’Working poor’ – de arbejder men er ludfattige

Fotograf Søren Zeuth og journalist Peter Rasmussen har i en årrække rejst rundt i udviklingslande for i billede og tekst at illustrere levevilkår og arbejdsforhold, når generel fattigdom er det grundlag, som livet leves på.

Mandag berettede de to ved et møde om ’Working Poor’ i HKs runde sal, at de nu kan nøjes med at tage syd for den dansk-tyske grænse. Her møder de mange mennesker, der både har ét, to og måske tre forskellige job hver dag – og alligevel er de stadig fattige. Den udvikling har bredt sig i Europa siden årtusindskiftet, og den er også begyndt at vise sig i Danmark.

Med billeder, videoklip, interviews med kilder og statistik dokumenterede Søren Zeuth og Peter Rasmussen, hvordan arbejdsforholdene for mange mennesker er forringet gennem de to seneste årtier, selv om de fleste europæere efter Anden Verdenskrig har oplevet kortere arbejdstid, højere levealder og mere omfattende velfærdsordninger. 

Job med total usikkerhed

De senere år har arbejdstagere oplevet, at de har mindre sikkerhed i ansættelsen på grund af et stærkt stigende antal vikarjob. Folk får tilbudt såkaldte nul-timeskontrakter, der betyder, at ingen får en aftale om et timetal, men de kan fx modtage en sms, at de kan møde på arbejde i en udefineret periode, og fra det ene øjeblik til det andet kan de få en sms om, at nu er der ikke mere at lave. 

Den slags ansættelser er naturligvis uden feriepenge eller pensionsordning. Hvis den ’ansatte’ brokker sig over løn og arbejdsforhold, melder sig syg eller ikke lever op til måske fuldstændigt urimelige krav til produktion og arbejdstempo, så er det bare ud! 

Men hvorfor råber fagforeningerne ikke op? Det er meget svært for fagforeningerne at gøre noget, for det har de ikke magt til, og ofte har de såkaldte ’ansatte’ forbud mod at melde sig ind og organisere sig. Melder de sig ind – så er det ud!

Folk bliver syge af så grimme arbejdsforhold

De usikre arbejdsbetingelser medfører, at et stigende antal mennesker får stress, depression og, som oplægsholderne beskrev, et foruroligende stigende antal selvmord. Det ses blandt andet i Frankrig og England, og det breder sig.

Oplægsholderne havde fx besøgt en 30-årig fyr i England, der boede på et værelse hos sin mor, havde kæreste og lyst til at stifte familie, men alle døre var lukket, da han også havde en sygdom. Han kunne ikke leve op til arbejdsmarkedets krav, og når medicinen var betalt, var der sulteløn tilbage, og han så ingen fremtid for sig. 

Folk med gode job oplever også at blive presset ud. Fastansattes stillinger bliver ændret til løse vikarjob uden sikkerhed eller foreløbige projektlederopgaver, reallønnen falder, og mennesker oplever, at de glider ind i en social deroute. Dagpengene bliver lavere og lavere i de europæiske lande, og de arbejdsløse bliver straffet mere og hårdere.

Det sker også i de ofte hædrede nordiske lande. Det sker i Finland, det sker i Sverige, og vi møder det også i Danmark fx blandt rengøringsmedarbejdere på sygehusene og ved skole- og handicapkørsel, nævnte Søren Zeuth og Peter Rasmussen. 

Enkelteksempler illustrerer en generel udvikling 

Søren Zeuth og Peter Rasmussen beretter om mange ulykkelige skæbner, og med statistik løfter de beretningerne til generelle udviklinger i samfundene. Stadigt flere arbejdstagere får et dårligere psykisk og fysisk helbred, og det er den første generation siden Anden Verdenskrig, der lever under dårligere betingelser end deres forældre.

For stadigt flere er den daglige kamp at skaffe mad på bordet. Overalt i Europa opstår i disse år ’food banks’, hvor fattige kan hente overskudsvarer fra supermarkeder. Her står folk somme tider i kø i et par timer for at sikre sig madvarer efter lukketid. Fra en tysk food bank bliver det fortalt, at ’kunderne’ især er arbejdsløse, pensionister, hjemløse, misbrugere og indvandrere, men at nu dukker der stadigt flere ’almindelige mennesker’ op i køerne. 

En fast mand i køen fortæller, at længe forsøgte han i egen selvrespekt at klare sig uden, men så en dag knækkede stoltheden. Han følte og føler sig som et andenrangsmenneske, og siden har han stået i kø.

Lav løn skal skabe konkurrencedygtige virksomheder

Søren Zeuth og Peter Rasmussen beskriver, hvordan der siden årtusindskiftet har ligget en bevidst politisk strategi bag de forringede beskæftigelses- og sociale forhold. Det har handlet om at gøre virksomheder mere konkurrencedygtige. Faste fuldtidsjob er derfor ændret til usikre mini-job med færre timer til lavere løn og med ingen rettigheder. Oplægsholderne mener, at i dag arbejder 40 procent af de beskæftigede i EU i usikre job, og antallet af usikre vikarjob boomer.

Til slut løfter Søren en pakke pølser op til beskuelse for tilhørerne i salen. Han har hentet den i sit lokale supermarked. Pølserne er fremstillet i Tyskland af underbetalte østarbejdere uden mange rettigheder, og derefter sendt til Danmark. Der er tale om social dumping, som det er meget svært at modarbejde hen over grænserne. Tanken om kædeansvar, som navnlig har været nævnt i forbindelse med byggerier, trænger sig på.

Da Peter Rasmussen efter en længere rejse vendte tilbage til sin hjemby Randers, opdagede han, at hans lokale kirke havde taget bestik af situationen i Danmark: Kirken havde oprettet en food bank ligesom overskudsvarer fra supermarkeder nu også udleveres i stedet for at blive destrueret. Det handler ikke kun om at undgå madspild, som det jævnligt fremhæves – samfundet har også sultne munde, der skal mættes.

’Working Poor’ bør ses og høres af mange flere

’Working Poor’-arrangementet er en meget vedkommende beretning hen over næsten tre timer med relevante fortællinger, konkret dokumentation, faktuel viden, statistisk faglighed og særdeles underholdende indslag. Med udgangspunkt i enkelte skæbner konfronteres tilhørerne med nogle levevilkår, der er så aldeles uacceptable i et Europa af i dag. Alligevel findes de, og stadigt flere mennesker bliver indhentet af dem.

Working Poor-projektet illustrerer, hvilken ligegyldighed den politiske og økonomiske magt viser borgere med færre kræfter. Det er en slags slaveri i moderne forklædning uden nogen respekt for det enkelte menneske. Vi ved jo godt, at sådan er det, men det er alligevel rystende at opleve en så overbevisende beretning, som den ’Working Poor’ leverer. Den bør vises på alle gadehjørner.

Til sidst en lille positiv gå-hjem-kommentar fra oplægsholderne: ”Forholdene er menneskeskabte, derfor kan de laves om.”

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.