NY SKOLEHAVE: Her indeholder undervisningen alt liv på jorden

Det er en meget glad leder af Skolehaven Islands Brygge, der tager imod. Hortonomuddannede Johanna Lundell har i en årrække kæmpet for at få etableret skolehave i det tætbebyggede Islands Brygge-kvarter. Den første inspiration fik hun, da hun som nybagt mor boede i kvarteret. Forleden dag kunne hun fejre flere års indsats med at byde velkommen til officiel indvielse. Også kvarterets elever og deres forældre er begejstrede.

Her ved 9-tiden denne tirsdag morgen ankommer de første elever fra Skolen på Islands Brygge sammen med to lærere. Allerede stedkendt sætter de sig ved et af de runde mødesteder med bålplads inde i midten. Dagens emne er såning og vanding med vandkande, for jorden har brug for væde efter solrige dage uden regn.

Undervisning i samtlige fag i skolehaven

Johanna Lundell fortæller, at i 2. klasse får eleverne skolehave på skemaet. De kommer en gang om ugen i tre timer sammen med deres lærere fra skolen. De er her som regel i længere tid, for de spiser her også, og de kan lide at være i haven. Eleverne afslutter forløbet, når de går i 3. klasse, for de følger haveårets gang fra klargøring af jorden og såning til høst i efteråret. Det bliver til 16 fagligt tilrettelagte besøg i skolehaven.

”Vi har et sæsonprogram, så hver gang eleverne er her, har de et bestemt forløb. I dag handler det om frø og såning af gulerødder. Sidste gang lagde de kartofler, og nu om lidt skal vi snakke om frø. Der er masser af energi i sådan en lille partikel. Nogle frø er kæmpestore, og vi undersøger de forskellige størrelser”, fortæller Johanna Lundell.

Elever i udskolingen kommer også i skolehaven og har udendørs undervisning i samtlige fag. Skolehavens undervisere hjælper dem med læringsaktiviteter, men de kan også selv helt vælge, hvad de vil beskæftige sig med.

Johanna Lundell fortæller, at det ligger lige for at havde danskundervisning. I dansk introducerer skolehaven fx fem nye ord, som klassen kan arbejde videre med hjemme på skolen. Udendørsaktiviteterne giver mange muligheder for at udvide elevernes ordforråd. ’Fotosyntese’ er fx et oplagt ord, og ifølge Johanna Lundell er det fantastisk at høre eleverne forklare begreberne, når de er tilbage i haven. Elever og lærere kan også selv vælge emnerne og eventuelt beskrive nogle ting på et fremmedsprog.

”Man kan have masser af matematik herude. Se hvor meget geometri, der findes i haven. Eleverne kan måle op, og de kan undersøge naturens perfektion, der er fuldstændig geometrisk perfekt, og i billedkunst kan eleverne tegne og male det. Og religion – hvilke planter bliver inddraget inden for det religiøse? Der er afsæt for musiktimer, hvor eleverne kan synge sange om naturen, og der er en masse muligheder for at bevæge kroppen. Mange squat i dagens løb – op og ned, op og ned. Og gravearbejde.”

Sanseoplevelser, ro og afgrøder

Mange børn går ikke med bare tæer, for de bor i lejligheder og har måske ikke de store udemuligheder. I skolehaven tager de nogle gange skoene af og tumler rundt, når de mærker kontakten med græsset. ”Somme tider siger deres lærere: ’nej, nej, stop med det dér’. Så siger jeg: ’jo, jo, de længes jo efter det, de har brug for det, lad dem endelig boltre sig. Det har de ikke mulighed for hjemme i skolegården’,” fortæller Johanna Lundell.

”Bortset fra det lægger vi vægt på, at her i haven skal eleverne have ro. De skal ikke stresses, og arbejdsopgaverne skal være overkommelige. Der er rigeligt pres på dem andre steder. Haven er et levende læringsrum, hvor de får jordkontakt og adgang til at se, smage og dufte. Der er mange sanseoplevelser.”

Skolehaven har plads til, at alle elever i seks klasser har deres eget lille stykke have, hvor de dyrker to sorter kartofler, to sorter løg, gulerødder, hestebønner, salat, spinat og blomster. ”Vi ser på, hvordan vi mennesker bruger vores ressourcer – hvad vi spiser, og hvorfor vi gør det. Hvorfor er nogle planter ukrudt, og hvorfor er andre afgrøde? Kan man spise ukrudt? Ja, det kan man tit, og hvordan gør man det?”

”Vi kigger også på relationen mellem natur og det, vi kalder jordbrug. Vi har Amager Fælled lige ved siden af, og desuden en rideskole med heste, så her har vi et fint samspil. Vi undersøger, hvilke insekter der kommer herind fra fælleden. Vi går også ud og sanker på fælleden. Vi har fx nogle æbletræer inde i skolehaven, men de er ikke så store. Ude på fælleden kan vi samle masser af æbler fra vilde træer, og dem presser vi til most herinde. Vi går også ud og laver bioblitz – vi undersøger alt på fx én kvadratmeter. Her kan vi fokusere på planter eller insekter. Hvad er det for et liv, der er på et begrænset område? Og her er masser af fugle.”

