Kongressen kigger fremad i debatterne og sætter rammer for samarbejdet om inklusion lokalt og nationalt.

Hovedemnerne på dette års kongres i Danmarks Lærerforening er ’Rammer og vilkår for det gode arbejdsliv’ og ’Inklusion’. Kongressen startede tirsdag eftermiddag i Tivoli Congress Center og rundes af i morgen. Den kortere kongres er dog ikke uden vigtigt indhold. Tværtimod. Det er nogle af de helt store emner, der fylder for medlemmerne, som de delegerede tager under behandling.

Fra Københavns Lærerforening deltager 21 delegerede, der sammen med repræsentanter fra de 74 øvrige lærerkredse i Danmark udgør dette års kongres. I alt skal 299 kongresdelegerede i de næste dage sætte retning for væsentlige dele af Danmarks Lærerforenings arbejde på de nævnte områder.

Som optakt til selve kongressen har de delegerede tirsdag formiddag været inddelt i forskellige arbejdsgrupper med fokus på tre emner; ’Styrkelse af den danske model i en lokal kontekst’, ’Pædagogisk debatkultur’ og ’Det attraktive arbejdsliv’.

Det såkaldte udviklingsforum er et nyere initiativ fra Danmarks Lærerforenings side, som har til formål at give de delegerede tid og plads til at udveksle erfaringer, debattere og drøfte visioner i et mere uformelt forum end ved selve kongressen.

Flere skal deltage i den pædagogiske debat på skolerne

Med til både udviklingsforum og kongres var lærer og tr-suppleant, Rikke Johansen, fra Grøndalsvængets Skole. Hun havde valgt at deltage i den gruppe, der tog den pædagogiske debatkultur under lup.

”Det handlede om, hvordan får vi vores kollegaer til at deltage i pædagogiske debatter på skolen. Især drøftede vi, hvordan vi får den generation af lærere med, som er blevet lærere før A20, og som ikke har haft samme oplevelser med pædagogisk debatkultur som os lidt ældre lærere,” fortæller Rikke Johansen.

”Jeg synes, det var spændende at høre Alexander Von Ottingen tale om balancen mellem samfundets skole og pædagogikkens skole. Hvordan får vi vores pædagogiske dagsorden gjort relevant i et samfundsmæssigt perspektiv? Kort sagt, hvordan taler vi vores faglighed og profession op.”

Efter formiddagsseancen i de forskellige temagrupper under udviklingsforum, var dommen klar fra Rikke Johansen. Hun havde nemlig fået blod på tanden af de forskellige drøftelser i gruppen:

”Det har været spændende og givende at være med. Både oplæg og især drøftelserne med de andre tillidsvalgte. Det gav mig inspiration til at gå på talerstolen på kongressens punkt om inklusion.”

Samarbejdsmateriale om inklusion til debat

Efter en velfortjent frokost, som de delegerede indtog stående i foyeren, var der også tid til det traditionelle ’klassebillede’ af de københavnske delegerede inden kongressen startede præcis kl. 14.15.

Første store tema var som nævnt inklusion.

På baggrund af kongressens grundige debat om emnet sidste år har hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening udarbejdet et inspirationsmateriale, som skal understøtte samarbejdet om inklusion kollegialt, på skoleniveau og i samarbejdet med kommunen og på nationalt plan.

Materialet er udarbejdet som en række tematiserede spørgsmål, man kan arbejde med på de forskellige niveauer.

Hovedstyrelsen ønskede kongressens opbakning til en vedtagelse, der forpligter foreningen til at arbejde for, at der skabes ejerskab til samarbejdsmaterialet om inklusion både internt i foreningen og hos foreningens samarbejdspartnere.

Det skal skabe grundlag for et systematisk og forpligtende samarbejde, ”så en mere inkluderende skole bliver et væsentligt element i alle drøftelser om prioriteringer vedrørende folkeskolen,” som det hedder i forslagsteksten til kongressen.

Efter en længere debat om ord og formuleringer blev hovedstyrelsens forslag vedtaget med få ændringsforslag.

Herefter kunne kongressen sidst på eftermiddagen tage hul på anden del af de to centrale emner: Rammer og vilkår for det gode arbejdsliv.

Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse ønsker at styrke de fagprofessionelles stemme i udviklingen af deres arbejdspladser. Det skal blandt andet ske ved at insistere på ”parternes vedholdende realisering af arbejdstidsaftalernes intentioner og konkrete bestemmelser for derved at fastholde og udvikle de indflydelsesrum, aftalerne har givet”.

Samtidigt spiller kompetenceudvikling en væsentlig rolle, fordi ”veluddannede medlemmer er en forudsætning for en stærk fagprofessionel stemme lokalt og centralt …”.

Derfor vil foreningen igangsætte arbejder, der har til formål at fremme alle medlemsgruppers adgang til kompetenceudvikling og efteruddannelse,” som det er beskrevet i forslaget fra hovedstyrelsen.

Formand for Københavns Lærerforening, Katrine Fylking, er med på kongressen som hovedstyrelsesmedlem, men også som en del af den københavnske delegation.

Hun vurderer, at kongressens første dag har været fyldt med gode og relevante indlæg fra delegerede, der har kvalificeret hovedstyrelsens forslag.

”Det har været rigtig godt, at vi på kongressen har drøftet og udvekslet erfaringer om, hvordan vi arbejder med inklusion. Det giver et fælles afsæt og en retning for det videre arbejde, som vi også kan bruge i København,” siger Katrine Fylking.

”Det er dejligt at opleve den samling, kongressen er. Der er så mange engagerede delegerede med noget på hjerte. De har ambitioner for foreningen og medlemmerne. Det er meget berigende at deltage her,” fortæller Katrine Fylking, som også glæder sig over at være sammen med københavnerdelegationen på kongressen.

Kongressen genoptages onsdag, hvor debatten om det gode arbejdsliv fortsætter.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere. 

 

 

 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.