Ingen kunne være i tvivl om, hvem der var hovedperson, da KLF slog dørene op til reception fredag eftermiddag. Hurtigt blev det store lokale på anden sal i nummer 24 fyldt med kolleger, der ville sige farvel og ønske godt pensionistliv til Ivan Jespersen, foreningens sekretariatschef gennem 27 år. Elegante små delikatesser og drikke bød velkommen. Der var lærere og tillidsfolk fra skolerne, samarbejdspartnere gennem mange år og pensionerede medlemmer, der fik lejlighed til at hilse på gamle kendinge. Snakken var livlig og stemningen tæt kun afbrudt af en stribe taler hen over de tre timer.
Et gennemgående træk i alle taler var en stor anerkendelse og taknemmelighed for de utallige indsatser, Ivan Jespersen har ydet gennem årene, og den imødekommenhed og ordentlighed han har forvaltet sit virke med, uanset om det gjaldt en enkelt kollega, der var kommet i knibe, eller på skole- eller organisationsplan.
En kapacitet og personlighed
KLF-formand Katrine Fylking glædede sig over, at der på denne dag var lejlighed til at give Ivan fortjent opmærksomhed, for arbejdet som sekretariatschef foregår som hovedregel ikke i projektørlys. I dagens sammenhæng var hun fyldt med modsatrettede følelser, på den ene side glæde på Ivans vegne over indgangen til et forhåbentlig rigt pensionistliv og på den anden side udsigten til et kommende stort savn af ham.
I sin indledning slog Katrine Fylking bro over den ofte omtalte generationskløft ved at takke for indbyrdes respekt og et værdifuldt samarbejde med Ivan, der, som hun sagde, havde været lærer i ti år, da hun blev født, og mens hun gik i børnehave, blev Ivan ansat som konsulent i KLF. Som nystartet lærer på Randersgades Skole havde hun hørt fagforeningens sekretariatschef omtale som en særlig kapacitet og personlighed – en beskrivelse som hun i dag fandt præcis og velbegrundet.
”I februar sidste år trådte jeg som nyvalgt formand ind i et meget tæt samarbejde med dig. Vi stod midt i lønforhandlinger, og de sidste knaster skulle håndteres. Her var du den allerbedste makker og sparringspartner, som jeg kan forestille mig. Det var et spændende forhandlingsforløb, og vi endte med at indgå en hamrende god aftale for vores medlemmer og Københavns Kommune. Jeg er taknemmelig for, at du valgte at blive et stykke tid ind i min formandsperiode”, sagde Katrine Fylking og priste Ivan for hans loyalitet, erfaring, viden og beundringsværdige faglighed.
Ingen newspeak men stor tillid
Som repræsentant for sekretariatets medarbejdere beskrev konsulent Jeanette Sjøberg, hvordan Ivans adfærd følger fysikkens lov om, at aktion fører til reaktion: ”Noget sker, og du reagerer øjeblikkeligt. Du fremfører automatisk en opridsning af tidligere sager, hvor et eller andet er afgjort, du giver historiske præciseringer, du henviser til forskellige aftaletekster og til tidligere afgørelser fx i DLF, du er klar med en oplistning af modargumenter, du er parat til at føre sagen videre – og altid med den tanke, at vi skal have medhold i det her. Her mærker man tydeligt dit store fagforeningshjerte, for du er altid på medlemmernes side.”
Jeanette fremhævede som andre talere Ivans hukommelse, for han har altid et svar. ”Det er som om, alle sager igennem alle dine 35 år i KLF sidder fast i din rygrad.” Endelig priste medarbejderrepræsentanten Ivans evne til at tale uden at gøre brug af newspeak, det manipulerende management-ledelsessprog, der hærger for tiden – fra ’på med ja-hatten’ til ’at tage med på en spændende rejse, hvor vi asfalterer vejen, mens vi styrer mod horisonten’. Huset på Frydendalsvej er ifølge Jeanette også fri for kontrol, målstyring og konkurrenceparametre, men har et højt niveau af tillid til alle medarbejdere. Kun efterlyste hun lidt mere tid til faglig kommunikation i en travl hverdag.
Utrolig støtte og fortrolig partner
Tidligere formand Jan Trojaborg har dannet parløb med Ivan Jespersen igennem 23 år, og han betegnede Ivans indsats som konsulent og derefter sekretariatschef i tilsammen 35 år som enestående og en bedrift.
