Velfærdsdemo fyldte Rådhuspladsen

KLF’s Kjell Nilsson bød velkommen, da cirka 5000 demonstranter fra de københavnske fagforenings-lokalafdelinger i går var samlet på Rådhuspladsen. Budskabet var at sige kollektivt fra overfor millionbesparelser og massefyringer.

Første taler var Julie Kyndesgaard, formand for Københavns Forældre Organisation. Hun tordnede mod politikerne på både Christiansborg og Rådhuset bag sig, hvor samtlige partier i tirsdags underskrev en fælles budgetaftale for 2017.

”Selvom omprioriteringsbidraget ikke blev til noget, skal der stadig afleveres mange penge fra kommunen til Christiansborg, og det rammer vores børn og unge. Politikerne kalder det effektiviseringer – vi kalder det besparelser,” fastslog hun og fortsatte:

”Vi ser pædagoger, der løber stærkere – og vores børn går i dag i store institutioner med langt færre voksne end tidligere. Det er ikke svært at forstå konsekvenserne af, at der bliver skåret. Og det er vores børn, der er fremtiden, så selvom de nok skal klare det – for det gør børn jo – så er det ikke godt nok. De skal ikke bare ’klare sig’. De skal have det godt.”

Hun understregede, at hun mener, der skal være plads til at bruge penge på velfærd, hvis vi vil have et ordentligt samfund:

”Nok er nok, og nu vil vi ikke være med til det mere. Så det er godt, I er her for at sige fra i dag.”

Dybt bekymret for velfærden

Annette Mai Larsen, fællestillidsrepræsentant for BUPL Hovedstaden, fulgte efter ved mikrofonen:

”Vi demonstrerede også i maj, men vi står her igen i dag, fordi vi er bekymrede for vores velfærd. Vi er bekymrede på vegne af vores fag, for vi kan og vil mere. Vi er bekymrede for børnene, for det er dem, det går ud over. Og vi er bekymrede for vores kolleger, som har hårde vilkår og risikerer at få stress af besparelserne, fordi de skal løbe hurtigere.”

Fagfolkene er nødt til at fortælle om den virkelighed, de oplever, for det er nødvendigt at gøre opmærksom på de dårlige forhold, velfærden lider under i dag, sagde hun og opremsede en række tal for, hvilke dilemmaer pædagogerne hver dag står med på grund af besparelserne.

”Næsten fire ud af ti pædagoger har oplevet at stå alene med børnene i en uforsvarlig eller decideret farlig situation – og halvdelen af den gruppe oplever det dagligt eller flere gange om ugen. Det er ikke godt nok!”

Hun mener, kommunens budget for 2017 indeholder både roser og torne. Der er blandt andet blevet afsat midler til en opnormering på en række daginstitutioner. Men:

”Vores område bløder. Der er et stort efterslæb fra Fritidsreformen, som politikerne ikke har fundet midler til. Det går ud over vores mulighed for at tilbyde stærke fritidstilbud,” sagde hun og tog fat på en anden, stor torn: Regeringens 2025-plan.

”2025-planen belønner dem, der allerede har, og straffer dem, der ikke har. Vi kan kun frygte det værste. Pædagogerne vil gerne være med til at levere verdens bedste velfærd, men det kræver, at vi kan være stolte af det, vi laver, og det system, vi er en del af.”

Der er råd til velfærd, hvis vi vil

Også to lokalpolitikere greb mikrofonen under demonstrationen. Sundheds- og omsorgsborgmester i København Ninna Thomsen lagde ud med at sige, at hun er stolt af det danske velfærdssamfund:

”Vores velfærdssamfund er noget af det, der får mig til at føle mig allermest dansk. Derfor bliver jeg også fundamentalistisk rasende – og rigtig ked af det – når dets grundpiller angribes,” sagde hun og henviste til, at beskæftigelsesministeren netop havde slået fast, at også syge ville rammes af kontanthjælpsloftet. 

”Det er så langt ud over kanten, vi er kommet. Regeringens kontanthjælpsloft ødelægger velfærden og solidariteten. Hvor er det samfund, hvor de bredeste skuldre bærer det tungeste læs? Hvor vi holder en hånd under de svageste? Derfor skal vi kæmpe imod, når vi oplever, at samfundet rives ned.”

Om det københavnske budget, politikerne netop har landet, fastslog Ninna Thomsen, at SF gerne havde set en mere rød aftale. Men lokalpolitikerne er bundet på hænder og fødder af regeringen, mener hun. Så når der hver måned kommer 1000 nye københavnere, er der nødt til at ske effektiviseringer, for at den samme pose penge kan slå til.

