TR-møde: Læringsportal, Lokalaftale og lokallønsmidler

Det blev til et intenst informations-flow fra Københavns Lærerforening krydret med indlæg fra tillidsrepræsentanterne og spørgsmål fra salen, da alle foreningens tillidsrepræsentanter torsdag eftermiddag var samlet til møde i kulturhuset på Rentemestervej i Københavns nordvest-kvarter. 

Formand Jan Trojaborg bød velkommen og orienterede om seneste nyt fra foreningen:

KLF sætter ytringsfriheden under lup, når advokat Helle Hjorth Bentz fra FTF holder oplæg om emnet på det ordinære TR-møde 6. april. Ytringsfrihedens trange kår er ifølge Jan Trojaborg højaktuel. Helle Hjorth Bentz har været med i en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, der har udarbejdet en vejledning til offentlige ansatte om ytringsfrihed. Hun vil redegøre for ytringsfrihedens rammer, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål. 

Læringsportalen Meebook kommer

De fleste lærere har kendskab til arbejdet med en læringsportal. Skolerne i København har kunnet bruge forskellige læringsportaler i deres arbejde, men nu præsenteres en permanent og ensartet løsning på alle skolerne i København. 

Børne- og Ungdomsudvalget har nemlig vedtaget en ny, fælles læringsplatform, og i de næste måneder skal skolerne sørge for, at skolelederne og tre-fire lærere fra hver skole uddannes som superbrugere af systemet.

Det er læringsportalen Meebook, der har vundet opgaven i København. Flere skoler er allerede bekendt med systemet, men for en del skolers vedkommende er det et helt nyt system, der skal tages i brug. Systemet bliver en gennemgående del af lærernes planlægning, undervisning og evaluering ude på skolerne. Det kommer i høj grad til at forandre den måde, lærerne arbejder på i dag, forklarede Jan Trojaborg.

”Hvad betyder den digitale læringsplatform for den professionelle lærer? Hvad betyder det for metodefriheden? Og i hvor høj grad vil det begrænse læreren?” reflekterede Jan Trojaborg over. Han konstaterede også, at systemet er meget målorienteret:

”Nu kan ledelsen sidde på kontoret og kigge ind i skærmen og konstatere en masse ting ud fra informationerne i Meebook – men kommer ledelsen så også ud i klasserne og ser, hvad der rent faktisk sker? Og bliver elevernes resultater bedre af, at lærerne bruger meget af deres tid på at skulle anvende læringsportalerne?” 

Jan Trojaborg lovede, at bestyrelsen vil arbejde videre med de tilbagemeldinger, der kommer ude fra skolerne, og i den kommende tid følge implementeringen tæt og tage problemerne op med forvaltningen, efterhånden som de konstateres. 

KV17 er allerede i gang

2017 er et kommunalt valgår, og de fleste politiske partier er i fuld gang med deres principprogrammer. I Københavns Lærerforening er man også i gang med at tilrettelægge, hvilke initiativer foreningen skal arbejde med for at påvirke dagsordenen på skoleområdet i København.

Bestyrelsesmedlemmerne i KLF har ofte kontakt til politikerne på Københavns Rådhus, hvor de forsøger at sætte fokus på de problemer, der opleves ude på skolerne. På budgetmøder med partierne leverer KLF vigtige fakta for at nuancere partiernes opfattelse af tingenes tilstand.

”Dialogen er ofte god og frugtbar. Politikerne lytter faktisk til, hvad vi siger,” konstaterede Jan Trojaborg.

Han gennemgik en række interessante pointer fra et oplæg, som Lyngby-Taarbæks viceborgmester, Simon Pihl Sørensen, afholdt for kredsformændene i Danmarks Lærerforening. 

”Politikerne kan godt lide fakta, og de har stor respekt for faglighed,” lød et par af budene på, hvordan man kan præge kandidaterne op til valget.

Et andet råd lød: ”Overraskelser er dejlige…i parforhold,” men hvis man skal tro Simon Pihl Sørensen, er det klogere at orientere politikerne om, hvad man har i sinde at gøre, end at lave politiske kampagner, der har til formål at få politikerne til at skifte standpunkt.

”I vinder næsten aldrig en konfrontation,” læste Jan Trojaborg op fra listen af råd og mindede forsamlingen om lockouten i 2013.

KLF inviterer interesserede tillidsrepræsentanter til at deltage i en arbejdsgruppe, der skal være med til at planlægge og gennemføre aktiviteter op til kommunalvalget i november. Gruppen afholder sit første møde 27. marts. Der udsendes en TR-skrivelse, hvor der redegøres nærmere for planerne.

Fortsat pres på det kommunale budget

Selvom det i efteråret lykkedes Velfærdsalliancen, hvor også KLF er repræsenteret, at reducere regeringens omprioriteringsbidrag væsentligt, er der fortsat store besparelser i udsigt på det kommunale område. Næstformand Lars Sørensen gennemgik Økonomiforvaltningens budgetforslag for 2018.

Ifølge Lars Sørensen er der et generelt pres på det kommunale serviceloft. Flere familier flytter til København. Hvert år vokser byen med 10.000 nye indbyggere. Der bliver flere plejekrævende ældre over 80 år. Og så er der kommunens eget effektiviseringsbidrag, som også giver et øget pres på økonomien.

Det betyder blandt andet, at de mange nye børn, der kommer til København, ikke resulterer i flere lærere. Der skal altså drives skole for de samme penge, forklarede Lars Sørensen.

Københavns Kommunes effektiviseringsbidrag rammer Børne- og Ungdomsforvaltningen med besparelser på 173 millioner kroner. Der er således nok af problemer at kæmpe med på børne- og ungeområdet, fastslog han.

Inklusionsundersøgelse viser små forbedringer

KLF gennemførte i januar en medlemsundersøgelse om inklusion. Desværre stod nogle tekniske problemer i vejen for en stor medlemsdeltagelse. På mødet gennemgik Jamal Bakhteyar, Inge Thomsen og Nina Boertman dele af resultaterne fra undersøgelsen.

Knap 670 lærere i almenskolerne har svaret på undersøgelsen. Selvom tallet kunne ønskes højere, er der alligevel en række tendenser, som kan ses ud fra undersøgelsen. Det går en anelse fremad med inklusionsindsatsen, hvis man sammenligner med tal fra KLF’s forrige undersøgelse i 2014, men der er fortsat store problemer. 

Som en del af inklusionsundersøgelsen er der også spurgt til, hvordan det går med indsatsen på tosprogsområdet. Nina Boertmann fremlagde hovedresultaterne fra undersøgelsen. Grundlæggende er det et område, der fortsat ikke prioriteres tilstrækkeligt. Mere end halvdelen af lærerne i undersøgelsen svarer, at deres skoler ikke har en tydelig målsætning og klar struktur for tosprogsindsatsen, eller at de ikke ved, om skolen har det. KLF’s bestyrelse vil arbejde videre med resultaterne i den kommende periode. KLFnet.dk vil i en senere artikel gennemgå resultaterne fra inklusionsundersøgelsen.

Lokalaftalen i praksis

Siden november 2016 har skolerne i København skullet forholde sig til en ny lokalaftale om lærernes arbejdstid. Emnet blev også drøftet på mødet med tillidsrepræsentanterne, hvor tre TR’ere gav en kort gennemgang af, hvordan de havde tilrettelagt arbejdet på deres skoler.

Fælles for skolerne er, at implementeringen af aftalen er gået forholdsvis uproblematisk. Langt de fleste lærere har fået mulighed for den ønskede fleksibilitet, og for de lærere, særligt i udskolingen, hvor det ikke har været muligt med flextid ugentligt, er der fundet løsninger, som man har fundet tilfredsstillende. 

Der er en bred enighed blandt tillidsfolkene om, at lokalaftalen ikke løser problemet med tiden til opgaverne. Flere gav udtryk for den dybe frustration, man oplever, når ledelsen ikke tager henvendelser om opgaveløsningen alvorligt. En af TR’erne udtrykte det således:

”Hvis jeg går til min leder og fortæller, at jeg ikke kan nå mine opgaver inden for min arbejdstid, så er svaret, at jeg skal sætte mit ambitionsniveau ned.”

Jan Trojaborg svarede, at lederen i dette tilfælde ikke levede op til rammerne af OK15, hvor det fremgår, at lederen i sådanne tilfælde skal hjælpe den ansatte med sparring til at løse problemerne.

”De skal tage de ansatte alvorligt,” pointerede han.

KLF vil fortsat følge skolernes arbejde med lokalaftalen og rammerne for lærernes arbejde tæt, lovede Jan Trojaborg. 

Lokallønsmidler skal bruges

Hvem skal have ekstra lønmidler og hvorfor? Reglerne for lokallønsmidlerne blev gennemgået og forklaret af sekretariatschef, Ivan Jespersen. Midlerne skal forhandles på plads lokalt på skolerne inden 30. april. Der er mange forskellige måder, man kan fordele pengene på, og det er vigtigt at have tydelige og gennemskuelige principper for tildeling af midlerne, forklarede Ivan Jespersen.

”Det er TR’s ansvar, at pengene bliver udmøntet til det hjelmet formål – på en række skoler er der tilsyneladende store puljer, der ikke er brugt,” forklarede han med henvisning til sidste års lokallønsmidler.

Elizabeth Sørensen fra Kathrinedal Skole var af KLF’s bestyrelse blevet opfordret til at fortælle om, hvordan pengene blev fordelt på hendes skole. Her har man besluttet, at midlerne skal fordeles ud fra et overordnet princip om, at det skal være funktioner, der kommer eleverne eller personalet til gode.

”Hos os har vi det princip, at man først og fremmest skal kunne mærke, at man får et tillæg, derfor fordeles pengene ikke ligeligt mellem alle kollegerne,” fortalte Elizabeth Sørensen.  

På Katrinedals Skole er det heller ikke muligt at få lønmidler fra puljen for ledelsesopgaver, der er blevet uddelegeret til lærerne. På skolen har de en ny udskolingsmodel, som blandt andet betyder, at man har årgangsråd, hvor en lærer holder møder med eleverne. Lærere, der påtager sig trivselstiltag, får også lokallønstillæg.

I Københavns Lærerforening ønsker man, at lokallønsmidlerne fordeles så bredt som muligt, så flest muligt får del i puljen, forklarede Ivan Jespersen.

På mødet gav flere tillidsrepræsentanter udtryk for, at ledelsen i nogle tilfælde havde en stejl holdning til, hvordan lokallønsmidlerne bør fordeles, men Ivan Jespersen mindede om, at TR har forhandlingsretten sammen med skolelederen. Der skal altså være enighed om, hvordan midlerne bruges på skolen – men bruges skal de, understregede han.

Her kan du se de forskellige PP-slides fra TR-mødet.