Fagfornyelsen skal gøres til lærernes egen

Med oplæg fra professor Lene Tanggaard, forskningschef Thomas Illum og forfatter og journalist Mads Olrik blev aftenen både en historisk, didaktisk og praksisnær samtale om folkeskolens retning. For som KLF’s forperson, Katrine Fylking, understregede i sin indledning, er fagfornyelsen ikke bare en ændring af faghæfter og mål.

“Fagfornyelsen er noget af det største, der kommer til at ske for vores profession i mange år. Vi er med til at sætte et endeligt punktum for folkeskolereformen og den målstyrede undervisning, og det er en kæmpe mulighed for lærerne for at få indflydelse, skabe bevægelse og sætte retning for folkeskolen, fagene og vores profession,” sagde hun.

Ifølge Katrine Fylking er det afgørende, at fagfornyelsen ikke ender som et dokument, der ligger i en skuffe.

“Hvis fagfornyelsen bare bliver noget, der er skrevet på et papir et sted, så er det lige meget. Vi skal gribe den og gøre den til vores,” sagde hun.

Fra mål til engagement, kundskaber og myndighed

Lene Tanggaard, professor ved Aalborg Universitet og medlem af ekspertgruppen for fagfornyelsen, gav deltagerne en historisk indføring i udviklingen fra PISA-chok, OECD-review og nationale test til kritikken af Fælles Mål og den målstyrede undervisning.

Hun pegede blandt andet på, hvordan spørgsmålet om mål og styring gennem mange år har sat et stærkt præg på folkeskolen. Men med fagfornyelsen er ambitionen at flytte samtalen.

“Vi skal væk fra en samtale om, at eleverne skal nå i mål, og i stedet være optagede af, hvordan eleverne kan blive engagerede i noget,” sagde Lene Tanggaard.

Hun beskrev den didaktiske treklang, som er central i arbejdet med de nye fagplaner: engagement, kundskaber og myndighed. Det handler ikke kun om, hvad eleverne kan måles på, men om hvordan undervisningen kan bidrage til, at eleverne udvikler sig som myndige mennesker.

“Myndighed emmer af dannelsesbegrebet. Det handler om at have et myndigt forhold til sig selv og sin omverden. Det kræver kundskaber, så man kan forholde sig kritisk til det, man møder,” sagde hun.

Lene Tanggaard understregede også, at kundskabsbegrebet er bredere end viden. Kundskaber kan rumme det skabende, det æstetiske og det praktisk-håndværksmæssige. Derfor handler fagfornyelsen ikke blot om at slanke målene, men også om at diskutere indholdet i undervisningen.

“Tiden er til en pædagogisk vækkelse, hvor vi gør det, vi skal gøre, fordi det skal gøres. Hvis lærerne åbner faghæfterne og tænker: ‘Yes, det er mit fag’, så er jeg sikker på, at det smitter af på eleverne,” sagde hun.

Indhold, der åbner verden

Thomas Illum, forskningschef på UCL og medlem af rådgivningsgruppen for folkeskolens fagplaner, satte fagfornyelsen ind i et didaktisk perspektiv.

Han talte om behovet for et andet og rigere indholdsbegreb, hvor indhold ikke kun forstås som pensum, begreber og teori, men også som noget, der kan være værdifuldt i sig selv.

Med billedet “dug i edderkoppespind” viste han, hvordan et fænomen kan åbne undervisningen på tværs af fag. I sprogfagene kan det give anledning til sanselige beskrivelser. I biologi og fysik kan det åbne for spørgsmål om natur, energiomsætning og materialer. På den måde kan et konkret fænomen blive et fælles afsæt for undersøgelse, fordybelse og faglig nysgerrighed.

Thomas Illum pegede på, at skolen både har brug for det problemorienterede og det fænomenbaserede. Det problemorienterede retter sig mod handling og løsninger, mens det fænomenbaserede giver mulighed for at dvæle, undersøge og skabe uden nødvendigvis at skulle nå frem til en hurtig løsning.

“Lærerne kan noget, som ingen andre kan”

Aftenens tredje oplæg kom fra forfatter og journalist Mads Olrik, der i tre måneder fulgte en lærer på en skole i et udsat boligområde.

Hans oplæg blev en levende fortælling om lærerarbejdets kompleksitet og betydning. Han beskrev, hvordan mødet med skolen og læreren havde gjort ham både imponeret og håbefuld på lærerstandens vegne.

“Lærerne kan noget, som ingen andre kan,” lød det fra ham.

Gennem konkrete fortællinger viste han, hvordan undervisning kræver dømmekraft, nærvær og evnen til at læse en klasse og et øjeblik. Som den lærer, han fulgte, formulerede det: “Når man underviser derinde, kan man mærke, at man lever” og ” Det er ikke det samme, der skal til altid.”

Lærerne skal være med til at skabe bevægelsen

Efter oplæggene arbejdede deltagerne i grupper med spørgsmål om fagfornyelsen og dens betydning på skolerne. Her blev der blandt andet talt om, hvad god undervisning er, og hvordan lærerne kan tage ejerskab af fagfornyelsen og være med til at sikre, at fagfornyelsen ikke blot fører til, at skolerne fortsætter som hidtil.

Katrine Fylking afsluttede aftenen med en opfordring til lærerne om at tage fagfornyelsen på sig.

“Det er vores pligt og ansvar som lærere at bidrage til fagfornyelsen, men også at gøre den til vores. Jeg håber, at I føler jer inspirerede og kan være med til at sætte ord på, hvad fagfornyelsen skal være. Og jeg håber at se mange af jer til de næste møder,” sagde hun.

Københavns Lærerforening holder i alt fire fyraftensmøder om de nye fagplaner. Målet er at skabe en faglig bevægelse, hvor lærerne i København ikke bare følger fagfornyelsen, men er med til at forme den.