Når 4000 lærere i Københavns Kommune skal bruge to timer på at tage et onlinekursus i de nye persondataregler, svarer det til en opgave på fire til fem årsværk, der uvarslet kommer ind fra højre.
Men alt for ofte bliver der ikke prioriteret i de eksisterende opgaver, når den slags straksopgaver pludselig opstår, eller når lærere pålægges administrative opgaver som selv at stå for at planlægge vikardækning.
Derfor er det nødvendigt, at lærerne opgør deres arbejdstid, så man står stærkere i dialogen med skoleledelsen, og så foreningen får et bedre billede af virkeligheden til brug i forhandlingerne med forvaltningen. Sådan lød det sidste torsdag fra sekretariatschef i KLF Ivan Jespersen på et TR-møde.
”Vi har behov for dokumentation, for billedet er meget broget. Skolelederne og forvaltningen har opfattelsen, at det går godt med de eksisterende arbejdstidsregler. Vi kan jo så have en opfattelse af, at det ikke går helt så godt, som de giver udtryk for”, lød det fra Ivan Jespersen.
Tidsregistreringen skal foregå ved hjælp af et excel-ark, KLF stiller til rådighed for lærerene, hvor der kun registreres, hvornår man kommer og går.
LÆS OGSÅ: Hold styr på din arbejdstid
”I er heldigvis solidariske med jeres skoler. Derfor kommer den kritik, der bliver fremsat på områdemøder, sjældent ud til møder, hvor skoleleder og skolechef er til stede”, sagde han og tilføjede, at der ikke findes akkorder i arbejdstidsaftalen:
”Har man fået opgaver, må man derfor måle den tid, man bruger på dem, hvorfor opgaveoversigten bliver meget vigtig. Tilsynsopgaver, vejledertimer og de andre opgaver ud over undervisningen aftaler man i dialog med skoleledelsen, og den har man både før skoleåret og løbende, hvis der kommer ændringer”.
”Man har ret til at sige fra, men ledelsesretten er så omfattende, at skolelederen har ret til at påbyde en at tage opgaverne. Men forhandlerne og juristerne siger selv, det ikke er i orden, at man giver en generel besked om, at ’det klarer du nok - så må du bare forberede dig mindre’. Der må og skal I udfordre skolelederne”.
Vigtigt når der skal udbetales overtid
Endelig skal tidsregistreringen stille den enkelte lærer bedre, når der skal udbetales overtid. Hukommelsen er nemlig ikke lige god på alle skoler, mener Ivan Jespersen.
”Som lærere har vi det specielle forhold, at har man en overarbejdstime i august, kan man få den udbetalt i august året efter. Ingen andre faggrupper vil tro på det, når man fortæller dem det”, sagde han.
Når eksemplerne på uhensigtsmæssig skoleledelse i forhold til arbejdstid bliver forelagt for forvaltningen, er svaret ifølge Ivan Jespersen som regel, at sådan kan man ikke forestille sig, at en fornuftig skoleledelse agerer.
”Derfor har vi brug for de konkrete eksempler”, sagde han.
En blandet modtagelse
En TR påpegede, at det i den verserende offentlige debat om arbejdsforholdene i skolen er vigtigt, at lærerne bidrager til at vise det fulde billede.
”Vi kan ikke bebrejde omverdenen, at de ikke forstår, hvad der sker i skolen, hvis vi ikke selv er villige til at dokumentere det”, lød det. Andre påpegede dog, at det vil presse deres kollegaer yderligere i en i forvejen travl hverdag.
”Virkeligheden er, at det presser kollegaer, der har dårlig samvittighed over for sig selv og kollegaerne over, at de arbejder for meget, men hvis de overholder deres arbejdstid, så holder de ikke til at være lærere”, lød det fra en, mens en anden supplerede:
”Jeg kan ikke føre hånden på folk. Hvis man vil det her, så skal man nok betale nogen på skolerne for at gøre det, for ellers bliver det endnu en individuel opgave for allerede pressede lærere”.
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere