Specialskole forbereder skoleåbning: “Vi har i forvejen rutiner for alt”

“Måske skal hun lige lære, hvordan hun får spritten ordentligt ud på hænderne. Ellers skal hun bare vaske hænder i stedet,” siger skoleleder Susanne Bardrum til en lærer, der lige er kommet hjem fra en cykeltur med et par elever. Øresundsskolen er en kategori 4 specialskole på Østerbro og pigen, der har fået en klat håndsprit, får ikke helt tværet det godt ud i hænderne, før det i stedet siver ned på hendes bukser.

På Øresundsskolen går elever med svære fysiske og psykiske handicap. Børn med autisme, børn med Downs syndrom, børn med sjældne syndromer og børn med multiple handicap - hvor en kørestol er uundværlig. Nogle børn har stærkt nedsat immunforsvar. 

Personale og ledelse på Øresundsskolen er i fuld gang med at geare skolen til på mandag, hvor man potentielt skal kunne modtage 110 elever fra 0-10. klasse. Der er allerede begyndt at komme flere i nødpasning.

“Vi har jo ikke tallet endnu, men jeg tror, der kommer mange på mandag. Forældrene har også brug for en pause, så det bliver godt for både dem og børnene at komme afsted igen. Men det er rart, at man har valgt at sige, at vi kan åbne, når vi er klar,” siger Torben Fleckner, der har været lærer på specialskolen i 12 år.

Elevernes kognitive niveau ligger fra cirka 0 til 10 år. Mange er på samme stadie som vuggestuebørn og skal have hjælp til alt. 

“De er jo meget umiddelbare. De savler, sutter på ting, rører ved alting og spytter måske også, og de skal ind imellem trøstes som helt små børn. Det giver jo særlige udfordringer i forhold til hygiejne og afstand,” siger Susanne Bardrum. 

Hver sin legekasse

I modsætning til de almene folkeskoler, åbner specialskolerne for samtlige årgange. For at kunne tage imod børnene og sikre høj hygiejnestandard har skolen truffet flere forholdsregler. En af dem er at luge ud i ting, der er svære at holde rene.

“Vi har pakket en hel del legetøj væk, og så har børnene fået hver deres kasse med ting, som skal rengøres hyppigt. Nogle ting har vi bestilt ekstra af, for eksempel Uno-kort. Så har vi et sæt til hver dag, så sættene kan ligge i mindst tre døgn, før de tages frem igen,” siger Susanne Bardrum.

Mange børn har helt særlige præferencer for, hvad de vil lave. Én elev kan lide at lægge en lang togbane i gangen, en anden kan kun lide at lege med køkkenting, mens en tredje lægger puslespil. Det gør det lettere at håndtere, at legetøjet kun bruges af samme barn. Så er der det med håndvasken. Det bliver der skruet op for, men i forvejen er håndvask en fast rutine på skolen - og det er en del af det arbejde, der foregår med at træne livsduelighed hos eleverne.

”Håndvask gør vi i forvejen hver anden time cirka, men vi er i gang med at bestille ekstra mobile håndvaske, der skal stå udenfor, så de også kan vaske hænder, før de kommer ind,” forklarer Susanne Bardrum. 

Struktur og rutiner

Rutiner - særligt omkring hygiejne - er afgørende for at minimere smitterisikoen. Og rutiner har man i den grad styr på på specialskolerne. Mange af eleverne er nemlig kun trygge, hvis de ved præcis, hvad der skal ske og hvornår.

“Særligt vores elever med Downs og autisme har jo brug for struktur og er vant til at have deres eget bord, deres egne ting og egne opgaver. Vi har mange opgaver og aktiviteter, der er individuelt rettede, og meget kører i forvejen i små grupper, så der er vi jo på forkant,” siger Susanne Bardrum.

Dér, hvor der kan være en stor udfordring med børnene, er i forhold til afstand. For det er på ingen måde naturligt for den gruppe børn ikke at kunne være helt tæt med lærere og pædagoger. 

“De her børn har krav på undervisning, men i den grad også på omsorg. Det er børn, der bliver frustrerede og kede af det ind imellem og skal trøstes med fysisk kontakt. Så hvordan får du det til at gå op med, at du skal holde afstand? Det kan ikke lade sig gøre", siger Torben Fleckner og henvender sig til en af eleverne, der sidder og spiser sin frokost.

“Du er jo god til at give kram, men så længe vi har besøg af corona, så kan vi ikke det, vel?”

Eleven nikker alvorligt.

“Vi forsøger at inddrage dem i det. Nogle er rigtig gode til at memorere, hvad der skal ske, og vil så også reagere, hvis ikke der sker præcis det, så det er jo faktisk godt,” siger Torben Fleckner.

Ind imellem bliver eleverne udadreagerende, og det skaber også ‘tætte’ situationer, fortæller han.

“Jeg må jo nogle gange lave fastholdelser af elever, og det kan ikke undgås, at det bliver tæt. Men det er nu ikke noget, jeg går og grubler over.”

Ud og trafiktræne

En af sundhedsmyndighederne retningslinjer er, at lægge undervisningen udendørs. På Øresundsskolen er man i forvejen ofte ude. På små ture med få elever i el-ladcykler eller på gåture for at lave trafiktræning. Det er aktiviteter, der nu vil blive skruet op for. 

“På den måde kan vi tilpasse undervisningen og træningen af almindelige færdigheder - såsom at begå sig i trafikken - til denne periode,” siger Susanne Bardrum. 

Skolen er også i gang med at få klarlagt, hvordan man kan sikre afstand, når eleverne skal køres i skole. De fleste bliver transporteret i små busser og sidder normalt relativt tæt på hinanden. Det går ikke nu.

“Vi er i gang med at tale med kørselsselskaberne om, hvordan eleverne bedst fordeles. Vi vil gerne transportere dem sammen med dem, de i forvejen er i klasse med. Men de bor jo mange forskellige steder i byen, så det er lidt af en logistisk opgave,” siger Susanne Bardrum. 

Gode ideer fra medarbejderne

Personalet er kommet med flere gode ideer til, hvordan skolen bedst kan løse opgaven, siger hun. Blandt andet bliver der nu - på opfordring fra en lærer - sat ‘rengøringsspande’ op i hvert af de 13 klasselokaler.

“De indeholder så et rengøringskit og klare instruktioner til, hvordan det skal bruges. Selvfølgelig er folk bekymrede og tager opgaven alvorligt, men jeg fornemmer også, at mange glæder sig til at komme i gang igen og bidrager meget positivt,” siger Susanne Bardrum.

Der, hvor det kan være svært, siger hun, er i situationer, hvor der er tvivl om risikoen for den enkelte medarbejder.

“Jeg har jo ikke en sundhedsfaglig uddannelse. Så hvis folk selv er i tvivl om, hvorvidt de er i risikogruppen - eller deres familie er - så har jeg bedt dem få en vurdering af deres læge.”

Som lærer glæder Torben Fleckner sig også til at komme tilbage til en hverdag igen. Han vil da tænke over, at der er en epidemi i gang, men han er ikke nervøs siger han.

“Jeg vil selvfølgelig blive hjemme og søge læge, hvis jeg oplever symptomer. Jeg stoler på de vejledninger, der kommer fra myndighederne og har tillid til, at det er rigtigt, at vi genåbner nu. Så må vi gøre det, så godt vi kan, det når vi længst med.”

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.