Mange skoler i København bliver renoveret, og imens bliver skolens elever og personale genhuset et andet sted i byen. Den proces kan ofte føre problemer med sig. Det er dog ikke tilfældet for Kildevældsskolen. Tværtimod.

“Min klasse var meget plaget af drillerier. Der var også en periode med ret meget vold mellem eleverne i form af slag og spark. Men alt det er helt ophørt nu.”

Sådan siger Michael Sand, der er speciallærer på Kildevældsskolen. I februar sidste år flyttede rækken af specialklasser fra Østerbro, hvor Kildevældsskolen normalt holder til, til nye lokaler på Hovmestervej i Nordvest. Her skulle specialklasserne genhuses, mens deres vante lokaler østpå skulle renoveres.

Og det har været en udpræget god oplevelse.

“Der er masser af plads alle steder. Eleverne oplever, at der er rum til dem. Vi har også opdelt de fleste af klasserne i to hold, fordi vi har lokalerne til at gøre det. Jeg kan meget bedre nå rundt til eleverne, når jeg har et hold på fem i stedet for 10-12 stykker,” siger Michael Sand.

Halvandets års fremskridt på ét år

Muligheden for at undervise i mindre hold skyldes også i høj grad corona. Specialklasserækken har fået forkortet skoledagen, og dermed har det været muligt at rokere ressourcerne, så de fleste klasser er blevet delt i to hold.

“Vi kan dele eleverne op efter især sociale kompetencer, hvilket skaber meget mere ro i klassen. Vi tænker selvfølgelig også på faglige kompetencer, når vi deler dem op. Det gør noget rigtig godt for eleverne, og det er blevet nemmere for mig at rykke dem fagligt,” siger Michael Sand.

“I løbet af det seneste kalenderår har eleverne rykket sig halvandet år fagligt, vil jeg sige.”

Michael Sand mener, at den normale størrelse af en specialklasse på 10-12 elever – nogle gange op til 16 – er for mange til, at man kan nå ordentligt rundt til hver elev.

“Nogle af mine eleverne knækkede først læsekoden i 4. eller 5. klasse. Der er mange ting, man skal gentage hele tiden. Det er svært nok at nå med fem elever – og med 12 er det nærmest umuligt.”

Vold mod lærere forsvandt

Trivselsmålingen fra 2021 blandt lærere i Københavns Kommune viser, at hver femte lærer har været udsat for vold i forbindelse med deres nuværende arbejde. På specialskoler er det hele 65 procent af lærerne.

Men hos personalegruppen i Kildevældsskolens specialklasser går udviklingen den rigtige vej. For mens seks personer ud af 23 svarer, at de har oplevet vold indenfor de seneste 12 måneder, så svarer ingen “ja” til spørgsmålet om, hvorvidt det stadig foregår.

“Det drastiske fald i vold og trusler mod personalet betyder meget for stemningen på stedet – både for personale og elever. Personligt tror jeg på, at genkendeligheden, forudsigeligheden og roen fra at gå fra 600 elever til 120 elever, har fjernet noget visuel støj for vores elever. Når elever med specielle behov møder visuel og auditiv støj i små klasseværelser, mange elever på gangene, i frikvarteret, og vikarer som er lånt fra almen, så er det desværre dømt til at gå galt,” siger Martin Johnsen, der er TR-suppleant på skolen og til daglig er medansvarlig for specialklasserækken.

Hans kollega Michael Sand nævner også den nye størrelse på lærerkollegiet som en fordel. Når der ikke er så mange lærere – og alle samtidig beskæftiger sig med specialklasser – er det hurtigere at rykke på nogle udfordringer og få gjort noget konstruktivt ved dem.

Tror ikke på inklusion

Op til genhusningen var alle elever rykket sammen i den samme bygning på Kildevældsskolen. Både specialelever og almene elever. Det skabte en masse konflikter, når 100 elever skulle bruge den samme trappe for at komme ud til frikvarter.

Ifølge Michael Sand har det helt klart gjort en forskel, at specialeleverne er blevet adskilt fra de almene elever. De almene elever holder nemlig stadig til på den gamle adresse på Østerbro.

“Jeg tror ikke på inklusionstankegangen. Ideen om at specialeleverne skal kunne spejle sig i de almene elever og at der på den måde skulle opstå nogle synergier – det er ikke min professionelle oplevelse. Inklusion skaber ikke de synergier, den er tiltænkt.”

Det bakker TR-suppleant Martin Johnsen op om. Den klasse, han primært er tilknyttet, har otte elever, der har udfordringer indenfor autismespektret.

"7 ud af mine 8 elever har oplevet inklusionens konsekvens. Min stilling på Kildevældskolen er blev oprettet, fordi folkeskolerne ikke kunne inkludere mine elever i en almindelig klasse. Mange af eleverne fortæller stadig om de traumer og nederlag, de har oplevet fra en klasse, som naturligvis ikke kunne rumme børn med specielle behov under de omstændigheder som lærerene var – og stadig er – budt,” siger han og fortsætter:

“Inklusionstanken er i teorien en sympatisk tanke, men det her er børn, der i forvejen skal kæmpe mere end andre. Når man så kaster dem i armene på et system, der ikke er rustet til opgaven, synes jeg, det i tanken bliver til det modsatte. Alle os lærere på Kildevældskolen ønsker at kunne inkludere vores elever i ‘normale’  læringsmiljøer. Desværre mener jeg ikke, at folkeskolen har fået tilbudt de forhold, som kræves for at lykkes, og dermed er folkeskolen, ikke rustet til denne inklusionsopgave endnu.”

Håber, vi tager ved lære

Både genhusningen og coronaens forkortelse af skoledagen har ført gode ting med sig, mener speciallærer Michael Sand. Og han håber ikke, at de vender tilbage til normalen.

“Jeg kunne godt tænke mig, man tog ved lære af det her. At man anerkender, at de fysiske rammer betyder rigtig meget. Det samme gør den kortere skoledag og opdelingen af klasser i mindre hold.”

Som det ser ud nu, skal specialklasserne fra Kildevældsskolen være i Nordvest indtil starten af 2023.

”Med blikket rettet mod vores elevers markante fremgang i trivsel og indlæring, ja, så har jeg ikke travlt med at komme tilbage. Omvendt så jeg savner da både elever og kollegaer ovre på Østerbro. I lyset af de gode resultater vi har skabt her i Nordvest, har jeg da også meget store forhåbninger til, at renoveringen af Kildevældsskolen på Østerbro giver lige så gode muligheder for opdeling af eleverne, som vi har her.”

TR-suppleant Martin Johnsen deler den forhåbning.

"Vores ledere, lærerkollegiet og os tillidsvalgte har nu vigtigt erfaringsmateriale fra både genhusning og corona-tid, som vi skal tage med hjem igen, når vi skal tilbage i nye lokaler på Østerbro. Det skylder vi børnene og os selv at gøre brug af,” siger han.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.