TR-møde om nye muligheder for lærerprofessionen

Katrine Fylking fortalte, at hun i forbindelse med, at gangen på 1. sal i lærerhuset på Frydendalsvej skulle males, havde ryddet op i reolen, som stod ved forpersonens kontor. Det var første gang i hendes mere end fire år som formand. ”Og jeg er ikke sikker på, at min forgænger, Lars, eller hans forgænger, Jan, nåede at få ryddet op i den i deres tid, sagde hun.” Reolen havde bl.a. indeholt gamle papirer fra før inklusionsreformen tilbage i 2012, men retorikken omkring at inkludere flere i den almene undervisning, rummelighed, inklusion og børnesyn havde været helt mage til nutidens retorik. ”Hvis man ændrede datoen på papirerne, ville ingen opdage, at de ikke var fra i år,” mente Katrine Fylking. Fra inklusionsreformen i 2012 redegjorde hun for de væsentligste politiske begivenheder på folkeskoleområdet siden da: Lockouten, folkeskolereformen, den målstyrede undervisning, kampen for at få en ny arbejdstidsaftale, reformen af læreruddannelsen og nu fagfornyelsen, hvor strømmen vender, og lærerne får muligheden for at vinde indflydelsen over fagene og undervisningen tilbage.

Forpersonen orienterede også kort om de afsluttede OK-forhandlinger, hvor det statslige område nu også er stemt igennem. Dermed er tiden kommet til at evaluere hele forløbet, sagde Katrine Fylking, der – selvom hun selv havde anbefalet et JA – pegede på en række knaster i forløbet. Der havde ikke været enighed på arbejdstagersiden af bordet, hvilket bl.a. afspejlede sig i spørgsmål om frit valg og lokal løndannelse. Og modparten på det kommunale område i KL havde været uvillige til at rykke sig på vigtige spørgsmål om f.eks. arbejdsmiljø. Det skal indgå i forberedelserne til de kommende OK-forhandlinger om tre år, mente Katrine Fylking.

Medlemmer af KLF’s bestyrelse orienterede om deres arbejde i de såkaldte temagrupper i den forgangne valgperiode, og så var der gruppearbejde, hvor TR’erne blev bedt om at komme med input til bestyrelsens arbejde de kommende to år med udgangspunkt i Danmarks Lærerforenings overordnede strategiske målsætninger.

”Jeg er kommet for at ryste jer” er titlen på en bog af forfatter og journalist Mads Olrik, som indledte efter middagen med at fortælle om lærerrollen gennem tiden, sine egne oplevelser som lærervikar i Kolding og arbejdet med at skrive bogen ved at følge en lærers dagligdag på en skole i København. Lærernes råderum er blevet mindre og mindre, fordi andre har holdninger til og indflydelse på undervisningen – forældre, politikere og videnskaben – mente Olrik, der introducerede begrebet ”videnskabificering”. Men tingene er ved at ændre sig, sagde han: ”Der er plads til at tage autoriteten tilbage. Folk forstår jo ikke, hvad det er, I laver, eller hvorfor I gør det. I er nødt til at svare på det selv. Friheden er der, hvis I tør tage den. Vandet trækker sig tilbage, og der er land at erobre.”

I fin forlængelse af Mads Olriks opfordring bestod sidste del af dagens program af en debat om KLF’s arbejde med fagfornyelsen. Katrine Fylking orienterede om, hvorfor bestyrelsen har prioriteret dette arbejde. ”Fagfornyelsen er et opgør med læringsmålstyring og New Public Management. Vi er en professionsfagforening, og vi kan få en vigtig rolle i det arbejde her i KLF”, sagde Katrine Fylking.

Forskeren Keld Skovmand, der selv har deltaget i Undervisningsministeriets arbejde med at formulere mål for fagene, fortalte om de forenklinger, som er en del af arbejdet. Det betyder også, at der et rum, som skal fyldes ud. Ministeriet og kommunerne er der for at styre skolen, dem, der producerer læringsmidler, og kursusudbyderne er der for at tjene penge. Hvis ikke lærerne griber muligheden, er der andre, som gør det, mente Skovmand.

Katrine Fylking rundede dagen af med at takke for TR’ernes input og se frem til det kommende års arbejde, og hun fortalte bl.a. om det kommende arbejde med fagfornyelsen, som vil omfatte tre møder mere – det første den 21. maj. Møderne vil blive annonceret på KLFnet.