Debat: Skoleplanen, hvad har den med mig at gøre?

Debatindlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.

Det fortalte en tillidsrepræsentant fra en københavnsk skole. De fik på deres skole bl.a. to ekstra kopimaskiner, efter at lærergruppen havde holdt møde med ledelsen om skoleplanen sidste år. Deres gamle kopimaskine var tit i stykker, og det var til stor frustration for lærerne og børnehaveklasselederne. De har brugt meget af deres forberedelsestid på at få kopimaskinen til at kopiere og printe, og når det ikke er lykkedes, har de måttet finde andet og langt mere tilfældigt materiale til undervisningen.  Den tid kunne bruges mere fornuftigt. For er det noget, der ikke er så meget af, så er det tid til forberedelse af undervisningen.

En anden tillidsrepræsentant fortalte om, hvordan samarbejdsmødet om skoleplanen sidste år resulterede i, at flere planlagte indsatser/projekter blev droppet, da lærerne ikke ønskede flere projekter, som ikke bliver fulgt til dørs. Det gav luft, og lærerne følte sig hørt.

Begge fortællinger er eksempler på, at dialogen om skoleplanen mellem ledelsen, tillidsrepræsentant og lærerkollegiet, med drøftelse af prioriteringer, kan medvirke til  bedre sammenhæng mellem ressourcer og lærerne- og børnehaveklasseledernes arbejdstid.

Samtalerne med tillidsrepræsentanterne gennemførtes som en del af en stor indsats i Danmarks Lærerforening, som har til formål at styrke arbejdet med arbejdstidsaftalen/A20, hvor jeg er repræsentant for alle kredsene i hovedstadsområdet.

I vores arbejdstidsaftale A20 står der, at skolelederen skal udarbejde et forslag til skoleplan. Den skal indeholde ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid, grundlaget for disse, overordnede beskrivelser af prioriterede indsatser, klasselæreropgaven, hvad der forstås ved individuel forberedelse og antal lærere på skolen, og den skal fremlægges for lærerne og børnehaveklasselederne på et samarbejdsmøde inden der udarbejdes opgaveoversigter. På samarbejdsmødet skal lærerkollegiet diskutere og kvalificere ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid og hvilken betydning, det har for vores arbejde.

 Det er vigtigt, at vi på samarbejdsmødet forholder sig til og får sagt, hvad prioriteringerne betyder i vores hverdag, hvad der fylder, og hvad der skal til for at lykkes med undervisningen og samarbejdet om eleven og klassen.

Et eksempel på en sådan drøftelse vil være lederens prioritering af lærernes arbejdstid i en af de helt overordnede indsatser i København, som alle skoler skal arbejde med, nemlig ”Plads til forskellighed/inkluderende læringsmiljøer”.

Jeg har på skolebesøg og på generalforsamlingen i efteråret hørt, at indsatsen med stadig flere BUF-Flex elever i klasserne, nyt pædagogisk notat, flere møder med en lang række ressourcepersoner, forældre osv. fylder utroligt meget, og at tiden afsat til dette arbejde på mange skoler, slet ikke prioriteres tilstrækkeligt. På samarbejdsmødet om skoleplanen ville det være oplagt at drøfte, hvad indsatsen konkret betyder på skolen, både pædagogisk og i forhold til lærerne og børnehaveklasseledernes arbejdstid og opgaver – med udgangspunkt i et godt undervisningsmiljø for alle elever og et godt arbejdsmiljø for lærere og børnehaveklasseledere.

Tidligere havde vi Pædagogisk Råds møder på alle skoler, hvor lærernes professionelle vurderinger blev inddraget i skolens indhold og prioriteringer. Med skoleplanen og samarbejdsmødet er der igen mulighed for, at lærerkollegiet får indflydelse, tager ejerskab og deltager med pædagogiske indfaldsvinkler til prioriteringerne på skolerne – spørgsmål til drøftelse kunne være, hvad indebærer klasselæreropgaven på vores skole?, og  i hvilke klasser og hvilke lektioner vil der være behov for to-lærer-ordning?

Arbejdet med skoleplanen starter langt tidligere end samarbejdsmødet mellem leder og lærerkollegiet om skoleplanen. Tillidsrepræsentanten og skoleleder skal drøfte lederens prioriteringer for det kommende skoleår, før lederen udarbejder forslag til skoleplanen.  Det har afgørende betydning, at kollegaerne klæder tillidsrepræsentanten på med ønsker og det, der fylder i hverdagen, inden dette møde.  

I forordet til A20 står der bl.a.: ” Et forpligtende samarbejde, der skaber gennemskuelighed og overblik over arbejdstiden og prioriteringen af opgaverne, styrker grundlaget for et godt arbejdsmiljø. Det forudsætter god skoleledelse, der sammen med lærerne sætter retning og etablerer et samarbejde, og er tæt på undervisningsopgaven. Kernen i aftalen er et forpligtende samarbejde, der understøtter lærernes muligheder for at kunne udøve deres professionelle dømmekraft og at kunne lykkes med opgaven”.

Så mit svar til overskriften ”Skoleplanen, hvad har den med mig at gøre?” er, at den i høj grad har noget med dig og lærerkollegiet at gøre. Drøftelsen af skoleplanen kan og skal medvirke til at skabe nødvendige forandringer og forbedringer i hverdagen.