Her er partiernes budgetønsker til skoleområdet i 2023

Københavns Kommunes budget skal tælles i milliarder. Mange milliarder. Selvom de fleste af de cirka 43 milliarder kroner allerede er øremærket til kommunens samlede drift, er der fortsat mange penge, som politikerne på rådhuset kan anvende til nye tiltag og prioriteringer.

KLFnet har talt med partierne i Børne- og Ungdomsudvalget, og spurgt til deres budgetønsker på skoleområdet. Hold fast, det bliver lidt langt, men bestemt ikke uinteressant. Der er meget på spil for folkeskolen i de kommende år.

Det Konservative Folkeparti

Vi starter rundturen blandt partierne hos den konservative borgmester på børne- ungeområdet, Jakob Næsager.

Her er førsteprioriteten at få taget hånd om den markante mangel på uddannede lærere i den københavnske folkeskole. Det skal ifølge Jakob Næsager ske ved at uddanne omkring 100 meritlærere om året blandt de 600 ansatte lærere uden læreruddannelse på skolerne. Meritlæreruddannelsen skal foregå i samarbejde med Professionshøjskolen i København.

Da der i de kommende år også kommer flere nye skoler til, og rekrutteringsudfordringen ser ud til at fortsætte, vurderer Jakob Næsager, at kommunen også får brug for at udvide samarbejdet med Teach First, der uddanner meritlærere med en akademisk baggrund til at kunne varetage jobbet som lærer i folkeskolen.

Borgmesteren kan på nuværende tidspunkt ikke sætte et præcist antal på, hvor mange Teach First-lærere man forventer at kunne uddanne, men tallet vurderes til at være mellem 40 og 50 kandidater årligt.

Med på budget-ønskelisten hos de Konservative står også en mentorordning til de mange nyansatte lærere, så andelen af lærere, der vælger faget fra, forhåbentligt kan reduceres. Partiet ønsker også et kursusforløb for de timevikarer, der varetager undervisningen på skolerne i længere perioder. Formålet er at give vikarerne undervisning i pædagogik og klasserumsledelse, så de efter Jakob Næsagers vurdering mere kvalificeret kan løfte undervisningen.

De Konservative vil også gerne prioritere penge til efteruddannelse til lærerne, for at gøre det mere attraktivt at være ansat i kommunen.

Socialdemokratiet

Hos socialdemokraterne er der lagt op til en større investering i folkeskolens yngste klasser. Partiet lancerede i sidste uge et forslag om 320 millioner kroner over de næste fire år til en to-voksenordning i 0. og 1. klasse. Med forslaget håber Socialdemokratiet at sikre en mere tryg og god start på skolelivet for de mindste elever.

Partiet kalder det bevidst for en to-voksenordning, forklarer børne- og ungeordfører Sofie Seidenfaden, fordi man ønsker, at det både kan være lærere og pædagoger, der kan være den ekstra voksne i fagtimerne. Med forslaget er der ifølge Sofie Seidenfaden afsat midler til, at den ekstra voksen i halvdelen af fagtimerne er en lærer og halvdelen er en pædagog.

Sofie Seidenfaden forklarer, at der vil være frihed ude på skolerne til at vælge den løsning, der passer bedst inden for rammen.

Det store antal af ikke-uddannede lærere i den københavnske folkeskole og de massive rekrutteringsproblemerne bekymrer også Socialdemokratiet. Derfor bakker partiet også op om Det Konservative Folkepartis ønske om at uddanne hundredvis af de allerede fastansatte, ikkeuddannede lærere over de kommende år.

”Vi mener, at den primære løsning skal være den ordinære meritlæreruddannelse, som udbydes af Københavns Professionshøjskole. Derfor kommer vi også til at foreslå, at der investeres i nogle meritforløb. Når det er sagt, så mener vi også, der er behov for, med de store udfordringer vi står over for, at vi griber til flere løsninger. Her er Teach First et godt supplement,” siger Sofie Seidenfaden, der understreger, at partiet endnu ikke har lagt sig fast på, hvor stor en andel Teach First-meritlæreruddannelsen skal udgøre i en københavnsk udgave.

Socialistisk Folkeparti

Selvom fastholdelse og rekruttering også er et vægtigt tema hos Socialistisk Folkeparti, så er det et helt andet område, som har højeste prioritet hos partiets skoleordfører, Rasmus Steenberger.

”Vi ønsker at tilføre omkring 50 millioner kroner til det specialiserede børneområde som følge af stigende omkostninger, hvis vi skal undgå besparelser på folkeskolerne til næste år,” siger Rasmus Steenberger.

”Det er vores vigtigste prioritet. Der har været stor kritik af den budgetindskrænkning, der blev meldt ud her midt i budgetåret.”

Udover at forsøge at skåne skolerne for her-og-nu-besparelser, mens skoleåret kører og budgetterne er lagt på skolerne, ønsker SF, på linje med de øvrige partier, at finde løsninger på rekruttering og fastholdelse på skoleområdet.

Partiet har ifølge Rasmus Steenberger flere forslag på hånden, der skal medvirke til at fastholde lærerne i deres job. Et af forslagene er bl.a. en mentorordning for nyansatte lærere, der kan sikre, at lærerne bliver taget godt imod og støttet i de første år, og så vil partiet også investere i efter-videreuddannelse til lærerne.

Rasmus Steenberger har også fulgt med i de forskellige budgetudmeldinger fra partikollegerne de seneste dage. Han ser gode takter i Socialdemokratiets ønske om at investere et trecifret millionbeløb i skolen, men understreger, at SF ønsker, at pengene bør gå til to-lærerordning frem for en to-voksenordning.

”Vi mener, at to lærere i undervisningen er den rigtig vej at gå. Både fordi Københavns Lærerforening peger på den løsning som den bedste. Men også fordi vi kan se, at det er meget svært at rekruttere pædagoger.”

”Fastholdelse og rekruttering kommer til at fylde rigtig meget, så hvis der sidder nogen derude og venter på nye, innovative forslag i folkeskolen, så er det nok ikke dette budget, at vi kommer til at lave en masse ekstra, lækre add-ons, vi kommer vitterligt bare til at sørge for, at der er mennesker, der gider at arbejde for os, selvom det lyder kedeligt,” lyder det fra Rasmus Steenberger.

Det Radikale Venstre

Hos Radikale Venstre er man på linje med de øvrige partier, når det kommer til at finde løsninger på den stigende lærermangel i folkeskolen. Partiet ønsker derfor også at uddanne flere af de lærere, der er ansat i København uden læreruddannelse. Men ifølge partiets børne- og ungeordfører, Emil Sloth Andersen, skal der skrues på flere håndtag for at løse de udfordringer, man står med i København.

Han vil derfor også gerne have Teach First til at levere lærere med akademisk baggrund til skolerne.

”Jeg synes, at der smukt, når en akademiker får muligheden for at transformere sig til en lærer, der kan komme ud på skolerne. Det skaber et mangfoldigt undervisningsmiljø, siger Emil Sloth Andersen, som dog mener, at hovedprioriteten skal være den ordinære meritlæreruddannelse.

”Det er rigtigt vigtigt, at vi får skabt en solid rekrutteringsløsning - en langsigtet platform med det her budget. Hvis vi har alle mulige visioner for folkeskolen, så skal vi også sørge for, at der er personale nok,” siger han. 

Radikale Venstre ønsker også at give lærervikarer, der underviser i folkeskolen i længere tid, nogle kurser, som borgmester Jakob Næsager ligeledes foreslår.

På dosmersedlen hos den radikale ordfører står også en styrkelse af PPR og sundhedsplejen.

