To fremtrædende skoleforskere blæser til kamp for formålsparagraffen

Statens indførelse af læringsmål har presset folkeskolens formålsparagraf ud i mørket. Det er ”dybt problematisk”, mener skoleforskerne Lene Tanggaard og Keld Skovmand. Af mindst tre grunde:

Det er problematisk, at Undervisningsministeriet har sat Fælles Mål over selve skoleloven.

Fælles Mål udtrykker et andet skolesyn end det, som folkeskoleloven og dens formålsparagraf udtrykker.

Lærerne er uddannet i det skolesyn, som folkeskoleloven og formålsparagraffen udtrykker. De kan derfor ikke genkende sig selv i det skolesyn, som Fælles Mål udtrykker.

”Der er en modsætning mellem statens læringsmål på den ene side og formålsparagraffen på den anden. Og eftersom staten styrer efter læringsmålene, giver det en undervisning, der ikke er i overensstemmelse med loven og formålsparagraffen, som jo er paragraf 1 i loven. Der står ikke ’læringsmål’ nogen steder i skoleloven”, fastslår Keld Skovmand.

Han, der er lektor på UCL erhvervsakademi og professionshøjskole, og Lene Tanggaard, som er professor på Aalborg Universitet og rektor på Designskolen i Kolding, udgiver 1. december bogen ”Hvad vi taler om, når vi taler om at lære”. Bogen er et ”debatterende forskningsværk” mod Fælles Mål, og et forsøg på at tænke et anderledes sprog om det at lære i skolen frem. Et sprog, der respekterer ”den fine og smukke formålsformulering”.

 Skubbede Fælles Mål formålsparagraffen ud på sidelinjen og ændrede skolesynet i Danmark?

”Ja, Fælles Mål skubbede formålsparagraffen ud. Det er dokumenteret i alle de tekster, der omgærder Fælles Mål, og Fælles Mål selv. Der er ingen henvisninger til formålet nogen steder. Så rent praktisk har Fælles Mål skubbet formålet ud. Og da man ændrede formålene for alle fagene, fjernede man formålsparagraffen, og fagformål blev omgjort til læringsslutmål. Så det er ikke kun skolens formål, men en hel formålstænkning, der er blevet skubbet ud på sidelinjen”, siger Keld Skovmand.

”Jeg ved ikke, om skolesynet er blevet ændret, men nogen har ønsket at ændre skolesynet, og det er den tvist, vi har nu”, tilføjer han.

Opgør med Fælles Mål

Vil I tilbage til tiden, før Margrethe Vestager indførte Klare Mål i 2001?

”Vi vil ikke tilbage i tiden, men der er brug for et opgør med alt det, Klare Mål og Fælles Mål har ført med sig. Det danske skolesyn overlever - og findes - i skoleloven, men på bekendtgørelsesniveau laver man en anden skoletænkning. Det er mærkeligt” siger Keld Skovmand.

”Der er en enorm rigdom i det læreplanssprog, vi har i Danmark – i undervisningsvejledningerne fra 1995 og 1970’erne for eksempel. Der er et grundsyn, som man kan lære rigtig meget af, og som lærerne er uddannet i. Lærerne kan jo ikke genkende sig selv i det sprog, der kommer ud fra Undervisningsministeriet – fordi det ikke er deres eget sprog”, tilføjer han.

Lærere kan få meget ud af at gå tilbage og (gen)læse tidligere læreplaner, mener altså Keld Skovmand, også for eksempel den Blå Betænkning fra 1960.

”Man skal selvfølgelig ikke tage sætninger fra den Blå Betænkning og så ophøje dem til læresætninger, men man kan have den Blå Betænkning som samtalepartner, ligesom man kan have formålsparagraffen som samtalepartner. Vi farer vild i verden, hvis vi ikke har historien med - og vi har været i færd med at fare vild i verden med vores skole,” siger Keld Skovmand.

Hvad er der galt med det sprog, som Fælles Mål skrives i?

Det er et tomt sprog. Det peger ikke ud over sig selv. Det taler kun om udbytte og maksimering. Det er et sprog, hvor indhold og formål er forsvundet. Det siger ikke noget om, hvad der så blev lært, og om det har varig betydning. Det er en tom diskurs – som en skraldespand alt kan komme ned i, den er ligeglad. Og til sidst er den fyldt op”, siger Lene Tanggaard.

Fælles Mål: Fra progressiv pædagogik til styringsredskab

Hvad er der galt med læringsmål og kompetencemål - er det oprindelig progressiv pædagogik, som OECD har perverteret?

”Det er tydeligt, at læringsbegrebet er gået fra at være et progressivt begreb, der ville frisætte individet og give det selvbestemmelse i forhold til autoriteterne, til at blive sin modsætning. Nemlig en tilpasningskategori og et styringsredskab; og det gør ingen fri. Men det er svært at kritisere det, fordi det har den betydningshistorik”, siger Keld Skovmand.

”Der er ikke noget galt med læring og kompetence i sig selv, det fremstår uskyldigt, men i Danmark er kompetence reduceret til, hvad eleverne skal kunne, og det er tomt. Man skal hellere tale om dygtighed, dét kræver øvelse og fordybelse. Hvad eleverne skal kunne i Fælles Mål, er noget målbart - det handler ikke om, hvad de kan, men om, hvad de kan fremvise, så vi kan måle det”, tilføjer han.

”Kompetencebegrebet fjerner os fra at lære noget. Når det definerer et endemål, så er der tale om en faglig forsnævring. Det er uambitiøst. At lære noget, er at være kritisk, stoppe op og undre sig. Man lærer noget ved, at lærerne underviser i noget”, uddyber Lene Tanggaard.

Fælles Mål har historiske konsekvenser

 Professor Per Fibæk mener, at Fælles Mål-skolen blot er en parentes i skolehistorien – er I enige i det?

”Jeg er helt uenig. Fælles Mål-skolen fylder meget i et 50-årigt perspektiv, også i et 200-årigt. Hvis vi tager Klare Mål med, så har vi haft målstyring i 20 år, og der er ikke udsigt til, at det forsvinder. Til forskel for andre modeluner – som Fibæk kalder dem -, er Fælles Mål støttet af digitale læremidler og læringsplatforme, som i øvrigt ikke nævner formålsparagraffen. Ingen andre modebølger har fået så massiv støtte fra statens og teknologiernes side”, siger Keld Skovmand.

Lene Tanggaard kan heller ikke tro, at Fælles Mål-skolen allerede er et overstået kapitel.

”Jeg oplever Fælles Mål som mere end bare en parentes. Det intense fokus på mål er nok kun en parentes, men måltænkningen er gennemgribende i hele samfundet, ikke kun i skolen. Og vi har mistet sansen for, hvorfor vi laver det på den måde. Vi ser det bredt i vores samfund: Mål er optimering uden retning. Og når vi navigerer efter mål, er vi objekt for andres formål. Men jeg vil ønske, Per Fibæk har ret”, siger hun.

Lene Tanggaard var 2017-2018 formand for Rådgivningsgruppen for Fælles Mål, der blev nedsat af daværende undervisningsminister Merete Riisager i forbindelse med lempelsen af bindingerne i Fælles Mål. Keld Skovmand var menigt medlem af gruppen. Flere tusind obligatoriske læringsmål blev gjort vejledende, og i den nye bog kæmper Lene Tanggaard og Keld Skovmand videre. De håber, at landets lærere vil deltage i debatten, så de i fællesskab kan udvikle et sprog om at lære, der er orienteret mod formålsparagraffen i stedet for mod Fælles Mål.

”Formålsparagraffen er for mig overliggeren for den fordring, det er at undervise helt ned 1. klasse. Selv om man godt kan undervise med mål for læreprocesser, så har mål ikke en overordnet horisont. Hvis vi kun underviser med mål, mister vi konteksten for det at holde skole”, siger hun.

Formålsparagraffen ind i klassen

Hvordan kan lærerne gøre konkret?

”De kan spørge sig selv: Hvad betyder det i denne time eller denne uge? Hvilke værdier fra formålet er centrale, er det for eksempel ’åndsfrihed’? Det er store ord, men for eksempel åndsfrihed må gerne få betydning for samværet i undervisningen, for eksempel i kristendom i 1. klasse om lignelsen om de betroede talenter,” siger Lene Tanggaard.

”Værdierne i formålsparagraffen er meget abstrakte, men faktisk kan de fungere som en glimrede guide i undervisningen - som idemæssige idealer. For eksempel, hvis eleverne får stjerner for at svare korrekt - det kan man sagtens gøre -, men hvad betyder det for ’ligeværd’. Stjerner på skulderen er måske godt, men hvad synes vi i skolen i Danmark er efterstræbelsesværdigt – ligeværd? Den slags didaktiske overvejelser i forhold til formålet kan læreren gøre sig, når hun forbereder sig”, tilføjer hun.

”Som lærer i den danske folkeskole kan man ikke komme uden om, at formålet skal have en didaktisk betydning - ikke sådan, at man skal krydse det af, men som påmindelse om måder at være sammen med andre på. At man ikke bare skal klare sig selv og blive nummer ét hver gang, men have ’indsigt i kultur’ og opleve ’virkelyst’ – der er mange fine ord i formålet, som kan få konkret betydning ned i undervisningen”.

”Men det kræver, at man bliver fortrolig med formålet, som udtrykker værdier, som vi måske oplever som selvfølgelige, men som måske alligevel er blevet tavse”, påpeger Lene Tanggaard.

 Hvorfor er det bedre at holde skole på den måde?

”Det er bedre, fordi formålet udtrykker bestemte fordringer, vi har til skolen. Som samfund ønsker vi noget af skolen, og det udtrykker vi i formålet. Kulturen har over tid og generationer skabt værdier, som vi har bygget vores land på, og det gør, at formålet er meget vigtigere end mål, som også er vigtige, men formålet angiver, hvor vi vil hen som samfund”, påpeger Lene Tanggaard.

Bogen er én lang invitation til lærerne om at være med til at udvikle et sprog om skolen, som er anderledes end det topstyringssprog, der er kommet fra Undervisningsministeriet de senere år, og som har fjernet opmærksomheden fra formålet med at holde skole i Danmark, siger Tanggaard.

”Hvad vi taler om, når vi taler om at lære” udkommer 1. december på Hans Reitzels Forlag.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.