TEMA: Take off til nye høyder (del 1:3)

Læringsmålstyringen er efter flere års kritik og modstand blevet fjernet fra læseplaner og vejledninger i den danske folkeskole.  Antallet af Fælles Mål er desuden blevet reduceret betragteligt. 

Kritikken af udviklingen i folkeskolen, siden skolereformen i 2014 blev indført, har været hård og omfattende.  Alligevel har politikerne i Københavns Kommune og Aalborg Kommune besluttet at sende skoleledere på lederkursus tilrettelagt af norske Handelshøyskolen BI i Oslo, der netop vil fremme og radikalisere den udvikling, der kritiseres.   

For mange kritikere er hele det uddannelsesøkonomiske koncept med standardiserede test, regelmæssig måling af elevernes læringsresultater og konstant evaluering og opfølgning udtryk for en udpining af pædagogikken og didaktikken. Det er ikke mindst for mange praktikere en ufarbar vej at gå.  Både den foreløbige evaluering af reformen og de politiske justeringer tyder ikke på det modsatte.

Det rejser spørgsmålet, om den Handelshøyskole BI-inspirerede københavnske skolelederuddannelse allerede er forældet eller ude af trit med den skolepolitiske og pædagogiske virkelighed i Danmark?

KØBENHAVNSKE SKOLER KLAREDE SIG DÅRLIGERE END SNITTET

Eleverne i Københavns Kommune har i årevis klaret sig dårligere end landsgennemsnittet. I 2018 scorede de københavnske elever dog højere i karaktergennemsnittet i de obligatoriske prøver, og ligger nu på landsgennemsnittet, men der er mange københavnske skoler, der ikke præsterer høje karaktergennemsnit.

Det har fået det socialdemokratiske bystyre med overborgmester Frank Jensen og børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (tidligere Pia Allerslev fra V) til at kigge sig om efter en løsning på problemet, og det mener de at have fundet – ikke i Singapore, Canada eller Finland - men i Oslo i Norge.  Derfor er ledere fra 15-20 københavnske skoler med støtte fra A.P. Møller Fonden nu sendt på efteruddannelseskursus, der er udviklet på Handelshøyskolen BI i Oslo.

På Oslos skoler er elevernes faglige resultater gået fra at være under landsgennemsnittet til at være førende i Norge.

Der er ikke er tale om en uddannelse, der bygger på den traditionelle nordiske frihedstradition med lav magtdistance mellem chefer og medarbejdere og høj tillid til de professionsansatte. Der er tale om helt anderledes hård valuta.

Den karismatiske leder af uddannelsen, manden der har udviklet den master-ide og det program, som mange norske skoleledere har frekventeret, professor Johan From, er ikke en mand, der putter med sine holdninger og udtalelser.

Det fik en lille lærerdelegation fra københavnske skoler et førstehåndsindtryk af, da de for nylig besøgte Handelshøyskolen BI.

Målet for besøget var dog også at besøge en Oslo-skole, en politisk rådgiver for ”skoleborgmesteren” Inga Marte Thorkildsen i Oslo Kommune fra Socialistisk Venstreparti, en gruppe fagforeningskolleger fra Skolernes Landsforbund og Utdanningsforbundet og nogle centrale Stortings-politikere fra Arbeiderpartiet og Senterpartiet. 

Den danske flok bestod af de københavnske KLF-bestyrelsesmedlemmer, Thomas Roy Larsen, Inge Thomsen, Katrine Fylking og Thomas Poulsen, KLFnet’s redaktør Jan Klint Poulsen og denne journalist.

Det kompakte program skulle vise sig at give indtryk af Høyskolen BI som en stærk og indflydelsesrig uddannelsesøkonomisk spiller og en lokal skolepolitisk linje under hastig og til tider tumultarisk forandring.    

I mange år har det konservative Høyre styret skolepolitikken i Oslo sammen med en magtfuld direktør for Utdanningsetaten, Astrid Søgnen, som har haft hånd i hanke med skoleudviklingen.

Men det er slut nu.  For ved byrådsvalget i 2015 overgik magten til Arbeiderpartiet, Miljøpartiet De Grønne og Socialistisk Venstreparti (SV), og i 2018 blev Astrid Søgnen efter mange trakasserier mod sin vilje overflyttet til en anden afdeling af den nye SV-skolebyråd, Inga Marte Thorkildsen.

Søgnen har stået for en stærk, hierarkisk styring af skolerne baseret på målinger og tæt opfølgning på resultater, men medarbejdere i etaten oplevede ifølge en rapport fra konsulentfirmaet PWC  ”Manglende åpenhet, detaljstyring og frykt for repressalier.” 