Foreløbig er haven mest for de lokale bryggebørn

I første omgang er det elever fra Skolen på Islands Brygge, der kommer i den nye skolehave både fra grundskolen og fra overbygningen i den nybyggede afdeling længere nede ad Artillerivej. SKIB er en kæmpestor skole, der mangler udearealer. Elever fra udskolingen kommer i skolehaven og laver projekter og science-aktiviteter. Desuden kommer der nogle elever fra specialklasserne på Peder Lykke Skolen og fra flere små specialenheder på Bryggen, hvis elever ofte modtager individuelt tilpassede forløb i haven.

Før elever starter i skolehaven, afholdes et introforløb for deres lærere om stedet, hvad der møder eleverne, hvad man må, hvad man kan, og hvordan man agerer i haven. Skolehavens undervisere bakker skolens lærere op fagligt, så de kan inddrage erfaringer fra skolehaven i arbejdet hjemme på skolen.

Sund og rig dyrkningsjord

Skolehaven er inddelt i tre enheder med samlings- og bålpladser, overdækkede redskabs- og arbejdssteder og områder med haver. Byjorden kom fra starten under kærlig behandling for at fjerne en lettere forurening på stedet. Den øverste halve meter blev kørt væk og erstattet med ren jord, der er egnet til dyrkning. Ovenpå er lagt en grov økologisk kompost med masser af organisk materiale og som rosinen i pølseenden en ordentlig omgang velkomposteret hestemøg og oven på det økologisk dyrkningsmuld.

Siden har Johanna Lundell strøet en masse regnorme ud, som hun har samlet på Bispebjerg Bakke, hjemme på eget jordstykke og alle mulige andre steder, måske har hun altid lommerne fulde af regnorme – ”for denne her jord behøver liv”, som hun siger. I øvrigt bidrager naborideskolen også med livgivende gødning.

Skolehaven Islands Brygge havde den første midlertidige start og indvielse i 2017, men opbygningen af stedet skulle ikke ske helt så nemt. Fra flere kommunale sider var der rift om det attraktive sted, og skolehavefolket blev adviseret om, at de nok måtte trække sig, for der var fx ønsker om at bygge på stedet. Ud over chokket medførte det, at Johanna Lundell og Camilla Friedrichsen, der er leder af Skolehaven på Bispebjerg Bakke og chef for alle skolehaverne, gik til makronerne og kæmpede politisk med et meget lykkeligt resultat. Der skal ganske vist bygges omkring skolehaven, men det skulle ikke forhindre, at lys og sol når ned i haverne.

Vigtigt at invitere politikere og andre indenfor

Hvert år inviterer Johanna Lundell og Camilla Friedrichsen BR-politikere på besøg i skolehaverne, for det gælder om, at de ved selvsyn oplever den særlige skat, som skolehaverne er midt i storbyen. Desuden oplever skolehaverne hvert år, at mange, mange skoleklasser søger om at få et forløb, men får afslag på grund af mangel på, ja, skolehaver. Lige som på Bispebjerg Bakke vil Skolehaven Islands Brygge afholde vinterskolehave blandt andet i deres fine nye undervisningslokale og med madlavning på bål ude i haven. De er i fuld gang med at udarbejde et aktivitetskatalog.

Skolehaven er i øvrigt et meget åbent og inviterende sted. Eleverne må gerne tage deres forældre med på besøg, og lærerne er velkomne til at bruge stedet til at holde forældremøder og personalemøder. Flere skoleklasser har booket stedet til at holde sommerfest. Skolehaven er åben hver dag fra kl. 9-15, dog ikke altid om onsdagen. I sommerferien skal haverne også passes, så der er åbent for børn og forældre tirsdag-torsdag kl. 10-15. Faktisk kan lokale beboere, der har tilknytning til haven, låne en nøgle, hvis de vil besøge den uden for åbningstid.

Skolehaven har tre faste medarbejdere ud over Johanna Lundell, to grønne biologer Liv og Kristine, og Nina der er agronom. De har alle tidligere arbejdet i skolehaver i flere år. De har desuden bygget ovenpå deres uddannelser med didaktik og pædagogik. ”Det er nødvendigt, når man vil starte en skolehave. Vi skal klare opgaven og løse den. Og nu har kommunen heldigvis forstået, at vi kan de her ting, at vi er dygtige, og at vi ved, hvad vi laver. Vi skal også udvikle stedet. Måske kan det endnu mere,” lyder det fra Johanna Lundell.

Grundplanen til skolehaven er lagt af Johanna Lundell og Camilla Friedrichsen i samarbejde med Bang og Linnet Landskab. Husene er tegnet af Svendborg Architects.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.