TR-tema om ytringsfrihed og det nye børnesyn

KLF-forperson, Katrine Fylking, bød velkommen til forsamlingen og fortalte om dagens program. Marianne Fruelund, der er jurist Danmarks Lærerforening, orienterede om lovgrundlaget for ytringsfriheden i Grundloven og en ny lovgivning om offentligt ansattes ytringsfrihed, som beskytter de ansattes ret til at ytre sig, når det sker på egne vegne, og når de gør det klart, at de ikke taler på skolens eller myndighedens vegne. Hun gennemgik desuden en række konkrete sager, hvor DLF har været involveret for at værne om medlemmernes ytringsfrihed.

Derefter holdt Ingrid Ank, der er leder af Grundtvig-Akademiet, et oplæg med en række historiske nedslag om synet på demokrati og ytringsfrihed gennem tiden. Og TR’erne drøftede en række konkrete dilemmaer om ytringsfrihed på arbejdspladserne.

Dernæst var børnesynet i Københavns Kommune til debat. Tidligere undervisningsminister Merete Riisager, formand for trivselskommissionen, Rasmus Meyer, og direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen, Tobias Stax, udgjorde debatpanelet i en snak om det såkaldt ”nye børnesyn”, som italesættes i København og en række andre kommuner i forlængelse af debatten om øget inklusion af elever med særlige behov i den almene undervisning.

Tobias Stax orienterede om de politiske beslutninger i Københavns Kommune. Politikerne har en vision om, at der skal justeres i måden at arbejde med børnene på, så flere børn kan rummes i den almene undervisning. Og så bliver folkeskolen nødt til at se på sin praksis og sin måde at gøre tingene på. Til gengæld havde han ikke nogen klar forklaring på, hvad begrebet det nye børnesyn dækker over. Stax understregede, at der ikke er truffet beslutning om at nedlægge specialskolerne, men alene om at rykke på grænsen, så flere kan være i den almene undervisning. Han understregede også, at politikerne har sat mange ressourcer af til at styrke den almene undervisning.

Rasmus Meyer erkendte fra start, at han ikke helt forstod, hvad det nye børnesyn betyder, men erklærede sig som moderat skeptisk. Til gengæld var han enig med politikerne i København i, at for mange elever modtager undervisning uden for det almene område.

Den mest markante tilgang kom fra tidligere undervisningsminister Merete Riisager, der startede med at slå fast, at barndommen faktisk findes, og at man ikke kan beslutte politisk i København, hvad et barn er! Hvis man gør det, er det udtryk for et utopisk børnesyn, og så beslutter man noget om børnene, som ikke er sandt. Og det stiller praktikerne over for en umulig opgave, mente hun.

Deltagerne på dagens møde kunne således gå derfra klogere på, hvad politikerne i Københavns Kommune har besluttet, dog ikke så meget på, hvad begrebet det nye børnesyn egentlig dækker over. Men til gengæld med en klar fornemmelse af, at det sidste ord ikke er sagt i den debat.