Det årlige fællesmøde for arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsfolk i KLF blev forleden afholdt hos Bing's på Vesterbrogade rundt om hjørnet fra Frydendalsvej, hvor vi alle kender nr. 24 – de københavnske læreres trygge hjemsted og fagforening.
Vi er i en tid, hvor offentlige arbejdsgivere ofte agerer meget, meget utrygt. Dagen blev da også indledt med en utryghedsskabende morgenradioavis om, at den aftale om betalt frokostpause til statsansatte, der blev indgået ved OK 18, den var arbejdsgiverne nu i gang med at løbe fra.
Forbedringer sker gennem arbejdskamp
Tilbage til Bing's på Vesterbrogade. ”Så hvorfor er I medlemmer af KLF?”, lød spørgsmålet retorisk på mødet for AMR- og TR-folkene – et spørgsmål som alle tillidsvalgte må ud og spørge deres mange nye kolleger om på skolerne. Unge nyuddannede, der i dag udgør to tredjedele af lærerne på de københavnske skoler.
De unge har jo ikke fagforeningshistorien under huden. De ved ikke, hvorfor det er vigtigt at møde op til demonstrationer og andre faglige aktioner. De har ikke års erfaringer i, at medlemskab af fagforeningen, arbejdskampe, konflikter og fagligt sammenhold er det, der har skabt forbedringer i de offentligt ansattes arbejdsvilkår.
”Vi skal altså lave en Jan Hoby-liste til de nye kolleger”, sagde TR ved Vibenshus Skole, Casper Neistrup. Jan Hoby-listen er den for nogle velkendte opremsning af alle de store markante sejre, som offentligt ansatte har opnået, der alle, ifølge næstformand hos Socialpædagogerne i København, Jan Hoby, er opnået gennem benhårde arbejdskampe!
Medlemmerne er magten
Altså, kære unge, nyuddannede lærere. I kan ikke forbedre jeres arbejdsvilkår ved at sidde hjemme og dyrke Facebook. I må møde op, når fagforeningen kalder. Det er I ikke blevet gode nok til. Det har stor betydning for den faglige forenings styrke. Det blev bekræftet af de bestyrelsesmedlemmer, der havde været med ved gennemgangen af OK 18 i Arbejdermuseet dagen før. Her havde forligskvinde Mette Christensen åbenhjertigt berettet, at et mæglingsforslag er ikke noget, der bliver stykket sammen af lidt til dig og lidt til mig i al fordragelighed.
Et mæglingsforslag udspringer ifølge forligskvinden den aften i Arbejdermuseet især af den magt, en organisation kan opvise, og magten består blandt andet af organisationens medlemstal og dens evne til at mobilisere medlemmerne til fx at møde op til store medrivende aktioner, der kan påvirke den offentlige mening. Det var de vellykkede samlinger foran Forligsinstitutionen under OK 18 gode eksempler på.
Måder at mobilisere og kommunikere
De seneste aktioner og deres forløb blev beskrevet af bestyrelsesmedlem Janne Riise, der satte de tilstedeværende i gang med en ti minutters brain storm om, hvilke effektive veje vi kan gå for at mobilisere medlemmerne, hvilke aktiviteter der virker, og hvordan man bedst kan formidle til medlemmerne.
Et par spontane tilbagemeldinger fra bordene lød på, at det er svært at få tilslutning til sociale arrangementer på skolerne, og at en vej kan være, at skabe mere aktivitet på foreningens sociale medier. Et andet forslag gik på at lave en podcast om, hvad KLFs bestyrelse laver for på den måde at bringe den tættere på medlemmerne. Og endnu et forslag gik på at invitere til ’efterhygge’ som afslutning på demonstrationer, hvor man kan tage familien med, så, som det blev formuleret, ”at en demonstration ikke kun blev at høre de samme talere sige det samme flere gange”.
Bestyrelsesmedlemmerne har besøgt alle skolerne
Som start på AMR- og TR-mødet fortalte formand Lars Sørensen og næstformand Inge Thomsen om ’Ny Start’-projektet sammen med BUF og om bestyrelsesmedlemmernes besøg på alle skolerne. Her samlede foreningen de tanker og oplevelser, som medlemmerne gør sig om arbejdsvilkårene og udfordringerne i dagligdagen.
”Arbejdsvilkårene er vidt forskellige på skolerne afhængigt af ikke mindst ledelsens syn på tingene og dens villighed til at samarbejde og dele informationer”, sagde Inge Thomsen og tilføjede, at det ofte kniber med inddragelse og medindflydelse. Folk spørger, hvad er ’skal-opgaver’, og hvem beslutter det? Det står ikke altid klart, om det er en idé fra skolelederen eller forvaltningen.
Bestyrelsesmedlemmernes besøg på skolerne dokumenterede også, at den enkelte skoles økonomi har stor betydning. Overskudsskoler kan ansætte flere lærere, og på nogle skoler er det gennemsnitlige lektionstal på 24, mens det andre steder er på 27.
Åbenhed og fællesskab findes nogle steder
’Fællesskabet’ har forskellige betingelser afhængigt af fx, om medarbejderne har et fælles personalerum, hvor alle kan mødes til frokost, eller om man er spredt for alle vinde ude i afdelingerne. Nogle skoler har fællesmøde en gang ugentligt, hvor man kan dele informationer og skabe gennemsigtighed, mens andre skoler ikke prioriterer det.
I øvrigt undrer det nyansatte lærere, der kommer fra andre kommuner, at man har så mange opgaver i København, mens lærere, der flytter den anden vej fortæller, at vel er der mange opgaver, men de løses i en bedre stemning, og man finder udveje.
Endelig blev arbejdet med MED-aftalen belyst fra forskellige skoler. Situationen er meget forskellig fra skole til skole. På én skole viste det sig, at skolelederen end ikke kendte aftalens indhold, en anden skole fik hjælp af en konsulent, mens en tredje skole kunne berette, at samarbejdet var udpræget positivt, og at alle parter bliver inddraget og hørt, før beslutninger tages.
Nu skal der tales om tid
I år har de fleste lærere fået opgaveoversigten, men den siger ikke meget om opgavernes omfang, nævnte Inge Thomsen. Og efter at opgaveoversigten er kommet, tilstøder der flere opgaver, kurser, indsatser og ting til, der lige skal gøres, så den individuelle tid er under konstant pres. Allerede kort efter sommerferien var sygemeldinger på grund af stress på fremmarch.
”På den måde bliver den manglende tid til den enkelte lærers problem”, fastslog Inge Thomsen og sagde, at skoleledernes kommentarer ofte var, at så måtte læreren lade være med at være så ambitiøs. ”Det er ikke tilfredsstillende. Hellere droppe nogle opgaver, frem for at løse dem halvt.”
Til de kommende forhandlinger med BUF vil KLF ønske sikring af tid til individuel forberedelse, tid til øvrige opgaver, tid til klasselæreropgaver, inklusion og kerneopgaver og tid til demokrati og medinddragelse – det sidste ikke mindst, for der er en manglende oplevelse af retfærdighed, gennemsigtighed og inddragelse. Samtidig oplever mange lærere demotiverende top-down-styring og kontrol frem for tillid.
Findes der et fælles billede?
Bestyrelsens skolebesøg har været led i en afklaringsfase i forbindelse med ’Ny Start’-samarbejdet med BUF og skolelederforeningen. Målet med afklaringen er at finde frem til et fælles billede af den københavnske folkeskoles situation, undervisningskvaliteten og børnehaveklasseledernes arbejdsmiljø. Desuden skal man se på personaleomsætningen, trivslen og tiden til opgaverne og den individuelle forberedelse.
Målet, ønsket og ambitionen er at finde frem til en ny arbejdstidsaftale, der gerne skal være forhandlet færdig, før vinteren er omme.
Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere