Tilskuddet til folkeskolerne skal ændres

I modsætning til resten af landet oplever den københavnske folkeskole en stigende tilgang af elever. Fra 2014 til 2018 har de københavnske folkeskoler fået 1,5 procent flere elever og det glæder børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune Jesper Christensen (S):

“Folkeskolen skal være det naturlige førstevalg for forældre med skolesøgende børn i København”. 

Han mener derfor, at det er nødvendigt at justere den nuværende demografimodel, der bestemmer skolernes økonomiske tilskud. Modellen fungerer sådan i dag, at folkeskolerne kun får ekstra penge, hvis en elev flytter til fra en anden kommune. Folkeskolen får dermed ingen penge, hvis eleven i forvejen bor i København og rykker fra privatskole til folkeskole. Det betyder, at Børne- og Ungdomsforvaltningen har flere udgifter uden at få ekstra økonomisk støtte. 

”Derfor er det rigtig godt, at vi nu får justeret demografimodellen, så skolerne fremover kan få fuld økonomisk dækning for hver eneste elev, der vælger folkeskolen. Skolerne skal ikke straffes for deres egen succes, som blandt andet skyldes, at eleverne trives rigtig godt, og at det faglige niveau er stigende både i afgangsprøverne og i de nationale test, som nu ligger over landsgennemsnittet”, siger Jesper Christensen. 

Næstformand i Københavns Lærerforening, Inge Thomsen, byder aftalen velkommen. Hun mener, det er tiltrængt, at demografimodellen kommer under lup, så den ikke indeholder en økonomisk uligevægt i forhold til skolevalg.

”I KLF ser vi positivt på, at der bliver givet penge til folkeskoleområdet. Det er tiltrængt. Jeg synes, det er positivt, at vores politikere går ind og tager problemet op. Jeg tror ikke, der er sket noget før, fordi det er første gang, de oplever, at der kommer flere børn tilbage til folkeskolen. Der er derfor helt aktuelt, at der skal ændres nogle ting”.

Overborgmester i København Frank Jensen (S) glæder sig ligeledes over folkeskolens stigende popularitet, hvorfor han også mener, det er vigtigt, at budgetpartierne der består af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Venstre, Konservative samt Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, nu indgår aftale om at ændre demografimodellen. 

”Selvfølgelig skal folkeskolen ikke straffes økonomisk for at være en succes. Derfor er jeg også meget tilfreds med, at der nu er opnået bred politisk enighed om at ændre vores model for, hvordan skolerne kompenseres økonomisk”.

Statens tilskud favoriserer de frie grundskoler

Økonomisk er det langt billigere for kommunerne, hvis færre elever vælger folkeskolerne – så koster det nemlig ikke kommunen noget. Det statslige tilskud gør, at kommunerne i gennemsnit skal betale 27.000 kroner for hver elev i folkeskolen, mens de ingen udgift har til elever, der går på privatskole. Uddannelsesordfører for Socialdemokratiet på Christiansborg, Annette Lind, har derfor bedt undervisningsminister Merete Riisager (LA) om at komme med et bud på, hvordan den nuværende tildelingsmodel kan ændres, så det ikke kan betale sig for kommunerne, at eleverne går på privatskole.

”Det er problematisk, hvis der i nogle kommuner ligefrem er et økonomisk incitament til at lukke små folkeskoler tæt på borgerne. Vi har over en lang årrække set mange lokale folkeskoler lukke eller blive lagt sammen, som følge af en stigende centralisering. Samtidig er antallet af fri- og privatskoler steget markant. Og det er en udvikling, vi gerne skal have bremset, så alle børn fortsat har lige adgang til en god skolegang,” siger hun.  

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.