Frydendalsvej 24
1809 Frederiksberg C
CVR: 65809311
Telefon: 3322 3322
Email: 011@dlf.org
Telefontid:
Mandag, onsdag og torsdag: 9-12 og 12.30-15.00. Tirsdag lukket.
Fredag: 9.30-12.00 og 12.30-13.30
Kontortid:
Mandag, onsdag og torsdag: 9-16
Tirsdag: 12.30-16
Fredag: 9-14
Jeg har i tidligere valgoplæg vendt, at det ikke gik godt på skolerne, og der ikke var udsigt til snar og klarlig bedring.
Vilkårene er ikke rigtigt blevet bedre for lærerne ude på skolerne. Men måske er der nogle vinde, der blæser mere i vores retning.
Problemer har der været nok af. Skolerne har i mange år fået færre midler og flere opgaver, fejlslagen inklusion, stresssygemeldinger er blevet et vilkår, og lærere forlader erhvervet, slidt op og desillusionerede.
Folkeskolen bliver, som resten af velfærdsstaten, udhungret år efter år, som en direkte konsekvens af budgetloven, og før der bliver sat en stopper for det, bliver det svært at se varige og virkelige forbedringer. Ellers ser vi ind i en fortsat kamp om de stadigt færre midler, hvor det handler om at flytte midler mellem forskellige forvaltninger, inden for egen forvaltning, eller mellem almen- og specialskoler.
Derfor må en stor opgave for dem, som bliver valgt, være at skaffe flest muligt allierede i kampen for at få genetableret kommunernes ret til at råde over og bruge egne midler. Både de andre fagforeninger og kommunalpolitikerne bør være vores kampfæller.

Nu er der kommunalt og på landsplan måske flere midler på vej til skolerne, men de kommer også med en stor opgave i form af mere inklusion end nogensinde før, og på bagkant af mange års besparelser og efterslæb i udviklingen.
Det er vigtigt at få de midler, som måtte komme, bundet til direkte fordel for vores arbejdsforhold:
Og på den lange bane skal vi i samarbejde med andre turde tage snakken om, at intensiteten i arbejdet i dag kalder på kortere arbejdstid.
Vi skal have mulighed for at lave det rigtige skoletilbud til alle børn, på en måde der ikke slider os op, fordi enderne ikke kan mødes. Vi skal have arbejdsforhold, som ikke blot er tålelige, men attraktive. Vi skal kunne lave god og velforberedt undervisning.
Jeg hedder Claus Brandt Jakobsen. Jeg er ansat som lærer ved Nørrebro Park Skole, hvor jeg har været i mere end 20 år. Jeg har været tillidsvalgt siden 2008, som suppleant og TR, og har i en årrække været kongresdelegeret for KLF og suppleant til bestyrelsen.
Udvalgte links:
KLFnet: Groggy,men klogere
KLFnet: Skal vi alle sammen på deltid?
KLFnet: KLF er os
Københavns Lærerforenings bestyrelse består af forpersonen, næstforpersonen og syv valgte medlemmer. Desuden skal der vælges fire suppleanter. Forperson, Katrine Fylking, og næstperson, Janne Riise Hansen, blev genvalgt på opstillingsgeneralforsamlingen 19. februar.
Valget af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter foregår i perioden 12. marts til 19. marts 2026.
Herudover skal der vælges et antal delegerede til Danmarks Lærerforenings kongres, som er foreningens øverste myndighed.
Alle stemmeberettigede medlemmer modtager en mail med et link til afstemningen (tjek evt. dit spamfilter). Du kan også stemme via MitID.