Vi har brug for en normstorm

Alle undersøgelser viser, at LGBTI+-unge trives dårligere end andre elever i folkeskolen. De problemer, som de unge støder ind i gennem deres skoletid, blev beskrevet og mulige veje mod løsninger foreslået ved et møde forleden dag hos Copenhagen Pride på H.C. Andersens Boulevard. Mødets overskrift var ’Hvordan skabes tryggere skoler for LGBT-unge’, og anledningen var den årlige event-uge for LGBTI+-personer i den mørke Winter Pride-tid. 

En alvorlig baggrund for mødet er, at trivselsmålingen i folkeskolen i 2018 viste, at 20 procent af eleverne ikke føler sig trygge i skolen, at 11 procent har prøvet at blive mobbet i løbet af året, og at 25 procent af eleverne ikke mener, at de andre accepterer dem, som de er.  

En del af de elever, der tydeligt ikke trives, findes blandt dem, der er usikre i deres kønsmæssige og seksuelle orientering, forklarede Tommy Petersen, BR for De Radikale, og medlem af Børne- og Ungdomsudvalget i København. Mødets andre oplægsholdere var Kris Vinther, projektleder i Normstormerne, tidligere lærer Lars Henriksen og Lars Sørensen, formand for Københavns Lærerforening.

God LGBT-politik i København

Tommy Petersen glædede sig over, at Københavns Kommune har vedtaget en LGBTI+-politik, for erfaringer med mobbe-politikken viser, at når politikere, skoleledere og lærere går sammen om en aktiv indsats i dagligdagen på skolerne, så rykker det rent faktisk. Det er sket hvad angår mobning, så det skal også ske med LGBTI+-temaet.

Tommy Petersen: ”Ifølge LGBTI+-reformen i Københavns Kommune skal ingen børn og unge begrænses i deres udvikling, fordi de mødes af stereotype forforståelser af seksualitet og identitet. Alle skal føle, at de hører til i de kommunale institutioner og skoler. BUF lægger også op til, at lærerne bliver klædt på til opgaverne, men lærerressourcer og tid er endnu ikke fuldt finansieret. Det er jeg fortaler for, at de bliver.”

Det er desuden et ønske fra BUF, at LGBTI+ kommer til at fylde mere i undervisningen i uge 6,

og at man i kommunikationen med forældre anvender et kønsneutralt sprog. Personligt mener Tommy Petersen, at efter skolereformen er der mere fokus på at producere faglige resultater på bekostning af samtale og relationsarbejde, og netop det har særlige omkostninger for LGBTI+ - unge.

Nej tak til tolerance, ja til fuld accept

I sit indledende oplæg sagde Kris Vinther fra Normstormerne, at det altdominerende problem er de normer, der findes i samfundet. Statistisk er der et par LGBTI+-personer i alle skoleklasser, men de er usynliggjorte. Normerne tillader ikke, at de åbner sig med deres tvivl og overvejelser. 

Normstormerne startede som skoleprojekt i 2012. De går ud to ad gangen i 7.-10. klasser i tæt samarbejde med skolerne og snakker med eleverne.

Kris Vinther beskrev, hvordan uhensigtsmæssige normer kan skabe mobning, marginalisering og diskrimination. I deres kritik af normer problematiserer de også tolerancebegrebet, fordi målet er grundlæggende accept. Desuden er den traditionelle opdeling i to separate køn langt fra virkeligheden, for variationerne er talrige.

”Det handler ikke om at tolerere og tåle afvigelser. Det handler om reel accept – at alle er forskellige og ligeberettigede”, fastslår Kris Vinther og nævner i øvrigt, at fire gange så mange voksne LGBTI+-personer forsøger selvmord sammenlignet med den øvrige befolkning. 

”Underviserne i det timeløse fag sundhed, seksualitet og familiekundskab mangler simpelthen viden. Der er brug for, at lærerne opkvalificeres. Vi vil anbefale, at der bliver undervist i normkritik på skolerne, og Normstormerne vil gerne være med”, siger Kris Vinther.

Ingen uddannelse – kun tilfældige erfaringer

Også den tidligere lærer og erklærede bøsse, Lars Henriksen, undrede sig over, at lærerne ikke skal have forudsætninger for at undervise i faget:

”Er deres undervisning erhvervet viden om emnet, eller sker det ud fra egne tilfældige erfaringer som seksuelt væsen. Kender læreren tilfældigvis en bøsse – og så et par ord om ham, så er det klaret. Jeg synes, det er fuldstændig forkert og problematisk. Lærere bør da have en grundviden om faget, når de afslutter læreruddannelsen. Det må da være udgangspunktet for at undervise i faget. I dag er det bare et valgfag, som man kan tage, hvis man orker det ud over den almindelige undervisning.”

