Undskyld os, har vi fået en samarbejdsaftale eller en arbejdstidsaftale?

Debatindlægget er udtryk for skribenternes holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.

Af Charlotte Forsberg, TR, Damhusengens Skole og Lars Bechager, TR, Skolen på Islands Brygge

Ingen af delene har vi selv sagt fået endnu, men nu har vi mulighed for at stemme ja eller nej til A20.

Læser man aftaleteksten, så er det ret utydeligt for os at se, at der her er tale om en arbejdstidsaftale. Til gengæld er aftaleteksten gennemsyret af ønsket om samarbejde mellem kommune, kreds, leder, TR samt lærere.

Er det det vi har opnået gennem 7 års intens faglig kamp?

Efter 7 år er vores modpart nu endelig klar til et forpligtende samarbejde?!

Viljen til samarbejde må da for pokker være et absolut minimum, man kan forvente/forlange, når det vi skal samarbejde om, er vores fælles folkeskole - men nej, det er vi nu i gang med at bekræfte gennem A20.

De sidste mange måneders forhandlinger har - i vores øjne - kastet en samarbejdsaftale af sig og en egentlig arbejdstidsaftale er opgivet.

Anders Bondo og øvrige forhandlere ønskede så bredt et forhandlingsmandat fra kongressen som muligt og fik det. Men et bredt mandat fra kongressen betyder vel ikke, at man ikke kan drøfte og insistere på ressourcebindinger til en forhandling?

En samarbejdsaftale kræver tillid til modparten. En tillid som gang på gang er blevet sat på prøve. Særligt i 2013. Igen i 2015 med Bilag 4 som vi ikke kunne støtte ret på, og hvor vi tabte en sag i arbejdsretten. Igen 2018, hvor KL lige kunne strække sig til at blive enige med DLF om en kommission.

Det er i dette lys, at vi lærere nu skal have tillid til, at KL vil leve op til et forpligtende samarbejde, som vil forbedre vores arbejdsvilkår. Ikke just betryggende …

Men er der slet intet positivt at sige…?

Jo, måske. Hvis vi stemmer ja, slipper vi endelig fri af Lov 409, og de lærere i kommuner uden lokalaftale får - muligvis - forbedrede arbejdsvilkår.

Men, men, men som så meget andet i skoleverden handler det i sidste ende om kommunernes økonomi, og hvis den er dårlig, så får vi ikke bedre vilkår. Vi får aldrig bedre vilkår, end der er råd til.

I aftaleteksten lægges der stor vægt på, at både tillidsrepræsentanten og lærergruppen i højere grad skal høres og tages med på råd, når ledelsen eller kommunen skal sætte kurs eller rammer for skolen. Det er da en fin hensigtserklæring, men i et stærkt dalende bevillingsmiljø er det i bedste fald pseudodemokrati og kan skabe en markant forskellighed i arbejdsforholdene for den enkelte lærer, i den tydelige dialog om prioriteringer mellem parterne på skolerne.

Man risikerer desuden som tillidsrepræsentant ufrivilligt og indirekte, at legitimere diverse tiltag, da man jo er blevet ”hørt”. Tillidsrepræsentantens rolle i A20 er naturligvis større end i Lov 409 - den kunne dårligt være mindre - men igen uden nogen form for ressourcebinding - man skal som TR blot have ”den fornødne tid”.

Vi stemmer nej til A20.

Vi stemmer ikke nej til et forpligtende samarbejde, for det betragter vi som en logisk forudsætning parterne imellem.