Volden er steget markant i den københavnske folkeskole

I sidste uge kom resultatet af den omfattende trivselsundersøgelse for 2019. Den generelle trivsel ser ud til at være status quo for lærerene, der stadigvæk ligger under gennemsnittet fra kollegerne i resten af Børne- og Ungdomsforvaltningen. Særligt et område stikker ud fra de øvrige svar. Volden er steget. Markant. I alt svarer 863 af de 3.415 københavnske folkeskolelærere, at de har oplevet vold på arbejdspladsen én eller flere gange.

Det er en alvorlig stigning i antallet af voldsepisoder. Samtidigt svarer 22 % af lærerne, som har været udsat for vold, at de ikke oplever, der bliver gjort en indsats for at tage hånd om det på arbejdspladsen. Halvdelen af de adspurgte voldsramte lærere svarer, at volden stadigvæk finder sted på arbejdspladsen.  

Nultolerance over for vold

På borgmesterkontoret ved man godt, at den er gal. Derfor udsendte borgemester Jesper Christensen (S) også hurtigt en pressemeddelelse samtidigt med, at fagforeningerne modtog resultaterne fra undersøgelsen, for at adressere det åbenlyse tilbageskridt på området.

Hvad er så borgmester Jesper Christensens reaktion på den stigende vold i den københavnske folkeskole. KLFnet.dk har talt med borgmesteren: 

”Først og fremmest har vi en politik i kommunen, hvor der er nultolerance over for vold på arbejdspladserne. Det er også en strategi, som HovedMED har haft sit fokus på i forhold til forebyggelse af vold og udadreagerende adfærd,” indleder Jesper Christensen.  

Han mener, at der derfor skal laves et analysearbejde fra forvaltningens side, så alle kan blive klogere på, hvorfor volden er steget i folkeskolen generelt, når man i to år har haft fokus på at nedbringe antallet af voldshændelser. 

”Der er jo ikke nogen børn – slet ikke i den alder – der er onde eller voldelige – så det er jo ofte i kraft af, at de bliver bragt i en situation, hvor de reagerer i afmagt”.

HovedMED har arbejdet strategisk med at forebygge vold på arbejdspladserne siden 2017 – det ser ikke ud til, at det har haft den ønskede effekt. Hvad tænker du om det?

”Jeg tror, at der er masser af de ting, vi har gjort rigtigt, men det har ikke indtil nu haft den ønskede effekt, og derfor skal vi jo også se på, hvad kan vi så gøre mere,” siger Jesper Christensen.

Han vil derfor sammen med de faglige organisationer, medarbejderne og lederne se på erfaringerne ude fra de skoler, hvor det går den rigtige vej, men også der, hvor det ikke fungerer, forklarer han. Samtidigt peger borgmesteren på, at der allerede er i værksat tiltag, der kan hjælpe skolerne. Ifølge Jesper Christensen kan særligt udfordrede arbejdspladser hente support hos forvaltningen og Arbejdsmiljø København, hvor der er afsat midler til 70 forløb på arbejdspladserne som opfølgning på trivselsundersøgelsen.

Han anbefaler samtidigt, at praksiserfaringer fra specialskolerne i København bredes mere ud, så almenskolerne kan drage nytte af deres viden om forebyggelse og håndtering af konflikter.

Relationsarbejdet er vigtigt 

Et af de elementer, som borgmester Jesper Christensen mener kan styrkes yderligere på skolerne, er arbejdet med relationer lærer og elev imellem.

”Det handler for mig om at se på noget af det arbejde, som rigtig mange lærere og pædagoger er optaget af - relationsarbejdet - og nogle af de indsatser, der er der. Det er centralt i forhold til, hvordan vi finder fælles løsninger”.

Alt for få af de mange lærere, der oplever vold på skolerne, anmelder hændelserne som arbejdsskader. Trivselsundersøgelsen viser altså, at langt flere lærere udsættes for vold, end hvad arbejdsskadestatistikkerne viser. 

Derfor vil Jesper Christensen også se på systematikken, der er på skolerne i forhold til at få anmeldt alle voldshændelser. Som det er i dag, er der alt for stor forskel på skolernes og lærernes holdning til og viden om, hvad man skal anmelde. Det stritter imod kommunens nultolerance i forhold til vold.

52% af dem, der har oplevet vold på arbejdspladsen oplyser, at den fysiske vold stadigvæk er der – det svarer til 450 mennesker, der går på arbejde hver dag med udsigt til voldelige overgreb. Også her peger Jesper Christensen på, at der er noget galt med den måde, skolerne arbejder med problemerne på:

”Jeg kan se i undersøgelsen, at op mod 20% af dem, der har oplevet vold på arbejdspladsen ikke har fået talt med deres leder eller arbejdsmiljørepræsentant om det. Samtidigt har HovedMED og samarbejdsorganerne haft det som indsatsområde i to år. Det tyder på en systematik, der ikke fungerer optimalt”.

De 17,5 millioner kroner, der er afsat til forebyggende indsatser i overførselssagen, svarer rundt regnet til en halv stilling på hver af de københavnske folkeskoler. Er der flere hænder på vej, eller er det strukturelle ændringer, som er i sigte?

”Det er både og. Vi skal se på om, der er den rette bemanding. Det kunne være i forhold til inklusionspædagoger, men også om man bruger sit resursecenter godt nok. Jeg kan jo se, at nogle af de skoler, som har været udfordret, har fundet svar,” siger Jesper Christensen. Han mener, at man ude på skolerne skal se på, om man har det rette beredskab, når volden opstår.

”Det er hele den forbyggende og støttende indsats, som vi skal have kigget efter ude på skolerne. Og så sikre at den er der, hvor den gør nytte – ude i klasserne, og når den enkelte lærer har brug for det.  Er der den support og støtte, der skal til? Det er noget af det, de 17 millioner kr. skal bruges til at opruste på”.

Jesper Christensen understreger, at han er glad for, at politikerne fik afsat penge til skolerne og institutionerne i forbindelse med overførselssagen, for der er behov for forandringer på området, men samtidigt maner han til en vis besindighed:

”Vi skal tage det her dybt alvorligt, men vi må omvendt heller ikke bliver grebet af panik og tro, at alt det, vi har lavet, ikke er godt nok.”

Vil du så sikre flere penge til det forebyggende arbejde fremover?

”Der er jo nogle, der tror, at København har rigtig mange penge, men det er sådan, at vi er utroligt stramt styret. Bare det at håndtere et stigende antal børn, der kommer, er der næsten ingen frie midler. Det handler i København om at prøve at holde de grundbudgetter, vi har, og prøve at undgå at de bliver endnu mindre – så det vil jeg gerne, hvis der er råderum til det, men med den vækst og de udløb, der fx er på BUF’s budgetter, er vi også nødt til at klare det inden for rammen, vi har.”

Jesper Christensen påpeger, at det ikke kun er København, der oplever en stigende tendens med vold i skolen. Det er også et landsdækkende problem. Derfor vil han også følge med i, hvilke nationale initiativer, der kommer på området – her har undervisningsminister Merete Riisager varslet en national handleplan mod vold i skolen. Borgmesteren ser også gerne, at der afsættes midler fra nationalt hold til området. 

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.