Skoleborgmester: God trivsel starter i klassen, ikke på rådhuset

Note: Københavns Lærerforening har i denne uge haft fornøjelsen af en dygtig erhvervspraktikant fra 8. klasse, som har ønsket at prøve kræfter med opgaven som journalist.

Lina Tabea Uebelin har i ugens løb arbejdet med research, vinkling, interview, efterbehandling og artikelskrivning. Resultatet af hendes arbejde i praktikken er blandet andet nedenstående artikel. Artiklen er skrevet i tæt samarbejde med redaktøren.

Han mener, at arbejdet med god trivsel starter i klassen, og at der ikke er én bestemt måde at arbejde med trivsel på. Men han er overbevist om, at det ikke er et problem, man kan løse fra rådhuset, ”det skal være ude på skolerne, at man skal arbejde med trivslen,” fastslår han og uddyber:

”Jeg tror, at det er i den enkelte klasse, man skal arbejde med, hvad der skaber trivsel. For dét, der skaber trivsel i én klasse, behøver ikke nødvendigvis at være det, der skaber trivsel i en anden klasse.”

Som et eksempel på godt trivselsarbejde, fortæller Jakob Næsager, at man på Utterslev Skole hver uge bruger en time på at tale om, hvad der går godt, og hvad der går mindre godt, samt hvad der skal til for at øge trivslen.

Det ser han som et godt bud på, hvordan man løbende får talt om trivsel på skolen.

Vi fortæller Jakob Næsager om forskeren Noemi Katznelson og hendes seneste forskning om unges mistrivsel. Hun har med sin forskning fundet tre centrale faktorer, der er med til at øge mistrivslen blandt unge:

Tempoet i vores samfund – hvor alt skal gå hurtigt, et ensidigt fokus på præstation, og at presset vendes ind ad hos den enkelte.

Forskningsprojektet, der har fokus på de 16 til 24-årige, belyser også konsekvenserne af de unges mistrivsel. De beretter om fysiske og psykiske symptomer som hårtab, søvnmangel og angst.

Noemi Katznelson har forskellige bud på, hvad man kan gøre for at komme mistrivslen til livs blandt unge. Det handler i høj grad om ændringer i det fokus, der er i uddannelsessystemet og samfundet på præstationer.

”Der er brug for mere bøjelige rammer i uddannelsessystemet, så du som ung ikke føler, toget kører, hvis du ikke kommer på i tide. Det skal være muligt at køre med forskellig hastighed. Og så skal vi fortsat tage hånd om de unge i langvarig mistrivsel, som kæmper med både klassisk og ny udsathed”, forklarer Noemi Katznelson ifølge Aalborg Universitets pressemeddelelse.

Jakob Næsager er enig i Noemi Katznelsons konklusioner. Samtidigt mener han, at en del af forklaringen også skal hentes i de forventninger, vi har til hinande

”Jeg tror, at noget af det, der skaber rigtig stor mistrivsel og frustration hos børn og unge, er, når der ikke er klare forventninger. For hvis man ikke ved, hvad der forventes af en, men man tror, der forventes noget andet, end ens lærere eller forældre forventer af en. Så kan det give uklarhed om, hvad det er, man skal gøre, og så kan man blive frustreret eller mistrives.”

Derfor mener han, at det er afgørende, at man har udtrykkelige forventninger til hinanden, som han formulerer det.

Jakob Næsager tror, at en af løsningerne er, at der mellem elev, forældre og lærere afstemmes forventninger til hinanden og ikke mindst til børnene. Han mener, at tydelige rammer for, hvad der forventes af eleven, kan være med til at give mere ro hos den enkelte, når man ved, at forventningerne ikke er tårnhøje eller alt for lave.

Coronapenge skal understøtte trivselstiltag

Men hvad kan politikerne på Københavns Rådhus så gøre for at hjælpe de mange børn, som på den ene eller anden måde ikke trives?

Borgmesteren nævner, at politikerne efter corona-nedlukningen afsatte penge til skolerne i København, for at motivere trivselsfremmende aktiviteter. ”De penge skulle bruges til lejrskoler, klasseture og aktiviteter, der kan få bygget et klassefællesskab op,” fortæller han.

”For noglesvedkomme ville det være at få genopbygget et klassefællesskab, og for indskolingseleverne ville det også være i det hele taget at få lavet en klassekultur.For jeg tror noget at det, der kan skabe mistrivsel, er, hvis man ikke er en del af et fællesskab. Så det med at få skabt nogle klassedynamikker og klassefællesskaber, hvor alle er en del af det. Det tror jeg også betyder noget for trivslen.”

Et andet element, som Jakob Næsager mener har betydning for børn og unges trivsel, er bevægelse.

”Jeg er meget optaget af, at vi får skabt nogle idrætsfaciliteter i København. For det viser sig, at de børn, der bevæger sig, er nogle af dem, som trives bedst.”

Det kan ifølge Jakob Næsager være tilbud i KKFO’erne eller gennem idrætsforeningerne. Men også idræts- og bevægelsestilbud i børns fritid skal styrkes, mener han.

”Bevægelse betyder tilsyneladende meget for trivslen, og jeg tror, at trivslen betyder meget for, om man lærer noget.”

”Trivsel og faglighed hænger sammen,” slår børne- og ungdomsborgmesteren fast.

De københavnske skoleelever er ”super dygtige”

Selvom Jakob Næsager primært er optaget af tiltag, som kommer ude fra skolerne selv, kan han godt forstå, at der kan være mange børn og unge, som føler sig presset af det konstante fokus på karakterer og gode præstationer, som også forvaltningen og politikerne på rådhuset har, og som både fagfolk og forskere advarer imod.

”Jeg tror, eleverne kan slappe bedre af, hvis de ved, hvad der forventes af dem. Og man forventer ikke, at elever får 10 og 12 i alle fag, eller at elever i 8. eller 9. klasse ved, hvilken karrierevej, de vil forfølge.”

Ifølge Jakob Næsager er de københavnske skoleelever ”super dygtige”, og ”de er med til at trække landsgennemsnittet op,” når det kommer til karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne.

”Jeg oplever ikke, at det er karaktererne, der frustrerer eleverne, men mere bevidstheden om, at det ikke er sådan, at alle skal stræbe efter at få et 12-tal. Karaktererne er bare en tilkendegivelse af, hvad ens faglige niveau er. Man er et godt menneske lige meget, hvilken karakter man får,” understreger Jakob Næsager.

Derfor er hans budskab til eleverne: ”ro på, det gårrigtigt godt!”

God idé med to lærere i timerne hos de mindste

På falderebet spørger vi borgmesteren om, han vil arbejde for de anbefalinger, som psykologerne i deres åbne brev foreslår, og de konkrete løsninger som Københavns Lærerforening argumenterer for. Det gælder blandt andet mere tid til forberedelse, mere tid til relationsarbejde og mulighed for co-teaching med to lærere.

”Jeg synes, det er gode anbefalinger. Vi har netop indgået en budgetaftale, der sætter 40 millioner kroner til fastholdelse og rekruttering af personale i skoler og dagtilbud. Så vi kan gøre mere for at lærerne trives og får mulighed for at forberede sig. Det tror jeg vil have en afsmittende effekt på eleverne.”

Jakob Næsager tilkendegiver, at han godt kan ”genkende anbefalingerne,” men har ikke umiddelbart bud på, hvordan de forskellige forslag fra lærerne og andre fagfolk kan imødekommes her og nu.

Til gengæld har borgmesteren stor sympati for Københavns Lærerforenings ønske om flere lærere i klasserne.

Her henviser han til, at man ude på skolerne allerede nu kan konvertere dele af den understøttende undervisning til timer med to voksne. Selv ser han stor værdi i, at det er to lærere og ikke bare to voksne.

Ifølge Jakob Næsager er forvaltningen lige nu ved at undersøge, hvor mange timer ude på skolerne, der varetages af to lærere, og hvad skal der til, hvis vi skal have to lærere i endnu flere fag.

Han mener, at det giver rigtig god mening, at der særligt i de mindste klasser, hvor der typisk er flest elever, er to lærere i undervisningen.

Om Københavns børne- og ungdomsborgmester får tid til at kigge forbi demonstrationen for børn og unge på Christiansborgs Slotsplads i eftermiddag kl. 16 er uvist, men hvis du vil være med til at sætte fokus på den stigende mistrivsel blandt børn og unge kan du læse mere om demonstrationen her.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.