Debatindlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.
Aktuelt fra Rådhuset. Politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget (BUU) skal på deres møde 14/3 drøfte første behandling af budgettet for 2023. Deres mål er, at der skal bruges 100,8 mio. kr. mindre til næste år. En stor del af nedskæringerne vil ske i folkeskolen.
Selvfølgelig arbejder vi i KLF´s bestyrelse på højtryk for, at færrest mulige af nedskæringerne rammer direkte ind i folkeskolen. Vi har i samarbejde med forældreorganisationen Skole og Forældre inviteret politikerne fra BUU til møder om budgettet. Det er vigtige møder, og det har gennem årene kunnet afværge nogle besparelser, men det har ikke afgørende ændret på nedskæringsdagsordenen. Resultatet af årevis af nedskæringer er tydelige i skolen - tænk bare på inklusionen.
Finansministeriet skriver, at vi har en offentlig nettoformue på 10 % af BNP, og at det er forsvarligt at ændre i budgetloven, så Danmark kan øge sine forsvarsudgifter. Men regeringen fastholder den del af budgetloven fra 2012, som har vist sig at være den største årsag til de store nedskæringer i folkeskolen, og det på trods af at de offentlige finanser ikke har været bedre i mange år.
Vi kan godt ændre den politiske dagsorden, når vi står skulder ved skulder med hinanden og de andre aktive fagforeninger, og når vi får følgeskab af de politikere, som hellere vil gennemføre deres valgløfter end skære ned.
I 2016 var vi i KLF med til at skabe Velfærdsalliancen, hvor vi fik vores kommunalpolitikere med i et oprør, der fik afskaffet de ekstraordinære nedskæringer, som den daværende regering ville gennemføre. I 2017 var vi i Danmarks Lærerforening en del af Danmark for Velfærd, som fik afskaffet de årlige 2 %’s nedskæringer på hospitalerne.
Jeg håber, du vil være med i et nyt oprør. Lad os give oprøret en synlig start på torsdag 17/3. Kom med, når KLF siger: Få nu skrottet den budgetlov!
Se nærmere deltaljer på klfnet.dk
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere