Til kamp for velfærdssamfundet

Velfærdsalliancens demonstrationer for styrket velfærd i 26 byer landet over blev ikke budt hjerteligt velkommen af vejrguderne, og noget tydede på, at også klimaministeren havde haft en hånd med i det skjulte.

Kold vind og våd luft krævede lag-på-lag-emballage for at holde varmen, men alligevel mødte et par tusinde frem på Københavns Rådhusplads for at manifestere offentligt ansattes protest mod de gentagne forringelser af den velfærd, der tilbydes borgerne. På den måde kan man sige, at vejrsituationen passede til manifestationens årsag og indhold – det er surt, det går den forkerte vej under de mørke skyer, og vi ønsker i fremtiden sol, varme og feststemning både konkret og i overført betydning på en 10. maj.

Væk med ’moderniserings- og effektiviseringsprogrammet’

De gentagne forringelser, der sker for almindelige lønmodtagere og for de mennesker, som offentligt ansatte tager vare på ude i samfundet, blev i talerne holdt op imod de privilegier, som den mere velbjergede del af befolkningen nyder godt af – og det i stigende grad.

Fordelingspolitikken er blevet forsømt i de sidste mange år og dem, der har indflydelse til at rage til sig, får hele tiden flere muligheder for det. Skandalerne i SKAT har som et af de værste eksempler kun bidraget til den udvikling, og milliarder af kroner er forsvundet på grund af forringet kontrol, mens den offentlige sektor og de ringest stillede borgere kontrolleres i begge ender og presses helt i bund. 

Med regeringens såkaldte ’moderniserings- og effektiviseringsprogram’ risikerer hver tiende offentligt ansat at miste deres job i de kommende år, og det sker efter, at der allerede siden 2009 er 40.000 færre ansatte i kommunerne. Det har haft og vil fortsat få alvorlige konsekvenser for daginstitutionerne, skolerne, sundhedssystemet og plejen af ældre og udsatte borgere. Velfærdsalliancen kræver derfor, at Kommunernes Landsforening i forbindelse med forhandlingerne om den årlige økonomiaftale med regeringen afviser moderniserings- og effektiviseringsprogrammet.

Selv OECD og Verdensbanken taler for mere lighed

En lang række talere besteg lastbilen med mikrofon og højtalere, der stod på tværs foran Rådhuset. Datidens lange enetaler af få personer er de senere år blevet afløst af max. fem minutters taler af mange fra forskellige fagforbund, og det giver et langt mere levende forløb under en demonstration. Alligevel præges talerne af en temmelig ensartet performance, hvor taleren med presset råbe-stemme taler dunder til forsamlingen på pladsen. I nogle tilfælde kan det varme stemningen op til en følelse af fællesskab, mens det for andre taleres vedkommende mere appellerer til, at folk trækker på smilebåndet.

Blandt talerne var KLF-formand Jan Trojaborg, der fortalte, at han og den øvrige bestyrelse netop havde besøgt verdens ældste lærerforening i den skotske by Edinburgh. Det havde været en opmuntrende oplevelse, for derovre var den politiske dagsorden i hele landet netop at skaffe mere lighed i skolerne og på andre områder. Han fandt det deprimerende at vende tilbage til Danmark og se, at her går det den anden vej, og han refererede til OECD og Verdensbanken, der begge giver udtryk for, at lande med en høj grad af lighed opleves som gode, trygge samfund, der udvikler sig og bliver velhavende og som har et godt demokrati.

Partiet Venstre har undergravet tilliden til skattesystemet

Jan Trojaborg henviste også til valgkampen i USA, hvor folk i det demokratiske parti havde omtalt Danmark som et forbillede og betegnet befolkningen som verdens lykkeligste – og han tilføjede:

”De har måske ikke fået kigget det efter i sømmene, og det er jo grunden til, at vi er her i dag, fordi selvfølgelig er der mange gode ting i Danmark, men vi kan se, at det går den forkerte vej. Vi kan se, at op gennem nullerne har Anders Fogh Rasmussen været med til at ødelægge det, der har været basis for vores velfærdssamfund, nemlig forståelsen og accepten af et godt skattesystem. Det er jo helt tosset, at medarbejdere i SKAT, der har tjent deres løn ind mange gange, er blevet fyret i stribevis, så vi nu har et skattesystem, der ikke nyder ordentlig tillid, og samfundet har mistet masser af penge.”

Jan Trojaborg nævnte også skoleområdet, hvor alt for mange elever bliver stoppet ind i megaklasser samtidig med, at der bliver færre lærere: ”Og i følge skolereformen skal eleverne blive så dygtige, som de kan – men det kan de jo ikke under de forhold.”

KLF-formanden lovede, at demonstrationerne vil fortsætte, indtil moderniserings- og effektiviseringsprogrammet er væk og helst også den blå regering, der er ved at nedbryde det velfærdssamfund, som flere generationer har været med til at bygge op.  

Regeringen fremmer negativ social arv

Henriette Brockdorff, formand for BUPL København, beklagede, at velfærdsstaten er ved at blive undermineret, selv om vi lever i en tid, hvor samfundet aldrig har været rigere. Hun omtalte, hvordan en enkelt pædagog tager imod 17 børn om morgenen. Resten af dagen må for få pædagoger kæmpe for at få det hele til at hænge sammen med den konsekvens, at de bliver syge, og hun sagde:

”Vi vil ikke slås indbyrdes om ressourcerne i den offentlige sektor, nej, vi vil slås for flere ressourcer. Vi ønsker et samfund, der satser på mennesker frem for skattelettelser. Institutionerne lider under historisk dårlige normeringer. Stadigt flere børn vokser op i fattigdom. Vi har en regering, der fremmer den negative sociale arv. Det er urimeligt, og det er modbydeligt i et samfund, der har råd til noget bedre.”

Vejen frem er politisk kamp

Næstformand i LFS Jan Hoby, der er kendt som en oratorisk ekvilibrist med et anseeligt lager af one-liners, levede til fulde op til den standard. Han omtalte mange af de fremskridt, der gennem de senere årtier var opnået gennem arbejdskampe, demonstrationer og strejker, og derfor er det gennem politisk kamp, at en bedre fremtid kan sikres.

”De siger, at der ikke er råd til velfærd, men de har lige givet 25 mia. til boligejerne, 30 mia. til kampfly og 50 mia. i skattelettelser. Med Lars Løkke er vi vidner til historiens største politiske og økonomiske kleptomani af fællesskabets værdier og skattekroner”, fastslog han.

Med henblik på det kommende kommunalvalg sagde Jan Hoby, at kravet om velfærdspenge også er rettet til kommunalpolitikerne, for hvis ikke de går med i velfærdskampen, så får de ikke vores stemme til november: ”De har en historisk chance for at presse regeringen og Dansk Folkeparti, der holder kommunerne i en skruestik. Budgetloven gør kommunerne chanceløse i forhold til at finansiere udgifterne til et stigende antal børn og ældre”, sagde han og afsluttede med ordene:

”At overlade velfærdssamfundets fremtid til politikere svarer til at overlade retspolitikken til Bandidos og HA. Både røde og blå politikere er som duer – når de går på jorden, spiser de af hånden, men når de er oppe i luften, skider de på os”, og han opfordrede alle offentligt ansatte til at presse deres kommunalpolitikere, til at gå på gaden, til kollektiv handling, til massedemonstrationer, til aktioner og til at være med i et kommunalt oprør. 

En poetisk åre sneg sig ind et par gange undervejs, da musiker og sangskriver Karina Willumsen spillede til egne fine tekster med satirisk og ironisk bid.