Skolebesøg: Inklusionsopgaven fylder mest hos lærerne

Opdateret tirsdag 21. december kl. 13.10 med kommentar fra Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Siden efteråret har KLF’s bestyrelse været på skolebesøg på de københavnske folkeskoler. Her har der været mulighed for gensidig orientering mellem medlemmer og de politisk valgte i KLF’s bestyrelse.

Corona, generelle arbejdsvilkår, udbrændthed og inklusion, inklusion, inklusion har været centrale emner, som medlemmerne har bragt op, når KLF’s bestyrelsesmedlemmer har besøgt skolerne.

Selvom der også er positive budskaber fra skolebesøgene, så er der ingen tvivl om, at bekymringsrynkerne fylder mest, når der skal opsummeres fra de mange tilbagemeldinger, som KLF’s bestyrelse har indsamlet.

Formand for KLF, Lars Sørensen, har selv deltaget i flere skolebesøg, og han er enig i, at det der fylder mest hos lærerne, er inklusion og manglende ressourcer til at understøtte de sårbare elever.

”Lærerne oplever, at de har elever i klasserne, som man ikke giver et tilstrækkeligt godt tilbud. Det drejer sig både om elever, som lærerne vurderer, burde have et BUF-flextilbud, og om de elever, der har et BUF-flextilbud, hvor lærerne ikke kan se at ressourcerne følger med.” siger Lars Sørensen.

Han fortæller, at lærerne giver udtryk for, at inklusionsopgaven er svær at håndtere. Der er rigtig meget bureaukrati bundet op på de pædagogiske handleplaner, som skal udarbejdes med jævne mellemrum.

Det kræver rigtig meget tid og dokumentation, når man har elever, der er kategoriseret som BUF-flexelever, fortæller Lars Sørensen.

Ressourcerne når ikke ud til de sårbare elever

Lærerne oplever også, at der er en utydelighed omkring, i hvilket omfang ressourcerne kommer med ud på skolerne til det arbejde, der så skal ske i klassen, som særlig støtte til de sårbare elever.

”Vi er simpelthen nødt til at reducere bureaukratiet, og så er vi nødt til at sige, at når der er ressourcer, der er særligt målrettet bestemte elever, så har vi altså brug for, at de bliver fulgt nøje ude på den enkelte arbejdsplads.”

Der mangler ifølge Lars Sørensen ”en ærgerrighed” fra forvaltningens side i forhold til at følge op på de udmeldte ressourcer ude på skolerne,” siger Lars Sørensen og understreger hovedpointen:

”Får de sårbare elever den tilstrækkelige hjælp, de har krav på, og oplever lærerne, at de får noget støtte til det arbejde?”

KLF-formanden efterlyser, at der ligger en forpligtigelse hos skoleledelsen til at sende ressourcerne videre ned i systemet. Han erkender samtidigt at en lille del af pengene, også skal anvendes til ledelse og administration og ”ting og sager”, men langt størstedelen af de udmeldte ressourcer bør nå helt ude på stolerækkerne i klasserne, mener han.

I en kommentar til KLFnet skriver centerchef for Skole, Specialområdet, Inklusion og Sundhed, Birgitte Flansmose:

”Arbejdet med at inkludere børn og unge med særlige behov i folkeskolen er supervigtigt, og noget der bliver brugt mange ressourcer på i Københavns Kommune. I forbindelse med implementeringen af Plads til Forskellighed blev der i budget 2020 afsat 135 mio. årligt til at dække stigningen i andelen af børn og godt 30 mio. årligt til en faglig indsatsplan, hvor der pågår et tæt samarbejde mellem forvaltning, ledere og medarbejdere om kompetenceudvikling og udvikling af indsatser, der styrker de inkluderende læringsmiljøer på skolerne. Vi er selvfølgeligt meget lydhøre over for lærernes erfaringer med inklusion, og det er vi naturligvis klar til at drøfte med Københavns Lærerforening”.

Inklusionsundersøgelse på vej

I Københavns Lærerforening arbejder Pædagogisk Udvalg med en medlemsundersøgelse, der skal afdække lærernes erfaringer og oplevelser med inklusion. Undersøgelsen forventes at blive udsendt i begyndelsen af de nye år. Ifølge Lars Sørensen vil KLF bruge undersøgelsens resultater til at drøfte inklusionsindsatsen i Københavns Kommune med forvaltningen og politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget.

Bestyrelsen vil samtidigt løbende drøfte de forskellige emner, som medlemmerne har bragt frem på skolebesøgene. På nuværende tidspunkt har lidt under halvdelen af skolerne haft besøg fra KLF. En del skoler har naturligt nok aflyst besøgene med henvisning til corona.

De mange skolebesøg giver samtidigt også bestyrelsesmedlemmerne mulighed for at fortælle medlemmerne om det politiske arbejde i Københavns Lærerforening.

Foreningen har særligt fokus på dagsordner, der ligger tæt op ad medlemmernes hverdag. Således er inklusion, arbejdstidsaftalen, den demokratiske involvering på arbejdspladsen og rammerne for et sundt arbejdsliv man kan holde til, med på listen over områder, der arbejdes med i KLF. Fokuspunkterne var også blandt KLF’s centrale temaer ved kommunalvalget i november.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.