Folkeskolen i København skal være grøn og bæredygtig. Sådan lød budskabet fra Københavns Ungeråd sidste år til politikerne på Københavns Rådhus. Onsdag vedtog Børne- og Ungdomsudvalget en grøn handleplan som folkeskolerne kan bruge som inspiration i arbejdet for en klimavenlig og bæredygtig skole.

Mange børn og unge bekymrer sig om klodens fremtid. De kræver klimahandling fra politikerne og de ansvarlige voksne. Men de nøjes ikke kun med at pege fingre ad andre, de handler i høj grad også selv på deres bekymringer. Sådan er virkeligheden i hvert fald for de unge, der sidder i Københavns Ungeråd. Onsdag har politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget vedtaget en handleplan for en grøn folkeskole, som Ungerådet er initiativtagere til.

I maj 2021 fik Ungerådet Borgerrepræsentationen med på ideen om en handleplan for en grønnere folkeskole i København. Siden har en taskforce, bestående af forskere, klimaeksperter, elever, lærere og skoleledere m.fl., arbejdet med forslag og inputs til, hvordan skolerne kan understøtte den grønne omstilling. De mange forslag er nu samlet i handleplanen, som skolepolitikerne på Københavns Rådhus netop har vedtaget.

Handleplanen indeholder konkrete forslag til, hvordan skolerne kan arbejde med at give eleverne klimakompetencer og bæredygtige handlemuligheder. Blandt forslagene er blandt andet:  

  • Nedsætte grønt råd på skolen
  • Udpege en lokal facilitator til at drive udviklingen
  • Udarbejde en grøn årsplan med klima i alle fag
  • Reducere skolens forbrug af el, varme og vand
  • Overvåge forbruget og bruge den viden i undervisningen
  • Skabe mulighed for mere genbrug på skolerne
  • Tilbyde mere vegetarisk mad til elever og lærere
  • Undervise elever udendørs - hver uge
  • Etablere dyrehold, skolehaver og grønne skolegårde
  • Inddrage problemer fra virkeligheden i undervisningen
  • Tilbyde bæredygtighed som praktik og valgfag
  • Øremærke en del af skolens undervisning klima natur og miljø
  • Sikre cirkularitet i skolebyggerier
  • Sikre mere fossilfri transport
  • Etablere lokale partnerskaber med fokus på ex genanvendelse og ressourcebevidsthed

 

Forsker på Syddansk Universitets Center for Grundskoleforskning, Martin Hauberg-Lund Laugesen, er en af deltagerne i taskforce-arbejdet, som han kalder ”en fantastisk proces”.

”Jeg synes, at det faglige niveau har været højt hele vejen igennem, og det er eksemplarisk, hvordan man på en seriøs og substantiel måde har inddraget eleverne og integreret børnenes og de unges perspektiv. Det virker ikke pseudo.”

"Det virker som om, man virkelig vil lytte til de unge og tage deres ambitioner for fremtiden alvorligt, og at man virkelig tænker denne nye retning for Københavns folkeskoler med afsæt i, hvad eleverne selv siger," fortæller han.

Politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget havde frem mod budgetforhandlingerne på Københavns Rådhus store ambitioner med handleplanen og den grønne folkeskole. Samlet var der budgetønsker for 30 millioner kroner til Grøn folkeskole-projektet, men da budgetforliget blev præsenteret, var der kun afsat én million kroner.

Men de færre økonomiske midler til trods, er handleplanen nu vedtaget og forventningen er fra politisk side, at skolerne forholder sig til de mange mulige initiativer.

Lærerne har været inddraget i processen

”For Københavns Lærerforening har det været vigtigt, at lærerne er blevet hørt i arbejdet med handleplanen,” fortæller bestyrelsesmedlem i KLF, Anders Kildahl Juul, der har siddet med i en følgegruppe til taskforcen bag handleplanen.

Anders Kildahl Juul har deltaget i nogle enkelte møder i år, da han først indtrådte i følgegruppen efter bestyrelsesvalget i april.

”Vi har ønsket, at lærerne, med deres kendskab til eleverne og rammerne i skolen, har mulighed for at have få indflydelse på, hvordan skolerne kan arbejde med den grønne omstilling. Derfor er jeg også glad for, at det ikke er en skal-opgave, der nu trækkes ned over skolerne, men at handleplanen består af mange gode initiativer, som man lokalt kan vælge, at skolen vil arbejde med.”

