år, som vil kræve en kæmpe indsats. Jeg kan se, at der er en stor bekymring på skolerne. 87 procent af lærerne peger på, at der allerede nu er elever i deres klasser, som ikke får den støtte, de har behov for.”

Børne- og ungdomsborgmester, Jakob Næsager, siger: ”Det er netop derfor, der er sat penge – 570 mio. – af til ansættelse af ekstra lærere. Og det giver forhåbentlig en forandring, at man ikke står alene med en klasse.”

Katrine Fylking taler mere generelt om arbejdet med at sikre elevernes trivsel i den københavnske folkeskole og den tid, lærerne har behov for: ”Noget af det, lærerne peger på, er tiden til at være klasselærer. Forældresamarbejde, det relationelle til eleverne, det at have tid til at tale med eleverne, og også sætte tidligere ind, end der er mulighed for nu.”

Jakob Næsager er enig i klasselærerens betydning: ”Der er fokus på at støtte klasselærerfunktionen, og der er også initiativer på vej i løbet af foråret.”

Lærerforpersonen efterspørger også muligheder for at kvalificere politikernes beslutninger om folkeskolen med input fra lærernes erfaringer: ”Lærerne får en viden og nogle erfaringer, som de gerne vil dele med jer i udvalget og dig som borgmester. Hvordan får vi den vide fra de enkelte klasselokaler ind til jer og kvalificerer jeres beslutninger, når i ser på, hvordan det går med de mangfoldige børnefællesskaber?”

Jakob Næsager siger: ”Jeg vil opfordre lærerne til at gå gennem KLF, for I følger jo arbejdet meget tæt og bliver hørt ift indstillingerne.”

Katrine Fylking tager udgangspunkt i det, som er blevet betegnet som ”det nye børnesyn” i forbindelse med arbejdet med Mangfoldige Børnefællesskaber: ”Det nye børnesyn har fyldt meget i debatten. Men der er jo ikke politisk vedtaget noget nyt børnesyn i kommunen. Alligevel har det fyldt meget på skolerne. Og for lærerne i praksis. Hvad kan du sige om det nye børnesyn i kommunen?”

Til det siger Jakob Næsager: ”For mig at se er der ikke noget nyt børnesyn. Jeg er kun lægmand – og det er langt hen ad vejen noget, som de professionelle orienterer sig imod. Når jeg er blevet spurgt, så er jeg meget optaget af, at vi holder fast i det børnesyn, vi har haft i årtier. Vi ved ikke, hvilke elever vi får, og eleverne møder op med de forudsætninger, de har hver især. Og så er det vores pligt som kommune og som skole at give eleverne den bedst mulige skolegang. Det er et børnesyn, der har været praktiseret i årtier.”

”Det er vigtigt for mig at understrege, at almenskolen ikke er for alle. Vi har 11 – snart 12 – specialskoler i København. De vil fortsat skulle eksistere, og nogle af dem er vi endda ved at udvide. Vi tager udgangspunkt i de elever, der kommer, og hjælper dem så godt vi kan ud fra deres forudsætninger. Der er en del elever, der ikke er plads til i almenskolen. Og det er da slet ikke al adfærd, der skal være plads til i skolen. Derfor er det vigtigt, at vi stadigvæk har specialskoler og specialklasserækker. Så jeg er glad for de bemærkninger, der er kommet fra KLF,” slutter Jakob Næsager.