I år ser Københavns Kommunes budgetaftale for næste år ud til at blive ganske fornuftig set fra et skolesynspunkt. Der er betydelig opmærksomhed i Borgerrepræsentationen over for folkeskolerne, og nogle planer ser rigtig gavnlige ud, mens andre nok er mindre tilfredsstillende.
Størst ros fik dog de faglige organisationer i København, da KLFs næstformand Lars Sørensen gennemgik byens økonomiske situation, fordi deres kamp mod gennemførelsen af omprioriteringsbidraget var lykkedes. Men desværre er en ny trold dukket op på den økonomiske bane, nemlig moderniserings- og effektiviseringsprogrammet, der også er rettet mod den kommunale velfærd. Der er derfor også besparelser i 2018 på det kommunale budget som helhed.
Københavns Kommune er både privilegeret og presset, lød det. Privilegeret fordi byen årligt vokser med cirka tusind børn, der skal have en institutions- eller skoleplads. I løbet af de kommende tyve år er der derfor brug for yderligere 44 skolespor svarende til 12-13 firsporede skoler.
LÆS OGSÅ: Budget 18 på plads: Skoleudvidelser og 220 millioner til udskolingen
En betydelig udbygning af skolerne lægger naturligvis pres på budgettet, men på driftssiden mærker skolerne et særligt pres i den daglige virksomhed, fordi København Kommune tildeler skolerne betydelig færre penge pr. elev end de andre store byer i landet, som vi løbende sammenligner os med. Ud fra gennemsnittet for tildeling pr. elev i 6-by samarbejdet ville en københavnsk folkeskole i gennemsnit kunne ansætte to lærere mere, hvis bevillingerne pr. elev var de samme her.
Underfinansieringen af skoledriften i København tager sig særlig uheldig ud i lyset af det præstationsgab, der kendetegner de svageste elever og nogle tosprogede elever, lige som inkluderede elever ikke får den støtte, de har brug for. Lars Sørensen understregede vigtigheden af, at ressourcerne bruges til det formål, de er udmeldt til.
Overenskomst 18
Ved DLFs kongres 10.-12. oktober er kravene til OK 18 på dagsordenen. I den forløbne periode har lønudviklingen været tilfredsstillende, fordi reallønnen er bevaret med en ca. 5% stigning, mens prisudviklingen har været halvt så stor. Problematisk er det dog for københavneres vedkommende, fordi prisniveauet her ligger højere i forhold til det øvrige land.
Samarbejdet mellem de faglige organisationer er blevet styrket siden det fatale indgreb i 2013 med lockout og lov 409. ILO (International Labour Organization) har dokumenteret og kritiseret, at KL og staten på forhånd havde rottet sig sammen om et dekret og ikke ført frie forhandlinger.
Arbejdstid bliver et hovedpunkt blandt lærernes overenskomstkrav, mens KL ikke synes at ønske nogen ændringer på det område. DLF fører derfor mange politiske dialoger med politikere for at skabe forståelse for, at den nuværende situation ikke er holdbar. Det er et ønske, at der aftales funktionsdygtige rammer for lærerarbejdet, så muligheden for at udføre det står i rimeligt forhold til økonomi, forventninger og krav, og så rammerne på flere områder kommer til at matche forholdene for andre kommunalt ansatte. Der er også krav om ret til regelmæssig efteruddannelse. KLFs bestyrelse tilbyder i øvrigt at komme ud på skolerne og diskutere OK-krav.
Indlæg fra salen
TR-sup. Niels Korsgaard-Pedersen, Brønshøj Skole, viderebragte den meddelelse fra sine kolleger, at et krav om et maximalt undervisningstimetal er det altoverskyggende ønske, og han pegede på den belastning, som især unge lærere er udsat for.
TR Torben Fleckner, Øresundsskolen, beskrev på vegne af sine kolleger, hvordan mængden af opgaver er vokset i flere år, og der er et ønske om hensyn til ældre kolleger og børnefamilier, der alle er særlig hårdt spændt for.
TR Maria Smidsholm Lambertsen, Lergravsparkens Skole, spurgte, om vi er i risiko for at komme ud i en konflik, mens TR Birgitte Pedersen, Brønshøj Skole, opfordrede til ikke at glemme at tilgodese forældresamarbejdet – ”vi har brug for tæt kontakt med forældrene, og de kræver det”.
TR Allan Severin, Sankt Annæ, opfordrede til, at vi i skoleverdenen taler et sprog, som den øvrige befolkning forstår, når vi beskriver vores arbejdsmæssige udfordringer. Han mente, at andre mennesker oplever, at vi piver, altså en smule uberettiget, og han fastslog, at vores hovedproblem er det grænseløse arbejde. I øvrigt oplever han, at det er svært at fastholde foreningens medlemmer.