Ungerådets initiativ til en handleplan for en grøn folkeskole ligger ifølge Anders Kildahl Juul helt i tråd med lærernes ambitioner for en bæredygtig og grøn omstilling. I 2020 vedtog kongressen i Danmarks Lærerforening at arbejde for grøn omstilling og bæredygtighed. Med kongresvedtagelsen fastslog lærernes hovedforening, at lærerne skal være synlige og aktive i kampen for et bæredygtigt, grønt samfund.

”Vi mener, at den grønne omstilling og bæredygtighed er vigtig, og at der er lavet et godt og grundigt arbejde med handleplanen, som indeholder mange gode initiativer. Men det er en kæmpestor opgave at arbejde med Grøn Folkeskole, og politikerne har stort set ikke afsat penge til arbejdet med handleplanen på skolerne. Så med skolernes pressede økonomi, bliver det svært at indfri ambitionerne om en grøn og bæredygtig folkeskole i København,” siger Anders Kildahl Juul med henvisning til de 30 millioner kroner, som med budgettet for 2023 kun blev til én million kroner.

Skolerne må nu lokalt diskutere og tage stilling til, hvordan de kan arbejde med grøn omstilling inden for rammen, forklarer Anders Kildahl Juul.

Et spark bagi til de voksne

Hos Ungerådet i København er man godt tilfreds med at handleplanen endelig kommer ud på skolerne. KLFnet har talt med en af de unge, der har været med til at sætte sit aftryk på handleplanen.

”I bund og grund synes jeg, det er megafedt, men også lidt øv, at det først er nu, at det bliver vedtaget,” siger 14-årige Villa Hvass fra Københavns Ungeråd. Til dagligt går hun i 8. klasse på Øster Farimagsgade Skole. Hun har deltaget i hele processen og været med til at udarbejde handleplanen.

Selvom Villa Hvass er glad for at handleplanen nu er en realitet, sender hun samtidigt en røffel til politikerne, som hun mener er for langsomme i optrækket, når det kommer til klimaet.

”Jeg synes, at det er lidt pinligt, at det ikke er noget, man har fået sat fokus på før. Jeg ville ønske, at politikerne fik fingeren ud og gjorde noget selv, uden at der behøvede at være så mange unge mennesker, der skal sætte fokus på det.”

”Der har været rigtig meget snak, snak, snak, men jeg føler lidt, at det først er nu, at der kommer ryk i tingene,” siger Villa Hvass.

Nu håber hun, at den nye handleplan kan være med til at ”holde folk lidt i ørerne”. Selv går hun på en skole, der er langt fremme med den grønne omstilling, forklarer hun, men hun ved også, at der er mange skoler, som stadigvæk halter efter.

”Det handler også om, at man skal have nogle lærere, som gider det og som synes, det er vigtigt. Jeg håber, at handleplanen er med til at få skoler, der ikke er lige så langt fremme til at steppe lidt op i deres game, så vi kan se en reel forandring. Vi skal både kunne mærke, at folk tænker mere over det generelt, i alle de valg de tager, men der skal også komme nogle konkrete ændringer ud af det – nogle reelle fremskridt.”

Glad og tilfreds borgmester

Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager glæder sig til at følge, hvordan de københavnske folkeskoler bliver grønnere og grønnere, lyder det i en pressemeddelelse fra forvaltningen.

”Det er mega-sejt gået, at de unge på denne måde har sat klima på dagsordenen. De ønsker sig en folkeskole med et langt større fokus på klimabevidsthed - både i undervisningen og i praksis, og jeg er glad for, at vi politikere har lyttet til dem. Vi står nu med en handleplan, der er fuld af gode forslag, som kan give børn, unge og voksne håb og handlekompetence, og som de lokale elevråd og skolebestyrelser nu kan gribe og arbejde videre med. Det er et vigtigt første skridt,” siger han.

Til TV2 Lorry onsdag aften gav borgmester Jakob Næsager et tilsagn om, at der ved kommende budgetforlig vil blive afsat penge til den grønne handleplan.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.

 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.