”Du har i vores samarbejde været en utrolig støtte og en fortrolig partner. Du er politisk tænkende og har altid været på forkant. I forhold til mange andre har du sparet på superlativerne og sjældent ødslet med ros, men der har da i årenes løb været et par gange, hvor vi andre syntes, vi havde opnået et godt resultat, hvor du lige klappede mig på hånden og sagde ’godt gået’ – og så var man jo glad, så vidste man, at den var hjemme.”
Jan Trojaborg beskrev også nogle sider af udviklingen i sekretariatets samarbejde med forvaltningen, der tidligere var præget af, at forskellige direktører havde haft en fortid som skolefolk, så de havde både indsigt i skolearbejde og forståelse for KLFs opgaver. De tider er desværre slut, for nu er der opbygget et kæmpe bureaukrati med alt for få personer, der har pædagogisk baggrund. Der er dog stadig skoleledere og forvaltningsfolk, der i fortrolighed ringer til Ivan for at få et godt råd, fordi man ved, at han og KLFs øvrige sekretariat har styr på sagerne.
Støtter, finder løsninger og god til sidemandsoplæring
Blandt de øvrige talere var tidligere næst- og formand Lars Sørensen, der som andre fremhævede Ivan Jespersens store arbejdsindsats og værdifulde støtte for bestyrelsens arbejde. Sekretariatschefen havde ikke været en holdningsløs embedsmand, men har aktivt tænkt fagpolitisk og bidraget med analyser og beskrevet konsekvenser. ”Du efterlader en sund og bæredygtig forening, økonomisk og fagpolitisk”, sagde Lars Sørensen.
Der lød også rosende ord til Ivan fra Flemming Barfred, formand for Låneforeningen for Lærere, for hans evne til at finde løsninger, både praktiske og økonomiske. Og fra Lasse Hansen, formand for Frederiksberg Lærerforening, som KLF deler hus med på Frydendalsvej, og konsulent Henrik Tvarnø, der begge havde nydt godt af samarbejdet med Ivan Jespersen.
Tidligere KLF-næstformand Palle Rom omtalte Ivans særlige forhandlingskraft. ”Jeg har fået den fineste indføring i forhandlingsarbejde af dig” – en oplæring der ligger 20-25 år tilbage, men som Palle stadig har glæde af i sin funktion som konsulent i Lærernes Centralorganisation, LC. Årene sammen med Ivan beskrev han som en uddannelse – en sidemandsoplæring, og han fik senere aldrig en forhandleruddannelse. Det var muligvis ikke nødvendigt efter årene med Ivan.
Spændende og berigende år
Eftermiddagens sidste taler var dagens hovedperson, der takkede for de mange smukke ord, ”man burde holde op lidt oftere”, foreslog Ivan og fortsatte:
”Det har været nogle utrolig spændende år. Det har været meget berigende for mig. Jeg synes, jeg har mødt virkelig mange kloge og dygtige samarbejdspartnere og ikke mindst kolleger her i huset – jeg foretrækker at sige kolleger i stedet for medarbejdere. Jeg har gennem årene mødt mange forskellige skæbner her i sekretariatet og har hørt den ene mere utrolige historie efter den anden. Men intet menneske har i den forbindelse været os fremmed. Det er det mest utrolige, lærere kan komme ud for. Mange har vi hjulpet, og det har været en glæde, men der har også været nogle, det har været svært at hjælpe, når det, de har været ude i, trodser enhver beskrivelse.”
Ivan Jespersen beskrev nogle af de udviklinger, han har oplevet i den københavnske skoleverden i forvaltningen, i skolestrukturen og i lærernes vilkår. Ikke alt har været til det bedre. Da Ivan begyndte som lærer, var der prestige omkring jobbet: ”Dengang var respekten næsten som med præsten, degnen og læreren, landsbyens tre dominerende personer. Lockouten i 2013 var derimod et lavpunkt, men siden er der trods alt sket fremskridt. Der er et lys for enden af tunnelen, omend jeg synes, det går lidt for langsomt. Så heldigvis fortsætter arbejdet i foreningen efter i dag”, lød det i Ivans farvel, efter at han i billedsprog forinden havde antydet, at ingen er uundværlig.
Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere