Som den opmærksomme og trofaste KLFnet-læser sikkert allerede har bemærket, så er dette en artikel, der går ud over kommunegrænsen for os på redaktionen. Når vi alligevel har set ud af hovedstaden for en stund, så skyldes det, at det helt varme emne i Københavns Lærerforening for tiden er co-teaching. Det er en undervisningsform, som vinder frem mange steder i landet, og især Gladsaxe Kommune har fundet en model, der har stor succes. I KLF ønsker man, at politikerne på Københavns Rådhus prioriterer midler til, at man også på de københavnske folkeskoler indfører to-lærerordninger, så lærerne kan bruge co-teaching som undervisningsform. Nærværende artikel dykker ned i hverdagen på Gladsaxe Skole, hvor man netop anvender co-teaching med stor succes. God læselyst!

- Redaktøren

I det store, lyse personalerum på Gladsaxe Skole har Kisa Øhrgaard Laursen og Jytte Holm Christensen sat sig ved et langbord, hvor solen titter ind ad vinduet på årets første efterårsdag. De har klappet deres laptops op og fundet blokkene frem for at planlægge næste time med en af skolens 3. klasser.

Jytte Holm Christensen er klassens dansklærer, og Kisa Øhrgaard Laursen er inklusionslærer og co-teacher, der er tilknyttet klassen og samarbejder med Jytte Holm Christensen. Kisa Øhrgaard Laursener en af de 20 lærere i Gladsaxe Kommune, der er blevet ansat som inklusionslærere, og er en del af et kommunalt kompetencegivende netværk. Gladsaxe Kommune har nemlig valgt at afsætte en del penge til at øge inklusionskraften gennem co-teaching.

Kisa Øhrgaard Laursen har et skema foran sig på computerskærmen, som hun og Jytte Holm Christensen er i færd med at udfylde i fællesskab. ”Lektionsplanlægning med co-teaching” hedder det. Her fremgår det blandt andet, hvad læringsintentionen er, og hvilke co-teaching-tilgange, de har valgt til den pågældende time.

”Jeg tænker, at læringsintentionen helt konkret er, at de skal lære at lytte – også når andre siger noget, de ikke er enige i,” foreslår Kisa. Jytte nikker bekræftende, og Kisa fortsætter:

”Skal vi gøre det sådan, at du som udgangspunkt har teten, og jeg har dagsordenen? Så jeg indtager rollen, hvor jeg stiller opklarende spørgsmål, hvis jeg fornemmer, der er noget, vi skal dvæle ved?”

Igen er Jytte enig, og sammen snakker de sig lidt efter lidt ind på, hvordan de bedst muligt får alle elever til at føle sig trygge og involvere sig aktivt – blandt andet ved at have hver deres fokus. De bidrager hver især med deres faglighed og kendskab til eleverne og får også plads til grin og smil undervejs.

Meget af magien sker i planlægningen

Da Jytte Holm Christensen og Kisa Øhrgaard Laursen har afsluttet deres planlægning, har KLFnet sat Kisa Øhrgaard Laursen og Andreas Kruse, der også er ansat som inklusionslærer og co-teacher på Gladsaxe Skole, i stævne for at tale om deres arbejde med co-teaching.

Kisa Øhrgaard Laursen fortæller, at den planlægning, vi netop har overværet, er en af tre faser, der alle vægter lige højt i co-teaching. Planlægning, undervisning og evaluering. Ofte er det dog i planlægningen, at magien sker, siger hun:

”Her kan vi stille os selv spørgsmål såsom; hvilke elever der vil tage godt imod hvad, og hvorfor? Hvem der potentielt kan komme til at føle sig presset, og hvem der måske vil komme til at kede sig? Og i det hele taget hvordan vi kan skabe de bedste rammer for alle eleverne med deres forskellige behov. Det er en mulighed for at arbejde proaktivt, fremfor at man skal adressere udfordringer og problemer reaktivt i selve undervisningen,” siger hun og påpeger, at det i den situation er helt centralt at være to, der bringer noget til bordet:

”Sidder man og planlægger alene, kan det godt være, at man kan gøre sig nogle af de samme tanker, men i praksis vil der som oftest ikke være ressourcer til at udføre dem med samme grundighed,” siger hun.

Og det er Andreas Kruse helt enig i, for er man alene, kan perspektivskiftet mangle og nuancer og handlemuligheder kan blive begrænsede, mener han.

”De tre faser, som man er to om at deltage i, gør det muligt at se på, om der er noget, der ikke fungerer og rent faktisk have tiden til at justere det. Vi kommer med to forskellige fagligheder, og den ene lærer har et indgående kendskab til en elevgruppe og faget, mens den anden har en særlig stærk faglighed inden for inklusion, deltagelsesmuligheder og didaktik,” siger han og fortsætter:

”Man får øjnene op for, at der kan være mange blinde vinkler, når man står alene og skal have blik for alle de tangenter, der skal i spil.”

