KLF’s formand talte om lærernes ytringsfrihed og opfordrede til at de faglige organisationer værner om lærernes rettigheder ved Gruppen Patys grundlovsarrangement i Ørstedparken i dag.

Der er ellers ikke tradition for, at formanden for Københavns Lærerforening holder grundlovstale, men når anledningen er lærernes ytringsfrihed, så er det både relevant og nødvendigt.

Derfor havde Katrine Fylking også takket ja, da Gruppen Paty inviterede hende til at holde grundlovstale ved deres arrangement i Ørstedparken 5. juni. Blandt talerne var også SF’s formand Pia Olsen Dyhr og Stefan Herman.

Gruppen Paty, der står bag grundlovsarrangementet, er opkaldt efter den franske lærer Samuel Paty, der i oktober 2020 blev dræbt og fik halsen skåret over, efter at have vist tegninger af profeten Muhammed i sin undervisning.

Det er en grundlovssikret ret at kunne anvende sin ytringsfrihed, men det er ikke nødvendigvis en selvfølgelighed for alle, at ordet er frit. Det oplever lærerne også, når de advares mod at tage religiøse emner op i undervisningen, ligesom diskussionen også har været herhjemme, om det er passende fx at vise Muhammed-tegningerne i undervisningen, hvis der er børn med muslimsk baggrund til stede.

I sin grundlovstale gav Katrine Fylking eksempler fra sin egen tid som lærer i den københavnske folkeskole. Her tog hun blandt andet tilhørerne med tilbage til hendes tid som lærer på Randersgades Skole, hvor et internationalt udvekslingsprojekt med en italiensk landsbyskole gav udfordringer, fordi lærerne ikke måtte undervise i Darwin eller evolutionsteori af respekt for deres religion.

”Alle skal udfolde sig og deltage frit”

Som et mere geografisk nært eksempel, nævnte Katrine Fylking forslaget om obligatorisk morgensang på skolerne i København, som dog ikke blev vedtaget i Københavns Borgerrepræsentation, som et eksempel på, at politikerne ofte ønsker at styre indholdet i skolen.

”I folkeskolen kommer eleverne med forskellige baggrunde – og det er med til at gøre både folkeskolen og lærerarbejdet spændende. Eleverne i folkeskolen er meget forskellige, nogle tror på konspirationsteoretikere og andre har religiøse overbevisninger, som betyder, at lærerne nøje skal overveje, hvordan de griber hver enkelt undervisningssituation an. Der skal være respekt for fællesskabet, og der skal være respekt for den enkelte elev. Men der skal også være respekt for undervisningen,” sagde Katrine Fylking fra talerpodiet med søen i Ørstedparken som baggrundskulisse.

”Alle skal udfolde sig og deltage frit, og eleverne skal ikke alene erfare, men leve demokratiet.”

For nogle år siden stod Katrine Fylking selv i et krydspres, da hun, som del af hendes undervisningsplanlægning for to 9. klasser, havde tilrettelagt et forløb om digteren Yahay Hassan. Det mødte modstand. Både blandt nogle elever og deres forældre, men også hendes egen skoleleder stillede spørgsmålstegn ved, om det nu var nødvendigt.

”Efter dialog blev vi enige om, at det faktisk var vigtigt at gennemføre forløbet i begge klasser. Der var enkelte udfordringer undervejs, men det endte med at være to rigtig gode forløb. En enkelt elev, som havde haft stor modstand, endte faktisk med at vælge en tekst om emnet til afgangsprøven i slutningen af 9. klasse,” fortalte Katrine Fylking.

”Ved dette eksempel, der havde jeg kontrol, som lærer. Men der er også lærere, som oplever pludselig at miste kontrollen med deres undervisning, og som pludselig oplever ikke at blive respekteret – eller modtager trusler. Og det er her problemet bliver meget alvorligt, i høj grad for læreren, men jo i virkeligheden i lige så høj grad for vores samfund.”

De faglige organisationer skal bakke lærerne op

Som formand for en fagforening betonede Katrine Fylking vigtigheden af, at de faglige organisationer bakker op om lærernes undervisningsfrihed, ytringsfrihed og metodefrihed. Hun understregde, at det er en væsentlig del af de faglige organisationers formål.

