Skolen for livet: Uden demokrati til lærerne – ingen demokratisk dannelse til eleverne

Det er smukt beskrevet i folkeskolens formålsparagraf: ”Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.” Eleverne i de danske folkeskoler skal leve demokratiet. Her er eleverne medskabende og oplever en demokratisk hverdag, hvor der er mulighed for indflydelse på beslutninger. Altså en hverdag, hvor der er mulighed for at ytre sig, hvor der lyttes og responderes.

I skolen er lærere og elever fælles om det demokratiske rum, og det giver ikke mening at tale om åndsfrihed, ligeværd og demokrati for eleverne, uden også at tale om det for lærerne. Det er to sider af samme sag. Det er umuligt at forestille sig, at lærerne kan undervise, skabe rammer og fremme demokrati, hvis de ikke selv oplever det.

At lærerne har mulighed for at udføre deres faglighed og omsætte vores grundlæggende demokratiske værdier til pædagogisk praksis er en forudsætning for en god skole. Den mulighed har trange kår i de danske folkeskoler, og det skal der gøres noget ved.

Lærerne skal have frihed til at udfolde deres professionelle dømmekraft – og rammer og ressourcer, der gør det muligt. Jeg er dybt bekymret for den danske folkeskole. Utilstrækkelig økonomi, manglende faglighed bag centrale beslutninger om undervisningen og ikke mindst politisk ansvarsfralæggelse præger folkeskolen. Det har konsekvenser for vores folkeskole og dermed på længere sigt for vores demokrati og samfund. 

Vi skal sikre rammer for at lade demokratiet leve på skolerne. De demokratiske rum skal etableres i en form, hvor lærerne bliver retningsgivende for skolen. Det er selvfølgelig ikke et anliggende eller ansvar, som kun hører til hos lærerne. Politikere, ledere, forældre, elever og lærere skal sammen have fokus på demokratiet i folkeskolen. Alle bærer vi et ansvar og en forpligtelse. Demokrati skal vedligeholdes og fornyes, hvilket kræver et vedvarende arbejde med blandt andet tillid, retfærdighed og samarbejde – skolens professionelle kapital.

I vedligeholdelsen og fornyelsen af demokratiet skal lærerne byde ind med deres betragtninger og vurderinger. Det er lærerne, der står i front som de kompetente til at træffe og kvalificere beslutninger i skolen. Lærerne skal i fællesskab skabe en stærk faglig og kollektiv stemme.

Vi har brug for en stærk lærerstand, som går forrest med deres faglighed og står vagt om folkeskolens formål. Lærerne skal stå på deres faglighed og træde ind i kampen for at værne om vores fælles folkeskole og dennes formål. Vi skal som lærerstand kræve, at der etableres demokratiske rum – skolen kan ikke bestå uden.

Det vil være første skridt i forhold til at genvinde den nødvendige respekt for lærerne. Den skal genvindes nedefra, kampen starter i klasselokalet gennem lærernes engagement og krav om indflydelse. For elevernes demokratiske dannelse.

Debatindlægget blev bragt i Grundtvigsk Tidende 6/23