”Men vi kan ikke blive ved med at spise af vores egen hale. Derfor havde vi som de eneste foreslået en lille skattestigning, for i København har vi faktisk den 9. laveste kommuneskatteprocent i landet. Vi kan nemlig godt få råd til velfærd, men det kræver, at vi vil det,” understregede borgmesteren. 

Tak for kampen i foråret

Rikke Lauritzen fra Enhedslisten var også ved mikrofonen:

”Tirsdag blev der landet et budgetforlig, og omprioriteringsbidraget er væk. Så hvorfor demonstrerer vi i dag? Det gør vi, fordi vi stadig skal aflevere en stor pose penge til staten hvert år,” sagde hun og fortsatte:

”Omprioriteringsbidraget er ikke væk, det hedder bare noget andet. Det blev ikke så slemt som forventet, men der er stadig mange kolleger, vi bliver nødt til at sige farvel til, og man skal være overordentligt virkelighedsfjern og naiv, hvis man tror, det ikke kommer til at betyde dårligere velfærd.”

Begge politikere takkede også demonstranter og Velfærdsalliancen for kampen mod omprioriteringsbidraget i foråret.

”Velfærdsalliancen er noget af det mest opmuntrende, jeg længe har set. Hvis ikke I havde sagt fra overfor at miste kolleger og velfærd, havde omprioriteringsbidraget været en realitet. I har været med til at skabe historie,” sagde Rikke Lauritzen.

Ninna Thomsen takkede også:

”Vi røde politikere kunne aldrig have flyttet de blå uden jeres store indsats. Så mange tak for det. Kampen er ikke forbi, men der er alligevel grund til at være stolte, så klap af jer selv og sidemakkeren, for I beviste, at det nytter at sige fra,” lød det.

Sjove musikindslag

Både som start, afslutning og imellem talerne var der musik, som skabte masser af god stemning blandt Rådhuspladsens demonstranter. Bandet Skørbug spillede blandt andet Thomas Helmigs ’Nu hvor du har brændt mig af’, som de – til publikums store morskab – dedikerede til omprioriteringsbidraget.

Undervejs i talerækken bød demonstrationen også på et gensyn med bandet ’Golden Boys’ – de fem elever fra Oehlenschlægergades Skole, som også spillede, da Velfærdsalliancen demonstrerede i maj.

”I var et fantastisk publikum i maj. Dengang fortalte jeg, at vores venner forlader folkeskolen. Da var vi 27 i klassen. Nu er vi 12,” lød det fra forsangeren, inden de kløede på med protestsangene ’Hvorfor er det sådan her’ og ’Fuck det hele’, som også var på setlisten i maj.

Demonstranterne fik også fornøjelsen af en sang om, hvordan de kom til at hedde Golden Boys – for bandet ville egentlig gerne have heddet The Boys of Copenhagen. Men den ene af musikerne mente, at han vist mest var fra Hjørring, så den gik jo ikke helt, som forsangeren forklarende sang, mens demonstranterne kvitterede med latter og klapsalver.

Demonstrationer skræmmer politikerne

Næstformand i Landsforeningen for Socialpædagoger, Jan Hoby, afsluttede talerrækken.

”Vi har flertallet af befolkningen med os, og det har vi, fordi vi har en vinderdagsorden. Afskaffelsen af omprioriteringsbidraget var en vigtig delsejr for os, som er tilhængere af lighed og frihed. Men vi skal også kæmpe mod kontanthjælpsloftet, som gør familier og børn fattige, og regeringens 2025-plan,” sagde han og understregede, at man ikke kan blive ved med at fodre hunden med egen hale, som Ninna Thomsen havde sagt.

”Hvis vi skal genoprette velfærden fra før finanskrisen, kræver det et treciftet milliardbeløb. Det vil kræve højere skatter og at de rige giver det, de tager fra os andre. Derfor vil vi fortsætte med Velfærdsalliancen.”

Han mener, netop demonstrationerne er kodeordet, når der skal siges fra:

”Politikerne er ikke bange for Facebook-aktivisme og læserbreve. Men de er bange, når vi handler kollektivt, mobiliserer os og demonstrerer. Og selvom der ingen garanti er for, at vi vinder, hvis vi kæmper, kan jeg love jer én ting: Vi taber, hvis vi ikke gør det!”