Tre mulige scenarier - hvor har vi resten af fagbevægelsen?

Debatindlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.

Af Inge Thomsen, næstformand i KLF

Her i afstemningsperioden om arbejdstidsaftalen går bølgerne højt. Der bliver diskuteret, hvad et JA og hvad et NEJ vil betyde.

Ved et JA erstattes arbejdstidsreglerne efter Lov 409 med den nye arbejdstidsaftale til skoleåret 2021/2022. Ved et NEJ gælder arbejdstidsreglerne i Lov 409 fortsat, og kongressen i september skal forholde sig til en ny strategi for arbejdstid.  Her er forventningen, at hovedstyrelsen vil stille forslag om, at foreningen beder Forhandlingsfællesskabet om at optage forhandlinger om en arbejdstidsaftale for os med KL. 

Og jo, de andre fagforeninger i Forhandlingsfællesskabet er parat til at støtte os ved OK21. Formand Mona Striib har tilkendegivet støtte til, at lærernes arbejdstid ikke skal reguleres ved lov, men gennem en aftale. De vil gå hele vejen, men Mona Striib og andre faglige organisationer har klart sagt, at det de støtter og kan få opbakning til, er en normaliseringsaftale.

Det vil betyde en arbejdstidsaftale, der indeholder de arbejdstidsbestemmelser (værn med fx månedsnorm/kvartalsnorm, tjenesteplan med kendte komme- og gåtider og tillæg ved omlagt tjeneste), som øvrigt ansatte på det kommunale område har. Men er det sådan et værn, vi egentlig gerne vil? 

Som det ser ud indtil nu, har det ikke været muligt at aftale værn som fx en faktor mellem undervisning og forberedelse, et maksimalt undervisningstimetal eller sikre et minimumstimetal til forberedelse centralt, siger vores forhandlere, selvom det er det, de fleste lærere efterlyser. Den slags værn er ikke en del af en normaliseringsaftale.

Skal vi have det værn ind i en aftale ved OK21-forhandlingerne, skal vi rejse det som OK-krav. KL har indtil videre været afvisende på den ressourcebinding, der følger med dette værn, så hvorfor skulle de pludselig ændre sig på det område?

Realistisk ville vi skulle konflikte os til det. Her, tror jeg, vi ville være afhængige af støtte fra de andre organisationer. Med mindre der kommer en speciel pulje til vores område, og med Mona Striibs udmelding tvivler jeg på, at de andre organisationer vil sige ja til at bruge de penge, der er til en overenskomst for alle offentlige ansatte på, at lærerne får en faktor mellem undervisning og forberedelse og et maksimalt undervisningstimetal. Det er et ressourcespørgsmål, der skal løses ved politisk pres, så der kommer politisk velvilje til at prioritere området. Det har pædagogerne ikke ved overenskomstforhandlinger, men ved politisk pres opnået med minimumsnormeringer.

Mit bedste bud er, at solidariteten rækker til en normaliseringsaftale, og at vi som faggruppe selv skulle konflikte os til andet, og kan vi det realistisk?

Som jeg ser det er der følgende scenarier:

1. Det bliver et NEJ. Forhandlingsfællesskabet overtager forhandlingerne til OK21. De andre fagforeninger støtter op, så vi får en normaliseringsarbejdstidsaftale, og arbejder så ikke længere under Lov 409.

2.  Det bliver er NEJ. Vi rejser kravet om, at der centralt skal være et maksimalt undervisningstimetal, faktor på forberedelse og tid på opgaverne og er klar til strejke, hvis ikke der forhandles et resultat, vi er tilfredse med.

3. Vi siger JA og arbejder videre for at få forbedret aftalen ved de næste overenskomster, og at vi fortsat lægger politisk pres, så der kommer politisk velvilje til at prioritere økonomi, der kan anvendes i kommunerne til den enkelte læreres undervisning og forberedelse.

Vi skal alle stemme ud fra, hvilken vej vi mener, vi bedst forbedrer og sikrer gode arbejdsvilkår for lærerne og børnehaveklasselærerne.

Jeg er ikke i tvivl, jeg vælger nr.3 og stemmer JA.