Folkeskolens fagplaner skal ændres. Derfor inviterer Københavns Lærerforening til en række møder om de nye fagplaner, som træder i kraft næste skoleår. Det tredje møde, handlede om elevinddragelse og medindflydelse i undervisningen.

“Indflydelse er vigtig, fordi elevernes ejerskab og engagement vokser, når de får mulighed for at få indflydelse. Og netop engagementet kan blive drivkraften for både læring og motivation,” sagde Ida Geertz-Jensen, forkvinde for Dansklærerforeningen.

Hun var en af to oplægsholdere, da Københavns Lærerforening i mandags holdt det tredje møde i rækken om fagfornyelsen. Mødet handlede om, hvordan eleverne kan få mere indflydelse på undervisningen, og hvordan elevinddragelse kan tænkes ind i de nye fagplaner.

KLF havde også inviteret John Rydahl, formand for Religionslærerforeningen, som lagde ud med et historisk rids over udviklingen i folkeskolen fra folkeskoleloven i 1975, hvor man for første gang satte den demokratiske dannelse på dagsordenen, til PISA-undersøgelser, Fælles Mål og den læringsmålstyrede undervisning, som blev en central del af folkeskolereformen i 2014.

Han pegede på, at skolen i mange år har været præget af et stærkt fokus på faglighed, mål og måling. Alligevel viser undersøgelser, at eleverne ikke er blevet dygtigere, og at eleverne ikke i tilstrækkelig grad oplever, at de har indflydelse på undervisningens form, indhold og metode, som er afgørende for deres engagement.

Han fortalte, at det var på den baggrund, at ekspertgruppen bag fagfornyelsen lancerede en ny didaktisk treklang bestående af engagement, kundskaber og myndighed. Dermed blev elevinddragelsen igen sat på dagsordenen, og John Rydahl talte om, hvad elevinddragelse betyder i et didaktisk perspektiv, og hvordan arbejdet med engagement, kundskaber og myndiggørelse kan forstås både fra et lærer- og elevperspektiv.

 

Elevinddragelse kræver lærerfaglighed

Hvor John Rydahl trak de store historiske og didaktiske linjer op, dykkede Ida Geertz-Jensen konkret ned i fagplanen for dansk og gav eksempler på, hvordan lærere lavpraktisk kan arbejde med elevinddragelse i undervisningen.

”Elevinddragelse og engagement kræver vores faglige engagement. Det handler ikke om, at vi som lærere skal træde tilbage og tænke i enten/eller. Men vi skal undersøge, hvor eleverne kan få indflydelse i de forløb, vi tilrettelægger,” sagde hun.

Hun pegede på, at eleverne fx kan inddrages i valg af tekster, spørgsmål, problemstillinger eller kommunikationsformer. Det afgørende er, at elevinddragelsen tænkes ind som en del af den faglige tilrettelæggelse og ikke som noget, der lægges ovenpå undervisningen.

“Det kan være i stoffet, fx i valg af tekster, eller i spørgsmålene, problemstillingen eller kommunikationen,” sagde hun.

Ida Geertz-Jensen takkede KLF for at sætte fokus på fagfornyelsen og skub i processen, inden de nye fagplaner lander på skolerne til næste år. Og John Rydahl supplerede:

”Der er rigtig mange lærere, der ikke har talt om det på skolerne. Der er jer, der gennem jeres tillidsrepræsentanter skal sikre, at der tages hånd om det ude på skolerne.”

Efter oplæggene fortsatte drøftelserne livligt ved bordene. Her blev der blandt andet talt om prøver og test, lærerfaglig sparring, rammerne på skolerne og risikoen for, at fagfornyelsen ender med, at alt ’går som det plejer’.

Mulighed for afprøvning af fagplanerne

Det er muligt at afprøve 2. udkast af de nye fagplaner. Se mere her:  Afprøv fagplanerne | Afprøvning af fagplaner. Der skal gives feedback inden 30.9.2026.

Det næste netværksmøde finder sted den 19. oktober fra kl. 16.30-18.00 hos KLF på Frydendalsvej 24.

Her er der oplæg om eksterne læringsmiljøer og teknologiforståelse fra Merete Carlson, leder af Skoletjenesten, og Lars Bo Andersen, forsker på Københavns Professionshøjskole. Sæt allerede nu kryds i kalenderen og meld dig til via svar011@dlf.org. 

Du kan sagtens deltage i netværksmødet, selvom du ikke har været med til de andre møder om fagfornyelsen.

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.