Flere og flere elever i den københavnske folkeskole har brug for et specialtilbud. Også flere end Københavns Kommune har beregnet. Merudgiften på knap 33 mio. kroner henter forvaltningen nu fra skolernes egne budgetter. Det er en uholdbar løsning, som vi desværre må acceptere denne gang. I KLF opfordrer vi politikerne på rådhuset til at løfte blikket fra skolernes stramme økonomi og i stedet finde pengene i kommunes samlede budgetramme fremover.

Debatindlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.

Det var svært at hive armene ned, da nyheden om Københavns Kommunes budget for 2020 nåede ud på skolerne. En faretruende stor besparelse på specialskoleområdet blev afværget, da politikerne fandt 151 millioner kroner til at dække de stigende udgifter på området. Men midt i euforien over, at den værste katastrofe for specialskolerne var afblæst, tænkte de færreste over en lille passus i budgetteksten. De få linjer er forklaringen på, hvorfor politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget nu har besluttet at hente penge fra skolernes budgetter hjem igen.

”Besparelser som følge af merforbrug på specialundervisningensrammen, findes ved, at alle enheder på undervisnings- og specialundervisningensrammen reduceres med deres relative andel.”

Sådan lyder formuleringen fra december 2019, som nu her i 2022 gør ondt på skolernes økonomi.

Udgifterne til specialområdet er steget - og de er steget meget. Den første prognose fra Børne- og Ungdomsforvaltningen for 2022 viste et merforbrug på specialområdet på 41,7 millioner kroner. Heraf skal de 32,6 millioner kroner findes i de københavnske skoler og dagtilbuds budgetter. Det betyder, at en gennemsnitlig københavnsk skole med 3 spor skal finde besparelser for ca. 330.000 kroner i det allerede udmeldte budget.

Det er unægtelig et tveægget sværd, når lærerne på den ene side skal løfte opgaven med at inkludere så mange elever som muligt og på den anden side oplever, at der alligevel er så mange elever, der har brug for specialtilbud, at budgettet på skolerne brister. For hvordan skal der så blive råd til de tiltag på skolerne, der skal til for at give eleverne den undervisning, og den skolegang de har behov for og krav på?

Nogle skoler har et overskud på budgettet, og her er det selvfølgelig mest nærtliggende, at finde pengene der, så det ikke går ud over de planlagte aktiviteter. Men har skolen ikke et overskud, er det nødvendigt, at man igen får kigget på skoleplanen, hvor lærerne bliver inddraget og får indflydelse på, hvor pengene så skal findes i skolens budget.

Det er nemlig lærerne, der med deres viden om undervisningen, skolens hverdag og de enkelte elever, har den nødvendige indsigt i, hvordan man bedst kan få hverdagen til at hænge sammen på skolerne.

I Københavns Lærerforening har vi holdt mange møder med forvaltningen, politikere og andre faglige organisationer for at se på, hvordan vi fremtiden kan undgå besparelser som denne, der både går ud over elevernes undervisning og trivsel og lærernes arbejdsvilkår.

Det er et langt sejt træk, og vi arbejder på mange niveauer. En del af løsningen på problemet skal findes hos det nye Børne- og Ungdomsudvalg. Det er dem, der har muligheden for at ændre på beslutningen fra 2019, så et fremtidigt merforbrug på specialområdet ikke længere alene skal hentes på undervisnings- og specialundervisningsrammen, men at der bliver kigget ind i hele budgetrammen i kommunen. Det kan ikke være rigtigt, at skolerne skal spænde livremmen yderligere ind. Det skal vi have ændret!

 

 

 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.