Sandet i timeglasset for skoleåret 2021-22 er ved at rinde ud. Hvordan er året gået? Hvad har fyldt meget, og hvad har fyldt for lidt? Vi har spurgt tre københavnerlærere om deres oplevelse af skoleåret, der er gået. Vurderingerne spænder fra ”et af de mest kaotiske år” til ”det får et lille 10-tal”.

Klasseværelserne står snart helt tomme. Eleverne drager snart på fisketure, kanoture eller (nok især) noget helt tredje. Vi har talt med tre lærere om året der gik. En af dem er Allan Severin, der er lærer og TR på folkeskoledelen af Sankt Annæ Gymnasium. Han beskriver følelsen som ”en sær blanding af glæde, stolthed og vemod,” når man står og kigger ud over det forladte klasseværelse.

Med undtagelse af en kort nedlukning omkring jul, har 2021-22 været et år, hvor eleverne har været tilbage i skolen, fysisk, helt som i gamle dage. Vi har været tæt på den såkaldte normale hverdag, som er blevet efterspurgt så meget siden marts for to nedlukningsår siden. Eller nedlukning-sår, sådan kunne ordet også opdeles. Allan Severin har i hvert fald oplevet nogle af efterdønningerne fra isolations-perioderne.

”Jeg har lavet mere klasseledelse, end jeg plejer. Jeg har en 9. klasse, og alt det der med fester og dreng-pige-dynamikker plejer at være overstået i løbet af 8. klasse, men sådan er det ikke nu. Eleverne har en masse at skulle indhente på det område, fordi vi nærmest bare er sprunget to år over.”

”Der har også været en nogle sociale spilleregler,” fortsætter han, ”som skulle genopfriskes. Hvordan man opfører sig i store forsamlinger for eksempel, dem har eleverne jo ikke været meget i på det seneste. Vi har skullet arbejde med at skabe ro og respekt for den, der stod på scenen. Det samme med opførsel på fællesarealerne, som jo har været lukket i lang tid. En 7. klasses-elev har måske senest været sammen med en masse andre på fællesarealerne, da vedkommende gik i 5. klasse.”

Kaotisk, men imponeret over eleverne

Selv om skolen stort set ikke har været nedlukket, har Allan Severin oplevet meget sygefravær fra eleverne. Fra november til februar har han mange gange manglet 10-15 elever i sine klasser.

”Det har nok været et af de mest kaotiske år for mig. Der var faktisk mere kontinuitet i min undervisning, dengang vi havde fjernundervisning i forhold til i år, fordi der har været så meget sygefravær. Det har egentlig ikke været corona, men primært andre sygdomme som influenza og den slags. Jeg ved ikke, om det er fordi modstandsdygtigheden er lavere efter de seneste års nedlukning. Det er ikke en god følelse at køre igennem med undervisningen, når man mangler halvdelen af klassen,” siger Allan Severin.

Derfor er han imponeret over, hvordan hans elever har klaret det. Han er meget tilfreds med det faglige niveau i de netop overståede eksamener, og generelt stolt over, hvordan eleverne har håndteret de seneste år med glæden og faglighed intakt.

Hvis du skulle give skoleåret 2021-22 en karakter, hvad ville du så give?

”Det kan jeg ikke give. Der er for mange ting, der tæller den ene og den anden vej. Det har været hårdt med sygefraværet, men jeg er også blevet enormt tæt med min klasse. De ringer og skriver til mig jævnligt, meget mere end før corona. Jeg tror det stammer fra fjernundervisningen, hvor jeg blev nødt til at være personlig og give noget mere af mig selv for at gøre undervisningen nærværende.”

”Det får en lille 10’er”

Hopper man på cyklen ved Sankt Annæ Gymnasiums Folkeskoleafdeling, og cykler op forbi Vestre Kirkegård, gennem Vesterbro og Frederiksberg, og svinger af kort før Assistens Kirkegård, lander vi ved Nørrebro Park Skole. Her arbejder Christopher Lundgreen. Det har han gjort siden han blev færdiguddannet lærer for tre år siden.

”Jeg giver året en lille 10’er. Det var en kæmpe lettelse af sidde til eksamen med mine elever nu her, og så opleve en censor, der var enig i, at eleverne leverede mere, end man kunne forvente – trods det faglige efterslæb efter corona,” svarer han, da vi spørger, hvordan året er gået.

Det er ikke fordi, han er rundhåndet med karaktererne. Han giver for eksempel sidste skoleår 4. Stigningen i år skyldes blandt andet at være fuldt ud tilbage på skolen, hvilket også betyder, at det kollegiale sammenhold er på vej tilbage.

