TR i en ny tid

For lærerne er tillidsrepræsentanten en vigtig person på en skole. At være TR har altid været udtryk for en tillid og en anerkendelse fra kollegerne, og adskillige skoleinspektører har gennem årene givet udtryk for, at en dygtig tillidsrepræsentant er en værdifuld samarbejdspartner i dagligdagen. Men er tillidsrepræsentantens position under forandring?

Naturlige årsager

Virkeligheden på skolerne viser, at der er ændringer i gang. Helt konkret bemærker man i Københavns Lærerforening, at der de sidste to år har været ekstraordinært mange udskiftninger af tillidsrepræsentanter og suppleanter. I 2014 var der en udskiftning på 40, og i 2015 er tallet indtil nu på 35, altså 75 på bare godt halvandet år.

”De foregående år har udskiftningen nogle år ligget omkring de 30 med en større udskiftning blandt suppleanter. Det er ikke nødvendigvis et krisetegn,” fastslår Vinni Hertz, der er konsulent i KLF.

Der er flere naturlige grunde til udskiftningen. En del kvinder bliver gravide og får orlov, og de, der kommer ind og bliver suppleanter for suppleanterne, får måske blod på tanden og finder ud af, at den funktion har de lyst til at gøre noget ved. Nogle oplever måske, at der er andet i tilværelsen, og så er der nye, der tager over. Der er også en gruppe, der har bestemt sig for at gå på pension på grund af lov 409, selv om de egentlig havde tænkt sig at fortsætte et par år mere. 

”En anden og voksende gruppe af vores tillidsrepræsentanter har de senere år valgt at blive ledere – desværre ofte uden for Københavns Kommune. For nogle har det været et mål lige fra starten. De har ikke lagt skjul på, at det var den vej, de ville. De har taget forløbet som tillidsrepræsentanter som en slags springbræt eller kvalificering til opgaven. Andre er blevet prikket på skulderen af deres leder, fordi de viste anlæg for det,” fortæller Vinni Hertz.

Mere problematiske årsager

At arbejdslivet på en skole er ude i turbulens, er vist ikke forbigået nogens opmærksomhed, og for mange tillidsrepræsentanter har det været en dårlig oplevelse, Vinni Hertz:

”Det vi hører fra nogle tillidsrepræsentanter er, at samarbejdet med ledelsen på forunderlig vis er blevet mere kompliceret. Hvor man tidligere har haft et fornuftigt samarbejde, så er det blevet meget besværliggjort. Det er blevet en byrde oven i alle de andre nye byrder, og så har nogle TR’ere valgt at trække sig.”

”Det har ramt hårdt de steder, hvor man tidligere har haft et velfungerende samarbejde gennem flere år – men så er det lige pludselig blevet vendt på hovedet til et konfliktfelt.”

En tidligere tillidsrepræsentant har for eksempel fortalt, at lige pludselig skete der en ændring fra, at der var en positiv samarbejdskultur på skolen til, at skolelederen ikke ville høre på ham, og det blev gjort legalt ikke at forholde sig til, hvad medarbejderne mente. Vinni Hertz: 

”Rammerne er de samme som tidligere – man SKAL samarbejde. Det gør man måske også i en udstrækning, men på baggrund af konflikten og kommunens udmeldinger, er der sket et skred på skoleniveau, hvor det er blevet mere legitimt, at en leder siger: ’det bestemmer jeg, det skal vi ikke drøfte’.”

Hvor kommer samarbejdsvægringen fra?

Hvis det er blevet en ny trend at smyge sig uden om samarbejde, kolliderer den med de aftaler, der er indgået, men hvor kommer den fra? Hvem lægger frøene til den holdning?

”Det, jeg hører er, at det er en ny ledelsesstil. Men jeg har svært ved at forestille mig, at nogen siger, at man ikke skal samarbejde, for det bliver meldt ud i alt fx i forbindelse med kurser i det nye MED. Det er gennemsyret af, at selvfølgelig skal man samarbejde,” fastslår Vinni Hertz. 

Men det er også hendes indtryk, at når lederne mødes ude i områderne, finder de frem til samstemmende holdninger til, hvad de vil melde ud og holder hinanden fast på deres fælles beslutninger.

En kedelig mislyd fra forvaltningen blev spredt af den netop afgåede administrerende direktør Else Sommer, da hun luftede, at der ikke skal slækkes på den fulde tilstedeværelse før om 4-5 år. 

