Det er sundt for Københavns Lærerforening, at der afholdes kampvalg om næstformandsposten. Det giver medlemmerne mulighed for at træffe et aktivt valg baseret på faglige argumenter og kandidaternes personlige kompetencer. Som bestyrelsesmedlem kender jeg begge kandidater særdeles godt. I morgen sætter jeg mit kryds ved Janne Riise Hansen.

Debatindlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.

Lad os springe til det afgørende punkt for mit valg. Skal vi fortsætte med den næstformand, vi kender, eller skal der nye kræfter til. Jeg ønsker det sidste.

Jeg har særligt i de sidste to år oplevet en politiske ledelse, der har haft svært ved at holde fokus i alle de mange sager, som Københavns Lærerforenings bestyrelse har arbejdet med. Det har været ustruktureret, rodet og til tider uigennemskueligt, hvad formål og målsætning har været i mange af de større og vigtige sager, der har ligget på bordet, som har haft betydning for medlemmernes arbejdsvilkår.

I går rejste Janne Riise Hansen denne kritik offentligt. Det har været et svært valg, ved jeg. Og jeg kan da også se, at nogle synes, det er et upassende personangreb og unødvendig ”mudderkastning”, der ikke hører til i en faglig valgkamp. En enkelt peger på, at der har været kæmpet og slidt fra formandskabets side og at vi har meget at takke dem for! Meget få har reelt været vidner til de faktiske forhold omkring arbejdet i Københavns Lærerforenings bestyrelse. Men det har jeg. Og jeg synes bestemt ikke, at det at fremlægge sin egen oplevelse af en situation, på nogen måde kan betegnes som ”mudderkast”! Tværtimod ser jeg det som et sundhedstegn, at der kommunikeres ærligt og sagligt.

På en hel del områder, har KLF tabt terræn og mistet pusten på bekostning af medlemmernes arbejdsmiljømæssige interesser. 

Vi fik ikke et ordentligt forløb omkring vores seneste lokalaftale, hvor forhandlingerne med forvaltningen var startet, før bestyrelsen blev orienteret – vi var åbenbart tilfredse med det, vi havde! Vi fik ikke indgået en aftale for tid til tillidsrepræsentanterne og suppleanterne, selvom vi blev stillet det i udsigt af formandskabet. Vi har aldrig fået gang i samarbejdssporet omkring A20 med Københavns Kommune. Vi har brugt mere end et år på at ansætte en kommunikationsmedarbejder, og hele forløbet omkring foreningens kommunikation har været rodet, kontraproduktivt og tidskrævende. Listen af eksempler er en del længere, men af respekt for fortroligheden i bestyrelseslokalet, vil jeg ikke komme det nærmere.

Som bestyrelsesmedlem har man ikke den store indflydelse på, hvordan bestyrelsesmøderne tilrettelægges, men vi har igennem de sidste to år forsøgt at få klarhed omkring arbejds- og beslutningsprocesserne uden større held. Det har simpelthen ikke været muligt at skabe den nødvendige struktur i arbejdet. 

Bestyrelsen har været igennem et samarbejdsforløb med konsulenthjælp udefra, for at få mere struktur på arbejdet – her forsvandt den lovede opfølgning i tågerne, og vi måtte efterlyse en videreførelse af projektet. Det har ikke været tilfredsstillende, selvom nogle ting blev mere gennemskuelige, forblev det meste det samme ustrukturerede rod.

Jeg er af den opfattelse, at der ikke er brug for mere slinger i valsen. Nu skal KLF i gang igen.

Vi skal vælge næstformand fra i morgen og frem til 30. marts. De to kandidater har næsten samme fagpolitiske syn, som jeg langt henad vejen deler med dem. Så det afgørende for mig er, at jeg er sikker på, at Københavns Lærerforening er bedst tjent med en ny politisk ledelse med Katrine Fylking som formand og Janne Riise Hansen som næstformand.

Jeg anbefaler, at du læser mere om Janne Riise Hansen på hendes kandidatside, som du finder her.

Godt valg!

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.