”Det er meget vigtigt, at lærerne har gode rammer og vilkår for deres arbejde. Her ligger blandt meget andet arbejdstid og forberedelsestid. I forhold til emnet i dag har forberedelsestid en stor betydning, at læreren har tid til at forberede sin undervisning og gøre sig overvejelser om, hvordan undervisningen skal forberedes til den enkelte klasse og til de enkelte elever, som skal undervises.”

Du kan læse hele Katrine Fylkings grundlovstale her:

Læs hele Katrine Fylkings grundlovstale her:

Tak til jer for at samle os på grundlovsdag, hvor vi mødes om en rigtig vigtig dagsorden – i dag også i anledning af Darwin, som jo selvsagt har betydet meget for vores naturfagsundervisning på skolerne.

I folkeskolens naturfagsundervisning skal eleverne lære at kende forskel på facts og holdning. Her er det vigtigt hele tiden at efterprøve naturvidenskaben, her er ikke et færdigt resultat, det er en evig udvikling. Eleverne skal blandt meget andet tilegne sig viden om økosystemer og evolution - og erkende, at naturvidenskab er en del af vores kultur og verdensbillede. Det er noget af det, som skal fylde i naturfagsundervisningen – påstande accepteres ikke, de skal underbygges med argumenter. Jeg oplever, jeg tror, jeg føler, jeg tænker, accepteres ikke.

Jeg vil gerne tage jer med tilbage i mit lærerliv, hvor jeg var lærer på Randersgades Skole på Østerbro. Dengang var det Københavns internationale profilskole, og der var en del Erasmus-projekter, hvor vi havde samarbejde med andre skoler i Europa. Vi havde blandt andet et rigtig godt samarbejde omkring et udvekslingsprojekt med en offentlig skole i en lille by i Italien. Det var vores naturfagslærere, som skulle afsted, og lærerne fra de to lande skulle forberede undervisningen sammen. Under det første planlægningsmøde blev det sagt tydeligt, at det var ikke var en mulighed at undervise i Darwin eller evolutionsteori - af respekt for deres religiøse overbevisning. Det gjorde et stort indtryk på mig, at der på den måde var strenge restriktioner om, hvad der var mulighed for at undervise i. Selvfølgelig havde jeg hørt om Italiens restriktioner, men det var nu alligevel noget andet, at det nu var i vores arbejde og vores tætte lærersamarbejde – at vi blev begrænset - og så tæt på Danmark. Det føltes fremmed - og helt forkert.

Når jeg indleder med at tage jer med ind i den historie, så er det fordi jeg gerne vil understrege vigtigheden af, at vi som lærere kan undervise i det, som vi vælger at undervise i. Der må aldrig ske det, at vi bliver underlagt indholdstvang eller frataget vores metodefrihed. Vores skoletradition er heldigvis anderledes, men den skal passes på.

Italien er ikke langt væk, og vi skal være varsomme og opmærksomme på små bevægelser, som vi ser. Der er stærke ønsker og kræfter på spil i forskellige lag og på baggrund af forskellige motiver, men truslen handler om det samme. De negative konsekvenser for vores elever, for vores folkeskole og for vores samfund, som en ændring vil medføre, tør jeg ikke at tænke til ende.

Her i København har vi for nyligt set et politisk ønske om obligatorisk morgensang i de københavnske folkeskoler, et eksempel på hvordan politikere vil styre indholdet i folkeskolen. Det vil tage det frie valg fra skolen og læreren og også være i modstrid med den frisættelse, som vi lige nu ser i kommunerne. Den frisættelse udspringer af en erkendelse af, at den styring og kontrol, som vi har set de sidste år, ikke virker. Vi har ikke brug for styring og kontrol af skolen, vi har brug for frisættelse, og vi har brug for, at alle lærere trygt kan udvælge og undervise i det, som de gerne vil.

At være lærer er noget helt særligt. Og det ved man den dag, hvor man har oplevet at undervise eleverne i sin klasse, hvor man har rørt dem, og man har bevæget dem. Hvor man er lykkes med at få skabt et rum, hvor eleverne er blevet rystet, hvor de i et kort øjeblik svæver, tager stilling og når frem til nye erkendelser gennem deres undren og nysgerrighed. Der er noget på spil. Det er faktisk magisk og smukt. Det er en stjernestund.

I folkeskolen kommer eleverne med forskellige baggrunde – og det er med til at gøre både folkeskolen og lærerarbejdet spændende. Eleverne i folkeskolen er meget forskellige, nogle tror på konspirationsteoretikere og andre har religiøse overbevisninger, som betyder, at lærerne nøje skal overveje, hvordan de griber hver enkelt undervisningssituation an. Der skal være respekt for fællesskabet, og der skal være respekt for den enkelte elev. Men der skal også være respekt for undervisningen. 

Alle skal udfolde sig og deltage frit, og eleverne skal ikke alene erfare, men leve demokratiet.

Jeg har for år tilbage undervist to 9. klasser i dansk. Det var på det tidspunkt Yahya Hassan udgav sin første digtsamling, og det skabte – som I sikkert husker – en del debat. I nogle miljøer skabte det faktisk vrede. Jeg besluttede mig for, at jeg gerne ville arbejde med udvalgte digte i de to klasser, og jeg var godt klar over, at jeg skulle gribe det meget forskelligt an, da elevgrupperne var forskellige. Jeg mødte modstand i den ene klasse fra enkelte elever og deres forældre, jeg mødte også en leder, som spurgte om det nu var nødvendigt, om jeg ikke kunne udvælge nogle andre digte til den klasse, hvor der var modstand. Efter dialog blev vi enige om, at det faktisk var vigtigt at gennemføre forløbet i begge klasser. Der var enkelte udfordringer undervejs, men det endte med at være to rigtig gode forløb. En enkelt elev, som havde haft stor modstand, endte faktisk med at vælge en tekst om emnet til afgangsprøven i slutningen af 9. klasse.

Ved dette eksempel, der havde jeg kontrol, som lærer. Men der er også lærere, som oplever pludselig at miste kontrollen med deres undervisning, og som pludselig oplever ikke at blive respekteret – eller modtager trusler. Og det er her problemet bliver meget alvorligt, i høj grad for læreren, men jo i virkeligheden i lige så høj grad for vores samfund.

Lærerne skal altid kunne stå inde for de valg, som de træffer. Når vi underviser, så er der mange ting i spil, i klasserummet og udenfor. 

De faglige organisationer skal tydeligt bakke op om og værne om lærernes undervisningsfrihed, ytringsfrihed og metodefrihed. Det er en væsentlig del af de faglige organisationers formål.

Jeg er lærer og fagforeningsmenneske. Lærernes arbejdsvilkår fylder meget for mig, og den fælles folkeskole og den gode undervisning fylder mindst lige så meget. Og for mig hænger de to ting uløseligt sammen, to dele helt afhængige af hinanden, som ikke kan adskilles.

Det er meget vigtigt, at lærerne har gode rammer og vilkår for deres arbejde. Her ligger blandt meget andet arbejdstid og forberedelsestid. I forhold til emnet i dag har forberedelsestid en stor betydning, at læreren har tid til at forberede sin undervisning og gøre sig overvejelser om, hvordan undervisningen skal forberedes til den enkelte klasse og til de enkelte elever, som skal undervises.

Lærerne skal have tid til at udfolde deres faglighed og professionelle dømmekraft i et rum sammen med andre lærere. Det er her der er mulighed for at tale om de svære situationer og valg, som skal træffes. En stor del af det at være lærer er at træffe valg - både forud, i og efter undervisningen.

Det er helt afgørende, at vi som fagforening vogter om den fælles folkeskole, lærernes metodefrihed og ret til at undervise i alle emner, som vi vælger ud og didaktisk og pædagogisk bearbejder. Når en enkelt lærer føler sig truet på sin ret som lærer, er det en trussel mod os alle.

Tak for ordet.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere. 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.