TR-møde: Status over svære udfordringer

En foreløbig status gjaldt ikke mindst periodeforhandlingerne, der er en udløber af lærerkommissionens anbefalinger, og som er i fuld gang nu og i den kommende tid. Blandt hovedpunkterne her er ønskerne om, at der først og fremmest bliver indgået en central bindende arbejdstidsaftale for alle landets lærere, og at der i den bestemmes en sammenhæng mellem tid og opgaver med respekt for lærernes muligheder for forberedelse, teamsamarbejde og faglig udvikling.

Desuden ønskes en hensigtsmæssig og gennemskuelig opgavetildeling for den enkelte lærer, der skal have større indsigt i skolens planlægningsgrundlag. Der ønskes en bedre balance mellem hensynet til fleksibilitet for den enkelte lærer og hensynet til det kollegiale samarbejde, for – som det uophørligt lyder fra lærerne – så sker der løbende en udgrænsning af den individuelle forberedelsestid. 

Fra DLFs kongres i begyndelsen af februar blev det præciseret, at man ønsker et samarbejde om prioriteringen af arbejdstidsressourcen, altså sammenhæng mellem opgave og tid, og mellem undervisning og forberedelse. Skolelederen skal ikke kun lede og fordele arbejdet, men tillige have et ledelsesansvar i forhold til den enkelte lærers arbejdssituation for at undgå rovdrift på og nedslidning af medarbejderne. Lærerne skal have øget fleksibilitet i deres tilrettelæggelse af arbejdet.

Man har drøftet, om samarbejdet skal være fagretsligt aftalebaseret, fordi det ville gavne arbejdsmiljøet, skabe gennemsigtighed, være tillidsskabende, sikre grundlæggende rettigheder og ikke mindst sætte tid på opgaverne.

Evaluering af lokalaftalen

I forbindelse med BUFs, skolelederforeningens og KLFs evaluering af den københavnske lokalaftale skal der aflægges besøg på tre skoler for at få detaljerede tilbagemeldinger, om målene for aftalen er indfriet. Det er bestyrelsens opfattelse, at der er opnået en større fleksibilitet for lærerne, og at der er opmærksomhed på, at pauser skal indeholde restitution. Dialogen mellem ledelse og lærere er forbedret på de fleste skoler. Nogle steder er det dog kun skolelederen, der har den opfattelse, og der er opnået en øget opmærksomhed på nyuddannede medarbejderes situation.

Mindre vellykket er beskyttelsen af tiden til forberedelse. Forholdet mellem fælles forberedelse og individuel forberedelse er ikke i balance, og det gælder også forholdet mellem tid og opgaver. Der mangler desuden en prioritering af opgaverne. Man dropper ikke dem, der ikke er tid til, og mange steder oplever medarbejderne et sandt ’opgavemylder’, berettede KLF-formand Lars Sørensen.

KLF og budgetarbejdet 

KLF’s næstformand Inge Thomsen beskrev nogle budgetudsigter på børne- og skoleområdet. Først og fremmest udtrykte hun tilfredshed med, at det var lykkedes at få en varig, øget bevilling på 135 mio. kr. i 2019 til specialområdet, der ellers ville være ilde stedt. Det var nok TR-mødets mest opmuntrende melding.

På længere sigt er det et stort og voksende problem med 2-procents effektiviseringen. I 2021 drejer det sig om overkommelige 35 mio. kr., men kravet vil vokse betydeligt de følgende år. På grund af anlægsloftet må København udskyde nye skolebyggerier indtil videre. I øjeblikket overvejer politikerne, om der kan spares på skolemadordningen og ved at ændre skolestrukturen.

KLFs bestyrelse har sammen med Skole og Forældre møder med de politiske partier om det kommende budget. KLF henviser ikke mindst til 6-by samarbejdet, der dokumenterer, at der i København er gennemsnitligt 5,5 lærere færre pr. skole end i de andre 6-byer. Bestyrelsen vægter også samarbejdet med andre faglige organisationer højt for at følge med i, hvad der generelt rører sig på personalesiden. Et fælles krav er blandt andet, at budgetloven skrottes, og med det som overskrift indkalder organisationerne til fælles demonstration på Bertel Thorvaldsens Plads lørdag 14. marts kl. 13-14.