TR Dorte Meyer, Gasværksvejens Skole, mente, at forberedelsestid og undervisningstid igen skal sættes i et forhold til hinanden, og der skal sættes rammer for andre indsatser, for der kommer hele tiden nye opgaver vrimlende.
TR Johan Elkjær, Blågård Skole, oplevede ikke, at lærerne piver, men at de beskriver deres arbejdssituation. Han mente, at vi er nødt til at stille krav på arbejdstiden, hvis kvaliteten i arbejdet skal bevares.
KLF-formand Jan Trojaborg kommenterede nogle synspunkter og beskrev hovedtræk ved de foregående overenskomster og slog fast, at arbejdstid er hovedpuntet for OK 18. Den danske model skal fastholdes, og det er en stærk alliance af organisationer enige om at stå fast på. OK skal munde ud i en aftale, og bliver der ikke en aftale, så er konflikt en risiko. Men de 3-4 mia. kroner, kommunerne sparede i forbindelse med OK-loven i 13, dem skal vi nok ikke forvente at få tilbage lige nu.
Kommunalvalg
I forbindelse det forestående kommunalvalg sagde Jan Trojaborg, at tre borgmestre går af, og tre nye partier kommer til, Alternativet, Nye Borgerlige og Feministisk parti. Måske danner der sig et flertal uden om Socialdemokratiet, måske skifter overborgmesterposten parti, ja, der er i det hele taget mange måske’er. KLF har haft møde med flere af partierne og præsenteret de ønsker og krav, vi har for arbejde og for skolen.
Han omtalte planlagte valgmøder 26. oktober, 2. november og 14. november, så hold øje med dem på hjemmesiden.
Andre vigtige punkter
Den kommende ordinære generalforsamling var planlagt med efterfølgende fest i Korsgadehallen, men den står endnu engang under vand, så det er blevet nødvendigt at flytte generalforsamlingen til Tivolihotellet. Det er sket før, og der er gode mødefaciliteter, men festen aflyses.
En anledning til fest er ellers, at KLF har 50 års jubilæum – altså fra dengang den kvindelige og mandlige forening blev sammenlagt til KL, som var navnet for KLF i 1967. I den anledning udgiver KLF et lille jubilæumsskrift, der beskriver foreningens historie fra dengang til i dag.
Kortere skoledag er blevet en bølge, der skyller ud over det ganske land dels via folkeskolelovens §16b, dels via undervisningsminister Merete Riisagers forsøg på 50 skoler heraf tre i København. I København har 476 klasser fået kortere skoledag, men der er usikkerhed rundt omkring om, hvem der har kompetencen til at godkende ansøgninger om kortere dage. Sekretariatet vil meget gerne modtage beskrivelser fra skolerne af, hvordan de har opnået det ønskede.
Det blev fastslået, at skolerne selv kan beslutte det – det skal ikke godkendes oppefra. Ikke desto mindre oplevede flere tillidsrepræsentanter, at skolelederen var udsat for et betydeligt pres oppefra, som fandt vej videre til de implicerede lærere. Andre fortalte, at skolelederen tog fuldt ansvar, forhandlede med lederen af fritidsinstitutionen og måske områdechefen, men holdt lærerne fri for bekymringer om den sag. Tillidsrepræsentanterne Signe Outzen Jensen, Lykkebo Skole, og Daniel Denta, Sølvgades Skole, beskrev, hvordan ordningen er skruet sammen på deres skoler.
Fra sekretariatet
Sekretariatschef Ivan Jespersen berettede, at der fortsat er mange personsager og tjenestelige samtaler, og KLFs konsulenter deltager gerne som bisiddere, men han opfordrede tillidsrepræsentanter til at søge at holde konflikter på så lavt et niveau som muligt. Mange problemer bør kunne løses gennem almindelig dialog.
Han nævnte også, at sekretariatet kun sjældent hører om problemer med arbejdstid, men han opfordrede til, at man øger præcisionen med opgaveoversigter og mødeplaner. Al tid skal tælles op, der findes ingen akkorder.
Endelig lød der en opfordring til, at alle potentielle medlemmer af KLF på en skole nu også får meldt sig ind i foreningen – det gælder også månedslønnede i tidsbegrænset ansættelse. De mange tilflyttere til København med skolesøgende børn har bevirket, at medlemstallet i KLF nu er på 5.301, og det har aldrig været højere.
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere