Alle elever har ret til det rigtige undervisningstilbud

Den nye undersøgelse viser, at mere end otte ud af ti, som underviser i almenundervisningen, har elever, som de vurderer, burde modtage undervisning i et specialiseret tilbud. Og næsten halvdelen har mere end én elev. Tallet understøttes af, at hele 87 pct. af underviserne i almenundervisningen har elever, som de mener, ikke får den særlige støtte, de har brug for. Tendensen afspejler sig i elevernes trivsel: Kun fire procent af underviserne svarer, at de ikke har elever i deres klasse, som mistrives.

Katrine Fylking, formand for Københavns Lærerforening, siger om tallene: ”Forestillingen om, at vi efter mange års nedskæringer på almenområdet har en velfungerende folkeskole, der sagtens kan inkludere flere elever med særlige behov, må afvises totalt på baggrund af denne undersøgelse. Næsten alle lærere har elever i deres klasse, som mistrives, og et markant flertal har elever, som ikke får den særlige støtte, de burde have. Folkeskolen har i alt for mange år oplevet færre og færre ressourcer til at løse kerneopgaven:  den helt almindelige undervisning. Nu må der handles politisk for styrke undervisningen i folkeskolen, så de elever, der har vanskeligheder fagligt eller socialt, igen får muligheder for at trives.”

Problemerne for de udsatte elever kan også læses i besvarelserne fra de lærere og børnehaveklasseledere fra specialundervisningen, der har deltaget i undersøgelsen. Hele 82 pct. oplever, at de elever, som henvises til specialundervisning, har haft en højere grad af mistrivsel i løbet af de seneste tre år. Og 80 pct. oplever, at der er flere elever med ufrivilligt skolefravær (skolevægring) i samme periode. 90 pct. af specialunderviserne mener ikke, at der er elever i deres klasse, som med fordel ville kunne modtage undervisning i en almindelig klasse.

Katrine Fylking siger: ”Vi har en stadigt større gruppe elever, som har så mange vanskeligheder, at de ikke kan deltage i den almindelige undervisning i folkeskolen. Og som den nye undersøgelse klart dokumenterer, er deres problemer blevet større de seneste år. Det vil have omfattende sociale og menneskelige omkostninger både for eleverne og deres forældre, hvis disse elever sendes ud i en i forvejen underfinansieret almenundervisning, hvor der ikke er mulighed for at imødekomme deres særlig behov.”

Lærere og børnehaveklasseledere er i den nye undersøgelse også blevet spurgt om, hvilke tiltag der er behov for, hvis flere elever skal kunne inkluderes i almenundervisningen. Her svarer 88 pct. fra den almene undervisning flere timer med to lærere, og 71 pct. svarer en lavere klassekvotient. Kun 14 pct. peger på en kulturforandring om, at der skal være plads til alle.

Katrine Fylking siger: ”Der er ikke behov for smarte hurra-ord om kulturforandring, mangfoldighed eller inkluderende fællesskaber. Det går vi alle ind for. Lærerne, som har deres dagligdag i folkeskolen, peger på nogle helt konkrete områder, hvor der skal investeres, hvis vi skal gøre folkeskolen mere inkluderende. Det handler først og fremmest om flere timer med to lærere, en lavere klassekvotient og mere tid til at skabe relationer til den enkelte elev og til at forberede undervisningen.”

”Hvis politikerne på Rådhuset ønsker at styrke almenundervisningen og gøre den mere inkluderende, så peger den nye undersøgelse på en række områder, hvor der kan investeres her og nu. Jeg glæder mig til at komme i dialog med vores politikere om, hvordan vi kan investere i folkeskolens kerneopgave: den gode undervisning. Vi har et fælles ønske om en stærk folkeskole med et godt undervisningstilbud til alle elever,” slutter Katrine Fylking.

Den nye medlemsundersøgelse fra Københavns Lærerforening er gennemført i perioden 17. maj til 3. juni. 1040 lærere og børnehaveklasseledere, der underviser i folkeskolen i Københavns Kommune, har deltaget i undersøgelsen. Det giver en svarprocent på 31, og undersøgelsens resultater er dermed statistisk signifikante.

Hele undersøgelsen kan læses her.