”Jeg kender ikke hendes begrundelse for at mene det, men jeg opfatter det som en mistænkeliggørelse, og hvis den holdning gennemsyrer direktionen, siver den nemt ud i områderne,” siger Vinni.

For tillidsrepræsentanten bliver det ekstra meget op ad bakke, hvis han eller hun møder mistænkeliggørelse og boykot af samarbejde fra skoleledelsens side. Ikke mindst når alle tekster på papir pålægger alle parter at samarbejde. Taler BUF med to tunger?

Minefeltet sygefravær

Også i forbindelse med emnet sygefravær oplever foreningen, at der siver en noget giftig brise fra rådhuset og ud til områder og skoler. Der er stort fokus på sygefravær. Ifølge Vinni Hertz er det for højt, og det skal ned. Men hun har da også hørt fra ledere, at forvaltningens tone på områdemøder har været særdeles kontant, og få ledere kan have følt sig sikre i sadlen, hvis ikke de snarest fik rettet op på deres sygefraværsstatistik.

Lige bortset fra når det drejer sig om kræftsygdomme, så er der ingen medmenneskelig holdning til sygefravær. Ifølge Vinni Hertz handler det alene om antal sygedage. Det er kun tallet, der står til diskussion, og det skal kun én vej – nedad. Konsekvensen af det er, at vejen til fyring er kort og uden smålige hensyn til omstændighederne eller sygdommens art.

”Jeg skal ikke sige, at lederne ikke gør noget, for mange gør rigtig meget for, at medarbejderne får gode vilkår, men i dag er det alene tallet, der er vigtigt. Sygedagetallet skal ned, koste hvad det vil. Det er da et problem, at der er så mange, der er syge, men det er ikke tallet, det drejer sig om. Man må dykke ned og se, hvad der er kernen og årsagen og prøve at finde ud af, hvordan man kan løse det,” siger Vinni og tilføjer:

”Det undrer ikke mig, at sygefraværet eksploderer efter de sidste par år med alle de ændringer og omstruktureringer. Der er sket så mange forandringer på én gang, og ingen ved rigtigt, hvilken vej vi skal gå.”

Trivselsundersøgelsen fra marts 2015 bekræfter, at lærerne ligger helt i bund hvad angår trivsel blandt alle kommunens medarbejdergrupper. Og hvad sker der, når de ansatte i den grad mistrives i et usundt arbejdsmiljø? De bliver syge.

Nye udfordringer 

Som tillidsrepræsentant kan man komme ud i svære dilemmaer, for man skal både arbejde for et fornuftigt forhold til ledelsen og det samme naturligvis til kollegerne. Nu hvor tillidsrepræsentanten ikke har aftalekompetence, er TR’s rolle og funktion vel ændret?

”Det er ikke en anden rolle, man har som TR, men måden, man agerer på, skal være anderledes. Arbejdet med skolebudgettet fylder meget i uddannelsen nu, for viden om skolens økonomi er vigtig for at kunne tage stilling til alle de andre initiativer, der sættes i værk.” 

”Som TR skal man søge indflydelse på en anden måde end tidligere. TR skal gøre sig uundværlig, og derfor arbejder vi meget mere med den personlige del i TR-uddannelsen, fx kommunikation.”

”Det drejer sig mere om at styrke tillidsrepræsentantens robusthed og evne til at danne netværk og kunne håndtere det konfliktfelt, der er både i forhold til ledelse og i forhold til kolleger,” fortæller Vinni, der har arbejdet med TR-uddannelsen i mange år. 

Tid til TR-arbejde

Et endnu uløst problem er at få afsat reel tid til TR-arbejdet på skolerne. Det kunne fx ske ved en fast kontortid. I øjeblikket er der ingen garanti for, at tiden bliver taget fra undervisning eller møder. Arbejdet kan gå ud over den sparsomme tid til egen forberedelse, Vinni:

”Hvor vi før havde en akkord, der automatisk mindskede andre arbejdsopgaver, så kan TR i dag sagtens have den samme mængde arbejdsopgaver, som alle andre - TR-opgaven er bare oveni. Vi ved ikke, hvordan det præcist er fra skole til skole, men vi ved, at de alle føler sig enormt pressede.”

”Som organisation skal vi hele tiden være opmærksomme på, hvordan vi kan styrke tillidsfolkene også i forhold til, hvad det er for en fremtid, vi har som organisation på overordnet plan. Vi kan se, at hvor det tidligere var helt selvfølgeligt at melde sig ind i foreningen, er der sket en ændring. Sådan er det ikke helt mere. Her har tillidsfolkene en vigtig opgave,” siger Vinni Hertz.