Flere handlemuligheder

Både Andreas Kruse og Kisa Øhrgaard Laursen mærker tydeligt, hvordan co-teaching giver både dem selv og deres kolleger mere arbejdsglæde:

”Tilbagemeldingen fra vores kolleger er, at de kommer tættere på at være den lærer, som de helt grundlæggende gerne vil være. De er gladere, kommer tættere på eleverne og har bedre mulighed for at differentiere,” fortæller Andreas Kruse, og Kisa Øhrgaard Laursen supplerer:

”Ja, det med at gå hjem og tænke ”Wow, jeg har faktisk hørt alle i dag,” er en fantastisk følelse.

Noget af det begge lægger stor vægt på som en fordel ved co-teaching er, at de føler, de som lærere får flere handlemuligheder. 

”Når man er to, er der langt flere handlemuligheder, og det gør, at man sjældent oplever den form for magtesløshed, som man ellers kan ramme ind i som lærer,” siger Kisa Øhrgaard Laursen.

Andreas Kruse er enig:

”Det kommer eleverne til gode, at vi er to, og det giver os arbejdsglæde, at vi ikke skal stå alene med de frustrationer, der helt naturligt kan opstå i en klasse med elever, der naturligvis har mange forskellige behov, der skal dækkes.”

Bliver lige så glad som eleverne

For nyligt evaluerede Gladsaxe Skole ordningen, og her indgik der blandt andet interview med de elever, der er i klasser med co-teaching. 

Eleverne fortalte blandt andet, at de var glade for at arbejde med stationer – en undervisningsform, der ofte bruges i co-teaching. Her deles børnene op i mindre grupper, hvilket opleves som en tryghed for langt de fleste af dem, fortæller Kisa Øhrgaard Laursen og Andreas Kruse.

Og ikke mindst var børnene glade for, at de nemmere kan komme i kontakt med en lærer, fordi der er to af slagsen.

”Jeg bliver lige så glad som eleverne, når de kan få hurtigere hjælp og mere nærværende voksne, fordi vi, når vi er to lærere, har mulighed for at deles om de ting, der sker. Også de ting, man ikke har planlagt. For selvom planlægning er en vigtig del, er hverdagen jo stadig hverdag med de uventede ting, der nu kan ske,” siger Kisa Øhrgaard Laursen.

Som en dans i klasselokalet

Også Gladsaxe Skoles skoleleder Camilla Hoffmann glæder sig over, at de har implementeret co-teaching.

”Min oplevelse er, at den største forskel for lærerne er, at de ikke er alene med det, der er svært. Selvom der er teamsamarbejde, er det ikke det samme, for der står man ofte alene i klasselokalet alligevel,” siger hun.

”Forleden kiggede jeg ind i en 1. klasse, hvor der var co-teaching og blev helt rørt. Det lignede næsten en dans, hvor de små myr af nogle børn hoppede rundt, og der alligevel hele tiden var en voksen, der kunne tage sig af dem,” siger Camilla Hoffmann og peger på, at når det kun er en enkelt lærer, kan de indimellem være tvunget til at stoppe undervisningen, hvis de skal imødekomme et særligt behov hos en elev.

”Med co-teaching kan den anden lærer tage over og fortsætte, og det giver en fantastisk sikkerhed og tryghed. Tit er det svært at være alene, når der er børn med særlige behov i klassen, og man kan tænke, at man ikke er dygtig nok, når man ikke bare kan få det hele til at gå op i en højere enhed,” siger hun.

At få co-teaching til at gøre en forskel kræver dog både noget af ledelse og lærere:

”Vi bruger enormt meget ledelseskraft på at sætte rammer for co-teaching og følge det meget nøje, så vi får mest muligt ud af det, og så både vores børn og medarbejdere får noget ud af det.”

Mere inkluderende læringsmiljø

Camilla Hoffmann synes, det er værd at bruge kræfter på co-teaching, men co-teaching gør ikke, at man bare ”flyver rundt på en lyserød sky,” som hun udtrykker det.

”Men det giver rum til at skabe et mere inkluderende undervisningsmiljø. Ideen med co-teaching er jo blandt andet, at man på forhånd har tænkt ind i, hvordan alle har deltagelsesmuligheder allerede i planlægningsfasen,” siger hun og understreger, at der godt kan være nogle udfordringer:

”Nogle synes, at det er lidt uoverskueligt med al den fælles forberedelse. Det er ikke nyt at forberede sig sammen, men det at invitere hinanden ind i sin mikroplanlægning, kan godt føles privat til at starte med. Jeg synes dog hurtigt, lærerne bliver meget optagede af det og oplever, at det gør en forskel, hvor der bliver plads til den professionelle samtale og fælles refleksion.”

Trods de udfordringer, co-teaching dermed også kan indeholde, ønsker skoleleder Camilla Hoffman sig mere:

”Det er en fantastisk gave at få som skole, men vi har næsten 800 børn, og selv om co-teaching også har en afsmittende effekt, og vi bruger strukturerne i andre sammenhænge, så har vi lige nu kun to stillinger til co-teaching, fordelt på tre årgange, men vi drømmer om at kunne nå ud med co-teaching i alle klasser,” slutter hun.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere. 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.