Lars Henriksen nævner også, at i de 15 år, han har virket som lærer, dels i Jylland, dels i København, har ingen skoleleder bedt ham fortælle, hvordan han underviser i faget. Han har aldrig oplevet nogen styring eller bevidsthed omkring, hvad og hvordan faget praktiseres. 

”Og hvad med materialerne, er de hensigtsmæssige, eller henter en famlende lærer nogle tilfældige 25 år gamle artikler fra nettet?”, spørger han.

Mangel på tillid, tryghed, viden og faglighed

”Jeg har oplevet mange kolleger, der har sagt, at det er vildt pinligt og ubehageligt for dem at undervise i faget. Her i København har man så kunnet sende en klasse ind til Sex og Samfund som en løsning på det problem. Så sad eleverne dér i et lukket rum uden deres lærer. Læreren som tillids- og tryghedsperson eksisterer altså ikke for de her elever. Læreren kan ikke løse den opgave, som skolen bør kunne. Det giver ikke meget tryghed omkring emnet – men netop trygheden har store børn og unge brug for”, siger Lars Henriksen og uddyber:

”Vi har brug for en fuldstændig integration af LGBTI+ i alle fag i skolen. Det skal ikke være sådan,
at man kun taler sex og kønsidentitet i uge 6. Nej, det skal tages op som en naturlig integreret del af snart sagt enhver samtale om fx litteratur og tysk grammatik. Hankøn, hunkøn og neutrum kan udmærket være afsæt til en snak om køn. Det er et kæmpevigtigt og stort emne. Det adskiller sig markant fra andre timeløse fag. Sammenlign fx med færdselslære – sex handler om menneskelivet. Det handler ikke om at køre over for rødt på cykel.”

Lars Henriksen nævner også, at det bør være selvfølgeligt, at homoseksuelle lærere ikke skjuler deres seksuelle orientering, men han mener, at mange gør det. Både elever og lærere har brug for den tryghed, der skal til for at snakke kønsidentitet. 

Mange børn søger hjælp andre steder end i skolen. 26 procent af de drenge, der ringede til Børnetelefonen i 2018, og 20 procent af pigerne, ringede fordi de havde problemer med deres kønsidentitet eller seksualitet. De fandt ikke deres nærhedspersoner, som de havde tillid til, på skolen.

Lærerne: Som forholdene er, kan vi ikke klare det alene 

KLF-formand Lars Sørensen udtrykte bekymring over alt det, der tydeligt ikke fungerer, hvad angår seksualundervisningen, men han glædede sig over Københavns Kommunes LGBTI+-politik, som han på vegne af lærerne gerne vil støtte op om. Han komplimenterede Normstormerne for deres arbejde på skolerne, for som forholdene er i øjeblikket, kan lærerne ikke klare opgaven alene.

”Vi har jo forpligtelser ifølge folkeskoleloven. Åndsfrihed, ligeværd og demokrati er centrale emner i arbejdet i folkeskolen. Men de sidste mange år med ekstremt fokus på karakterer og faglighed har fjernet noget opmærksomhed fra den demokratiske samtale i klassen og det vigtige arbejde med relationer”, sagde Lars Sørensen og tilføjede: 

”Grundlæggende er der brug for dialog i klassen, men den er i meget høj grad forsvundet. Vi møder nye lærere, der oplever, at de er forberedt på halvdelen af lærerarbejdet – altså den faglige del. Men alt det andet er blevet forsømt på uddannelsen. Det er et enormt problem ikke mindst i København, hvor vi i de sidste fem år har udskiftet mere end 60 procent af lærerne. Hvordan får vi klædt dem på til de mange opgaver i skolen? Herunder at klare de svære opgaver som fx uge 6.”

Derfor gik KLF med i Priden

Lars Sørensen nævnte, at for nogle år siden begyndte KLF at deltage i Copenhagen Pride. Det er ganske vist kun et lille hjørne af det store emne, men det skete, fordi foreningen havde medlemmer, der ikke turde stå ved deres seksualitet. 

”Spørgsmålet er jo, hvordan vi får skabt den åbne, trygge snak om sex, hvis lærerne ikke selv tør? Vores deltagelse har været med til at skabe en vis åbenhed, og vi oplever en bred opbakning til Copenhagen Pride. Vi lærere og skolerne vil altså gerne flytte os, men vi agerer på et svært område, og vi har ikke i tilstrækkelig grad forudsætningerne.”

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.