JOHAN FROM OG OSLOSKOLEN

På Oslos folkeskoler er elevernes karakterer og faglige resultater i løbet af de seneste ca. 10 år gået fra at være under landsgennemsnittet i Norge til at ligge i spidsen.

Det skyldes ifølge professor Johan From, at Osloskolerne har løftet sine resultater gennem systematisk opfølgning på elevernes testresultater, hvilket har givet mere effektiv læring.  Mange skoleledere på Osloskolerne er uddannet på Handelshøyskolen BI. 

Troen på ”testbaserede ansvarlighed i skolen” har udover standardisrede test og ”kartleggning” også betydet, at Oslostyret har etableret et kvalitetsvurderingssystem, lønincitamenter og en meget stram styring for at sikre, at alle arbejder hen mod at levere mere effektiv læring og højere karakterer.  Alle må konkurrere med hinanden for at levere bedre resultater.  Sådan er Johan Froms filosofi.  Og sådan var Astrid Søgnens filosofi.

På det første møde, hvor byens skoleledere i sin tid blev præsenteret for den nye uddannelse, lagde professor Johan From ifølge journalisten og forfatteren Magnus Marsdal ikke skjul på, at konkurrence var den centrale dynamik bag den såkaldte modernisering af skolen. ”Nu skal modstanden mod konkurrence væk,” sagde han. ”Elever skal konkurrere med hinanden. Lærerne skal konkurrere med hinanden. Skolerne skal konkurrere med hinanden. Og skolelederne skal konkurrere med hinanden. Skolerne skal gennemsyres af konkurrence, fordi det giver de bedste resultater. Det kommer til at gå ilde for den, der ikke forstår det”.

Formentlig lå der ikke en trussel bag de sidste ord, for Johan From virker som en venlig mand, men også en mand med klare holdninger og en tyrkertro på, at BI-konceptet er effektivt og til gavn for eleverne ude på skolerne.

Der var ikke megen vaklen, da han af vores lille danske delegation fik stillet spørgsmålet om den succesfulde finske skole, der nærmest bygger på direkte modsatte principper, og ikke tilnærmelsesvis i samme grad benytter sig af konkurrence og test.

”Finland er et helt andet samfund, og landet har en lang tradition for dygtige lærere.  I Norge har lærerne ikke været så godt uddannede.  De er ikke så dygtige.  Derfor har vi været nødt til at indføre en anden styring og en særlig uddannelse af vores skoleledere.”

På spørgsmålet om, hvad de norske lærere sagde til sådan en karakteristik svarede From kort, inden han skulle videre til undervisning:

”Det er ikke for lærerne, vi gør det her.  Alt, vi gør, er for at forbedre elevernes resultater. Vi gør det for elevernes skyld.” 

OVERVÅGNING AF LÆRERADFÆRD

Handelshøyskolen BI (BI betyder Bedriftøkonomisk Institutt) er den største ”business school” i Norge og den næststørste i hele Europa.  BI har hovedsæde i Oslo, men består af i alt fire campusser.

Det er denne uddannelsesinstitution, som videreuddannelsen af københavnske skoleledere er lagt i hænderne på.

Bygningen i Oslo er meget imponerende og summer af aktivitet.  Der er åbne undervisningslandskaber, store auditorier, fleksible rum, gangbroer og masser af liv.  En gruppe skoleledere er netop i dag, da københavnerdelegationen besøger stedet, på efteruddannelseskursus.  De får frokost i universitetets cafeteria.  Et andet sted er nogle unge kvinder i gang med at øve nogle moves som cheerleaders.  Selve BI-bygningen er internationalt prisbelønnet af det Singaporebaserede FIABCS Prix d’Excellence. 

Samlet set har høyskolen, som har universitetslignende status, omkring 850 ansatte med mere end 80 professorater, og i løbet af et år er der ca. 20.000 studerende.  BI Handelshøyskolen er ejet af en privat fond, men akkrediteret som videnskabelig høyskole af staten. Skolen har uddannet ca. 1700 studenter i Kina og 1800 i de baltiske lande. I 2017 blev BI rangeret som den 33. bedste handelshøjskole i Europa, og den har en årlig omsætning på mere end 1.500 mio. kr.

Professor Johan From underviser netop i dag på skolelederuddannelsen.  Han har travlt, men giver sig stående tid til en lille samtale med delegationen fra Københavns Lærerforening.

From er professor ved Handelshøyskolen BI, Institutt for kommunikation, kultur og sprog i Oslo.  Han har en doktorgrad fra European Institute, University of Sussex og har arbejdet med forskellige områder både nationalt og internationalt. Han har arbejdet med EU som politisk system og udforming af blandt andet telekommunikationspolitikken, politi- og justitsamarbejdet og konkurrencepolitikken inden for EU.

Nationalt har han særlig været optaget af regional- og kommunalpolitiske tema-, effektiviserings- og reformprocesser i den offentlige sektor. De seneste år har han opbygget omfattende uddannelsesprogrammer om skoleledelse og skoleeffektivitet for Handelshøyskolen BI.

Den norske Business School-professor mener, at der stadig er et stort forbedringspotentiale for norsk skole og elevernes læring. 

I et interview fra januar 2018 med Statped (Statlig specialpedagogisk tjeneste) efterlyser han ”mere bureaukratisering og flere rutiner”.  Han ønsker desuden mere overvågning af, om lærerne gør det, de skal. 

RYSTELSER GENNEM SKOLESYSTEMET

Én af de stærkeste kritikere af Osloskolen og også af skolelederuddannelsen på Handelshøyskolen BI er lektor Simon Malkenes, der gennem en årrække har arbejdet som lærer på Ulsrud Videregående Skole i Oslo og har skrevet flere bøger, der er stærkt kritiske over for Osloskolen. 

Den seneste, ”Det store skoleeksperimentet – magt, børn og forretningshemmeligheder i ”verdens bedste skole””, har sendt rystelser gennem skolesystemet med sine stærke pointer og sin solide dokumentation.  Simon Malkenes mener, at test- og kontrol har taget overhånd i skolesystemet.  Hans bog er fortællingen om hemmelige kontrakter og om en styring af Osloskolen, som er blevet for enerådig, magtfuld og ugennemsigtig og en ledelsesform, hvor opretholdelse af facade er vigtigere end ytringsfrihed.  Men det er også en bog om, hvordan markedsliberale kræfter dramatisk ændrer den traditionelle og veltjente forståelse af, hvilke formål skolen skal tjene.

På Osloskolerne blev det skoleledernes opgave at tale skolen op og profilere Osloskolen som det skolepolitiske fyrtårn i Norge, og der blev lavet ”standarder for den professionelle lærer” på blandt andet Haugerud Skole.  Loyalitetskravet til lærerne skærpedes. De måtte ikke tale negativt om skolen, og i Powerpointshows præsenteredes skolen som en jumbojet under overskriften ”Take off til nye høyder med Haugerud Skole”.

Simon Malkenes’ kritik gælder også Johan From.  I notatet ”Et lite utdrag om skolelederutdanningen på BI” fra 13. januar 2019, skriver han, at Johan From i foredraget ”Hvordan fremstå som en god skoleleder sett fra BI’s ståsted?” forklarer, at norske skoleledere på BI lærer, at norsk skole underpræsterer med gennemgående lave præstationer, at skoleforskningen formentlig ikke er troværdig, og at skole drejer sig om resultater.  Froms medicin er systemændring og måling.

Han mener ifølge Malkenes, at man ”må omdefinere virkeligheden for dem, der arbejder i skolen.  Det kræver effektive ejere, som etablerer ikke-forhandlingsbare mål om elevernes læring og overvåger at disse bliver opfyldt.”  Han vil også have overvågning af, om læreradfærden i klasserne er som foreskrevet.

”Sådan former From en managementrolle for skoleledere, hvor overvågning, kontrol og styring af læreren bliver centralt for at få mere læring for pengene,” skriver Malkenes.

”Sammen med de strukturelle ændringer, opsplitningen af rektorkollegiet, det individuelle ansvar for skolens resultat, kommandolinjer og streng styring via områdedirektører har dette skabt en kontroversiel skolelederrolle med strenge loyalitetskrav i Osloskolen,” skriver Simon Malkenes.

Simon Malkenes skrev for nylig et indlæg i Politiken Skoleliv sammen med Niels Jakob Pasgaard, der er lektor på VIA University College i Danmark.  De to skrev, at man i Oslo siden 2002 har uddannet de fleste af byens skoleledere på BI. ”Der har de først og fremmest lært school effectiveness, en amerikansk uddannelsesøkonomisk tilgang til, hvad en skole er. Denne tilgang betragter udelukkende læring som noget målbart, og den afviser alt, som ikke er synligt og observerbart.”

Er Malkenes en troværdig kilde? 

Hans to bøger ”Bag facaden i Osloskolen” og ”Det store skoleeksperimentet” er ganske vist partsindlæg, men de fleste, der deltager i den offentlige skoledebat, anerkender, at hans veldokumenterede, detaljerede og analyserende bøger og foredrag, indlæg i aviser, radio og tv er svære at komme udenom.  I norsk skoledebat er der et ”før og efter Malkenes”.

Nye toner er på vej. 

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.