Emil Sloth Andersen forholder sig ligeledes til det millionstore S-forslag om to voksne i folkeskolens 0. og 1. klasser:

”De pædagoger, de (socialdemokraterne red.) vil have ind i undervisningen, hænger ikke på træerne. Det skal ikke være sådan, at vi kommer til at forringe forholdene i daginstitutionerne og det forbyggende arbejde, der skaber chancelighed, ved at tage pædagoger derfra og ansætte dem i skolen,” lyder det fra Emil Sloth Andersen.

Venstre

Hos Venstre er ønskelisten mere spraglet. Partiet har ambitioner om at løfte servicen på skoleområdet flere steder. Men vigtigste prioritet er de mange ikkeuddannede lærere i København, understreger Heidi Wang, der er partiets skoleordfører.

Venstre ønsker, at Københavns Kommune indgår et samarbejde med professionshøjskolen om en københavnsk meritlæreruddannelse, hvor fastansatte lærere uden læreruddannelse kan tage uddannelsen, mens de arbejder på skolerne. For Heidi Wang er det vigtigt, at så mange som muligt, af de 600 lærere uden læreruddannelse, får meritlæreruddannelsen i de kommende år.

Samtidigt skal en meritordning som Teach First også prioriteres, understreger hun.

Blandt de øvrige forslag fra Venstre er en bevarelse af skolemælksordningen, bedre indeklima på skolerne og indsatser for højt begavede elever – herunder talent-camps.

Venstre vil også gerne have sat flere penge af til rengøring og teknisk personale på skolerne.

Enhedslisten

Vi runder dette budget-maraton af med rådhusets største parti, Enhedslisten. Her er det Gorm Anker Gunnarsen, der forklarer, hvilke tanker partiet gør sig forud for de kommende budgetforhandlinger.

Først og fremmest er det socialdemokratiske forslag om to voksne i undervisningen også nået frem til Enhedslistens bord. Her er man glad for, at socialdemokraterne ønsker at sikre bedre kvalitet i undervisningen, men Gorm Anker Gunnarsen mener, at det kun skal være lærere, der står for undervisningen i skolen.

Han vil derfor hellere bruge pengene på at give eleverne mere fritid ved at forkorte skoledagen og samtidigt konvertere de sparede timer i skolen til to-lærerordninger.

”Det er jo ikke nødvendigvis den bedste løsning, at vi drukner alle skolerne med masser af timer i dansk og matematik, hvis de timer ikke har den kvalitet, de bør have. Derfor foreslår vi, at man har færre timer i skolen, men til gengæld med mulighed for flere timer, hvor to lærere kan bruge co-teaching som undervisningsform, som de faglige organisationer også peger på,” siger Gorm Anker Gunnarsen.

Partiet ønsker også en mentorordning, som andre partier har peget på, så nyuddannede får en mere tryg start på arbejdslivet. Og så er Enhedslisten opsat på at finde løsninger på den store mangel på uddannede lærere.

Først og fremmest ønsker man at følge anbefalingerne fra Københavns Lærerforening om en offentlig meritlæreruddannelse. Men Enhedslisten vil formentlig også støtte en model, hvor Teach First i en eller anden grad leverer kandidater til skolerne.

”Det grundlæggende problem er, at vi har problemer med at rekruttere lærere til skolen. Vi får ikke løst det, hvis vi ikke behandler folk bedre og skaber ordentlige rammer for arbejdet. Man skal have en faglig stolthed, og der skal være en solid faglighed, i det man laver, for at man kan virke som en attraktiv arbejdsplads,” siger Gorm Anker Gunnarsen.

Dog vil han også have skolerne til at være en del af løsningen. Han tror ikke på, at man kan lave færdige rekrutteringspakker, som skolerne bare kan anvende. Det skal komme nedefra også, mener han.

”Krisen (rekrutteringsudfordringen, red.) er så dyb, at vi ikke bare på det politiske niveau kan sige: Nu laver vi nogle færdige pakker til jer. I stedet siger vi: Vi vil give jer nogle muskler til, at I selv løser problemerne ude på skolerne og tager det alvorligt.”

Artiklen er opdateret kl.17.56 med supplerende bemærkninger fra Heidi Wang, Venstre.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.