”På fredag har vi for eksempel sommerfest, og der er bare rigtig god stemning, nu vi igen må være sammen. Sådan noget som sommerfest og julefrokost er jo den hellige gral for os lærere,” siger han.

At se frygten i øjnene

Efter lang tid med opfordringer om at holde afstand til hinanden er alt selvfølgelig ikke ændret fra den ene dag til den anden. Christopher Lundgreen oplever stadig mindre snak i personalerummet i forhold til før corona. Og kollegerne bruger forberedelsesrummene i højere grad end tidligere. Hos eleverne mærker han også betydningen af de lange perioder med nedlukning.

”Der er elever, der har haft sværere ved at komme tilbage i undervisningen. Nogle af de mere introverte har lige skullet finde sig selv. De seneste år har vi heller ikke haft så mange elevsamtaler, så jeg har heller ikke haft den helt samme indsigt i eleverne,” siger Christopher Lundgren.

”For eksempel sådan noget som at lave fremlæggelser, som nogle af eleverne frygter, har krævet tilvænning. Den frygt har de ikke set så meget i øjnene de sidste år, fordi de jo ikke har skullet lavet så mange fremlæggelser. ”

Ni ledere på ét år

Tager man metroen fra runddelen, skifter til et S-tog på Nørreport og hopper af på Sjælør Station. Kan man på 11 minutter i rask gang nå Strandparkskolen i Sydhavnen. Det er en specialskole for elever med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Her er Tana Kocyigit lærer og TR, og det har hun været siden 2015.

”Det første, der springer mig i øjnene, når jeg kigger tilbage på i år, er de mange udskiftninger, vi har haft i ledelsen. Vi har haft ni forskellige ledere siden sidste sommer,” siger hun.

Nogle af lederne har været låne-ledere fra andre skoler, der har været en opsigelse indenfor prøveperioden og i hele taget bare stor udskiftning på ledelsesposterne.

”Det har været svært at planlægge året, når der hele tiden kom nye ledere. Vi havde lavet en skoleplan, som overhovedet ikke blev brugt. Så kom der en låne-leder med en masse ideer til elevplaner og mødeplaner, men kort efter var vedkommende jo væk igen.”

800-900 anmeldelser af vold

For Tana Kocyigit har skoleåret 2021-22 ikke været det bedste. Foruden de mange lederskift har der også været en masse skadesanmeldelser af vold mod lærere. I løbet af skoleåret har der været mellem 800 og 900 af slagsen. På Strandparkskolen er der omkring 90 medarbejdere, der har med eleverne at gøre. Det svarer altså til omkring 10 anmeldelser pr. medarbejder.

 ”Arbejdstilsynet har været herude og interviewe en række medarbejdere, og vi er blevet bedt om at lave en handleplan for at nedbringe mængden af vold. Det har vi gjort,” siger Tana Kocyigit.

”Det skyldes blandt andet,” svarer hun, da vi spørger til årsagerne ”at vi får flere børn, men ikke mere plads. Vi er en kategori 4 skole. (Kategoriseringen går fra 1 til 5, og kategori 5 er de elever, der har brug for mest støtte red.). Det betyder, at vi har børn, der er stærkt udviklingshæmmede, har multiple handicaps eller er meget svagt begavede. De har brug for plads, og når de ikke får den, bliver de udadreagerende.”

Pladsmanglen fører også til, at det er sværere for børnene at gennemskue, hvornår de går i skole, og hvornår de går i KKFO. Det er nemlig i høj grad de samme lokaler, der bliver brugt. Så her er det medarbejdernes opgave at klargøre skiftet.

”I et lokale bruger de for eksempel en sofa, som de tager frem, når der er KKFO, og så bliver den sat tilbage, når der er undervisning,” siger Tana Kocyigit.

”Det kan kun blive bedre”

Tana Kocyigit peger desuden på forhåndsaftalen, der blev indgået i marts, som hun mener, har fået en negativ konsekvens for specialskolerne.

”Vi er kommet i klemme med fjernelsen af de lokale lønmidler. Det har betydet en lønnedgang for vores vejledere, såsom læsevejleder og matematikvejledere. Derfor er de blevet mindre attraktivt at være vejleder, når man pludselig tjener mindre end sine kolleger.”

Men hun ser også håb fremadrettet. Den er kommet ny ledelse, og næste år tyder på mere stabilitet.

”Det er ikke fordi jeg kritiserer processen. Områdechef Morten Østergaard var meget grundig med at finde en ny ledelse, og der var også mange gode ledere undervejs. Vi var jo bare meget påvirkede af udskiftningerne. Nu er vores nye ledelse på plads, og efter et meget turbulent år, kan næste år kun blive bedre.”

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere. 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.