Fra salen berettede TR Sussie Johansen, UU-Vejledningen, at her står de midt i nogle ødelæggende besparelser. 13 kolleger skal fyres, en STU-afdeling er nedlagt, og medarbejderne er i den grad trætte af at blive besparet år efter år og det på et tidspunkt, hvor samfundet sagtens har råd til at opretholde en ansvarlig vejledning for de unge.

Vold, trusler og chikane

Trivselsundersøgelsen har påvist, at der er sket en voldsom stigning i vold, trusler og chikane på skolerne. I 2017 havde 17 procent af lærerne oplevet det, og i 2019 var det 25 procent af lærerne. Bestyrelsesmedlem Peter Jensen henviste til, at forvaltningen tilkendegiver at have en nul-tolerance politik på området, at skolerne har en voldspolitik, så problemet er kendt, men det tages ikke tilstrækkeligt alvorligt.

”Alt for mange kolleger har oplevet ledelsessvigt i de her situationer, og problemet bliver ofte individualiseret”, fastslog han. En gruppe TR’ere og AMR’ere i distrikt Amager er lykkedes med en henvendelse til HovedMED, der skal drøfte sagen, der er meget påtrængende. Uden den store omtanke fra ledelsen er der lærere, der har fået besked på at gå tilbage til den klasse, hvor et overgreb på dem har fundet sted, mens andre har fået besked på, at de altid skal kunne rumme alle elever inden for klasselokalets fire vægge.

TR-sup Marianne Juul, Kirsebærhavens Skole, kritiserede, at lærere, der er udsat for vold og trusler, bliver gjort til problemet med en opfordring om at blive bedre til at forebygge fx gennem en low arousal tilgang til eleverne. Hun krævede reelle handlemuligheder. 

Bestyrelsesmedlem Janne Riise Hansen, tilsluttede sig kravet og nævnte, at der er to tilgange til problemet, dels en pædagogisk, dels konsekvenser og sanktioner. 

Lars Sørensen mente, at forvaltningen er klar over problemerne, og han opfordrede til at diskutere dem i teamet og inddrage ressourcecenteret. ”Kolleger med op til to års anciennitet er overrepræsenteret i statistikken, og derfor er det en ledelsesopgave at forebygge risikable situationer. Der skal laves et forebyggende strategisk arbejde”, sagde han.

Opfordringen lyder, at hvis man ude på skolerne oplever, at voldspolitikken ikke fungerer, så skal man henvende sig til KLF.

Forflyttelsesrunden er en gevinst for de ansatte 

Forår er sæson for forflyttelser, hvor overtallige lærere får tilbudt arbejde på en anden skole i kommunen. ”Forflyttelser er en sikkerhed for den enkelte lærer, der får tilbudt job på en anden skole, fordi kommunen er et samlet ansættelsesområde. Det er vigtigt, at det ikke opleves som et nederlag, for det er der ikke tale om, men at processen gennemføres med ordentlighed og opleves som fair og gennemskuelig”, sagde konsulent Nina Boertmann og opfordrede skoler, der skal modtage forflyttede lærere, til at gøre det med samme åbenhed og imødekommenhed som ved almindelige nyansættelser, herunder naturligvis at ledsage på en rundvisning på skolen.

I sammenhæng med forflyttelsesrunden indføres der ansættelsesstop, og forflyttelser bestemmes ved et skøn, hvor skolelederen inddrager skolens behov, hensyn til klasser, personalepolitiske hensyn fx barsel, skolebestyrelsens principper og skolens målsætning.

Til slut blev nogle ændringer i feriereglerne omtalt, og hvis nogen skulle undre sig over, at der ikke mere er en oversigt over tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter på KLFs hjemmeside, så skyldes det GDPR-forordningen. Oversigterne overføres i stedet til DLFs InSite, der er et lukket net, se link øverst til højre på KLFs hjemmeside/forsiden.

Herefter takkede Lars Sørensen for deltagelse og inviterede på sandwich i pausen, inden opstillingsgeneralforsamlingen tog sin begyndelse. 

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.