Skolerne genåbner: “Det bliver meget unaturligt ikke at måtte give mine elever et kram”

Genåbning af folkeskolen efter påske med de yngste og lærerne i front. Sådan lyder regeringens opskrift på den første ‘forsigtige’ genåbning af Danmark, og forvaltninger og skoleledelser i landets kommuner arbejder på højtryk for at få strikket lokale løsninger sammen. 

Lars Sørensen, formand for Københavns Lærerforening, er overrasket og bekymret over, at de yngste skal i gang allerede lige efter påske. 

”Jeg synes, det kommer for hurtigt, og min bedste overbevisning er, at det her bliver meget svært. Der er jo stadig stor risiko for smittespredning. Derfor havde jeg gerne set, at skolerne skulle vente med at genåbne”, siger han. 

Lars Sørensen peger på udfordringer med dårlig hygiejne hos de små, skrabede rengøringsforhold på skolerne, at man kun må samles 10 ad gangen, og at nogle københavnske folkeskoler stort set ingen udendørsarealer har. 

”Nogle steder vil man jo nærmest komme tættere på hinanden ved at bevæge sig udenfor,” siger han. 

Han peger også på et særligt problem med specialskoler, der skal åbne for alle klassetrin: 

”Her er også kategori 4-skolerne med børn med meget lavt funktionsniveau. Hvordan man skal få dem til at afspritte hænder og lade være at kravle i nakken på lærerne, har jeg svært ved at se. Det er vigtigt med en realistisk vurdering af, hvad der er sundhedsmæssigt forsvarligt”, siger Lars Sørensen.

Kan jeg afvise krammere?

Men opgaven er stukket ud. Der skal gennemføres undervisning af de yngste elever, og samtidig skal man overholde de sundhedsfaglige retningslinjer, såsom at holde afstand til hinanden. Det sidste kan Kathrine Kristensen, der er tillidsrepræsentant og lærer på Skolen i Sydhavnen, ikke rigtigt forestille sig er muligt. Hun underviser en 2.klasse.

”Det vil være voldsomt unaturligt for mig ikke at måtte give dem et kram. Og skal jeg have maske på? Skal jeg møde mine elever maskeret? Det ville godt nok være grænseoverskridende”, siger hun. 

Heller ikke Lars Bechager, der underviser på Københavns største folkeskole - Skolen på Islands Brygge - med 1400 elever, kan forestille sig at skulle afvise sine 1. klasseselever fysisk. 

”De der 1.klasser de krammer utroligt meget. Da jeg visualiserede, at jeg nu skulle jeg snart se dem igen, fik jeg først en stor gensynsglæde. Men jeg må jo ikke give dem et kram. Jeg ved ikke, om jeg vil kunne afvise dem,” siger Lars Bechager, der også er tillidsrepræsentant. 

10 eller flere?

Begge lærere peger på, at det kan blive en nærmest umulig logistisk opgave at bedrive undervisning af små børn med de sundhedsmæssige restriktioner, der er. 

”Jeg går ud fra, at vi kun må være ti personer samlet? Skal vi så være én voksen pr. 10 elever? Hvem skal tage de andre elever, der jo stadig skal modtage fjernundervisning? Jeg tror ikke, vi har folk nok”, siger Kathrine Kristensen, der også peger på, at rengøringen længe har haltet på mange skoler, og at det bliver nødvendigt med ekstra personale, hvis man skal overholde hygiejnekrav.

Også Lars Bechager peger på udfordringer med hygiejne og rengøring og hæfter sig ved de max 10 personer:

”Vil man så nu give dispensation og sætte klasser sammen af 28 elever? Eller kan man lave delehold, så nogle er i skole om formiddagen og andre om eftermiddagen,” spørger han.

Sænk ambitionsniveauet

Der er altså masser af spørgsmål og ikke så mange svar endnu. Sundhedsmyndighederne skal komme med mere konkrete retningslinjer til skolerne. Ét budskab - fra både formand Lars Sørensen og begge tillidsrepræsentanter - er dog, at få planlagt skoledagene, så medarbejderne kan føle sig trygge ved at gå på arbejde. 

”Jeg er ikke bekymret for mig selv, og vi har generelt et ungt stærkt kollegafelt på min skole. Men jeg har da lidt ældre kolleger, og nogle har måske en ægtefælle, der er i risikozonen. Jeg håber, at man tager hensyn til de medarbejdere og sørger for, at man kan passe sit arbejde uden at være bekymret,” siger Lars Bechager. 

Også Kathrine Kristensen peger på et trygt arbejdsmiljø som rettesnor. Undervisningen må komme i anden række lige nu, mener hun. 

”Man bør i hvert fald ikke love forældrene for meget, før vi har holdbare og forsvarlige løsninger. For der skal også passes på lærerne. Selvfølgelig skal vi samarbejde, men der skal være tryghed og sikkerhed. Mit bud er, at det her mere bliver udvidet nødpasning eller opsyn, end det bliver undervisning. Jeg tror i hvert fald man må sænke ambitionsniveauet,” siger Kathrine Kristensen.  

Borgmester: Det skal være trygt

Borgmester for Børne- og Ungdomsområdet i Københavns Kommune, Jesper Christensen (S) afventer konkrete retningslinjer fra sundhedsmyndighederne.

”Jeg håber, der kommer en stor tydelighed i forhold til, hvad vi skal, og hvad vi ikke skal, så man fra centralt hold tager ansvar og styrer det her. Det er vigtigt, det bliver så præcist som muligt i forhold til, hvordan vi skal agere, hvilke værnemidler der vil være, og hvordan setup’et i øvrigt bliver. For det skal være trygt at sende sit barn i skole, og det skal være trygt at gå på arbejde.  

Jesper Christensen erkender, at opgaven med at få tilrettelagt undervisning under alle omstændigheder bliver kompleks, og han tør ikke selv tegne et billede op af en mulig skoledag. Han siger dog, at hvor det er vigtigt med central styring i forhold til det sundhedsmæssige, bliver der formentlig en helt anden grad af fleksibilitet i forhold til at skrue en hverdag sammen på skolerne i den nye virkelighed. 

”Vi skal selvfølgelig gradvist op på et normalt niveau for undervisningen, men jeg tror, der fra centralt hold vil være stor forståelse for, at der skal være fleksibilitet, når man skal tilrettelægge en hverdag med undervisning på den enkelte skole.” 

Han håber på præcise retningslinjer for, hvordan man agerer sundhedsmæssigt forsvarligt. 

”Hvis vi skal kunne kommunikere præcist og entydigt, så er det vigtigt med helt ensartede retningslinjer. Men vi blander os ikke i, hvad der sker i klasserne, og de lokale løsninger kommer til at tage udgangspunkt i den enkelte skole,” siger han. 

Ifølge Jesper Christensen kommer der to forskellige vejledninger fra myndighederne: En der er rettet mod skoler og fritidsinstitutioner, og en der er rettet mod dagtilbud. 

I Københavns Lærerforening fortæller Lars Sørensen, at det lige nu er uvisheden og bekymringen, der råder hos lærerne: 

”Vi bliver forståeligt nok ringet op af nervøse medlemmer. Der er jo så meget, der er usikkert endnu, fordi vi ikke kender de sundhedsfaglige udmeldinger. Mit råd er i hvert fald, at man sørger for at tale det her grundigt igennem med tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, så man kan finde fornuftige pragmatiske løsninger på de enkelte skoler. 

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.