Store forandringer på inklusionsområdet

Hovedformålet med analysen er et forsøg på at begrænse antallet af elever, der henvises til specialundervisning, og skabe mulighed for, at de kan forblive i almenundervisningen.

Gitte Lohse understregede, at der alene er tale om en analyse, og at der endnu ikke er truffet nogen politisk beslutning. Men målsætningen er klar nok, nemlig at andelen af elever, som bliver henvist til specialundervisning, højst skal være 3 procent. Dermed er måltallet sat endnu højere, end det var i inklusionsloven, der blev vedtaget af Folketinget tilbage i 2012, hvor man satte som mål, at højst 4 procent af folkeskolens elever skal modtage undervisning i et specialtilbud. Den målsætning var man nødt til gå bort fra efter få år, fordi det viste sig umuligt at leve op til, hvis elever med særlige behov skulle have de undervisningstilbud, de har behov for.

En del af debatten efter Gitte Lohses oplæg kom til at handle om, hvad der skal til for, at almenundervisningen kan blive mere involverende. Det stod klart, at en forudsætning for analysens målsætning vil være markante investeringer i almenundervisningen, og Gitte Lohse opfordrede mødedeltagerne til den kommende tid at give bud på, hvordan man kan styrke og investere i undervisningen, så den bliver mere inkluderende.

Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager havde også sagt ja til at holde et oplæg for forsamlingen som afslutning på dagen. Han gav en generel orientering om sit syn på folkeskoleområdet i København, og han talte også om den nye inklusionsanalyse. Det kommer til at tage mange år at indfase de forandringer, der lægges op til, og det kommer til at koste rigtig mange penge, var hans klare melding. Og han lovede, at det også vil blive den klare melding, når forhandlingerne om næste års budget kommer til forhandling.