Politikerne på Københavns Rådhus har sendt et klart signal, mener næstformanden i Københavns Lærerforening, Inge Thomsen. Hun henviser til Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning om, at skolelederen efter dialog med MED og skolebestyrelsen kan konvertere understøttende tid til ekstra ressourcer i klassen i skoleåret 2021/22. De øgede frihedsgrader giver også skolerne mulighed for at droppe elevplanerne for i stedet at evaluere elevernes faglige udvikling og trivsel på andre måder.

Inge Thomsen mener, at lærerne ikke skal være for sene til at bruge den mulighed, som politikerne for nyligt har givet skolerne.

I de seneste dage har hun hørt fra flere lærere, der fortæller, at man ude på skolerne har svært ved at blive enige med skoleledelsen om at bruge de nye muligheder. ”Det er svært at begynde at lave skemaerne om,” siger de, fortæller Inge Thomsen. Men den udmelding er hun ikke tilfreds med:

”Det er da smadderærgerligt, at skoleåret allerede er godt i gang, når muligheden endelig byder sig, og man skal til at lave om i skemaerne, men ærlig talt, vi har lige været igennem et år, hvor vi mange gange har skullet lavet om i skemaerne. Så klarer man nok at gøre det igen,” siger Inge Thomsen, der heller ikke køber argumentet om manglende penge til fritidshjemmene, der skal udvide åbningstiderne, hvis eleverne får kortere skoledage.

”Både forvaltningen og vores borgmester har sagt, at der er afsat statslige midler fra den nationale aftale, som skolerne kan bruge af, hvis de bruger frihedsgraderne.”

Få eleverne på banen

Lærerne skal selv skubbe på ude på skolerne og drøfte mulighederne med ledelsen og forældrene i skolebestyrelsen, lyder rådet fra Inge Thomsen, der også anbefaler, at man inddrager elevrådet.

”Under corona har vi jo alle erfaret, at de kortere skoledage og muligheden for holddeling gav gladere elever og færre konflikter. Det må man da få en snak om ude på skolerne.”

”Det er jo nogle af vores egne mærkesager, som nu er mulige. Vi har længe kæmpet for de kortere skoledage og flere timer med to lærere i klassen, for at kunne holddele og få en anden elev-lærerrelation end elevplanerne giver osv. Derfor er det også vigtigt, at vi handler på det nu,” siger Inge Thomsen.

I Københavns Lærerforening vil man i den kommende tid følge skolernes brug af de nye frihedsgrader tæt, samtidigt med at man i foreningen vil arbejde for at gøre frihedsgraderne permanente.

Fakta:

Den øgede frihed er hjemlet i en bekendtgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet. Bekendtgørelsen ophæves den 16. november 2021 sammen med den såkaldte nødlov og vil skulle afløses af en ændring af folkeskoleloven. Børne- og Undervisningsministeriet oplyser, at kommunerne vil blive informeret om de nye regler i folkeskoleloven, når en lovændring er på plads. Det er således aftaleparternes klare intention at lade de øgede muligheder fortsætte skoleåret ud, men forvaltningen understreger dog usikkerheden, der er forbundet hermed, idet en ændring af folkeskoleloven ikke er vedtaget endnu.

Kilde: Børne- og Ungdomsforvaltningen i København.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.