Der har ikke været mange rolige stunder for Københavns Lærerforenings nye formand, siden hun tiltrådte posten for præcist 100 dage siden. Alle dage, også weekender, bliver lige nu taget i brug for at nå de mange møder, forhandlinger og arrangementer.

Telefonen, der er med alle vegne, kimer på repeat eller vibrerer med taktfaste beskeder, mails og notifikationer fra de sociale medier. En del af telefonsamtalerne klares fra cyklen på vej mellem møder, eller når der skal handles ind til de næste par dage først på aftenen efter en lang arbejdsdag. For alle minutter skal helst bruges effektivt, når nu der er så meget, man virkelig gerne vil nå.

Men trods den overvældende travlhed trives Katrine Fylking i jobbet som de københavnske læreres nye formand, og hun glæder sig til hver dag med nye arbejdsopgaver og beslutninger, der skal træffes. Dagene går hurtigt, som hun selv udtrykker det, fordi ”det er enormt spændende opgaver det hele.”

KLFnet har mødt den travle formand i et af de få rolige øjeblikke, hun har i kalenderen, til en samtale om de tre første måneder i spidsen for Københavns Lærerforening.

Som en drejebog

Man kunne næsten have skrevet en færdig drejebog til indledningen på opstillingsgeneralforsamlingen 24. februar i år. Alle, der var til stede i rummet, vidste sådan set godt, hvad der skulle ske den eftermiddag i indre by.

Den afgående formand ville som indledning til mødet byde alle velkommen i forsamlingen bestående af tillidsrepræsentanter og nogle få menige medlemmer. Herefter skulle ordet overdrages til dirigenten som, efter lidt forvirring omkring dagsordenen og en PowerPoint, der naturligt ville drille, havde rollen som hende, der skulle præsentere den første og eneste kandidat til formandsposten i Københavns Lærerforening.

Katrine Fylking ville så skulle gå målrettet og fattet til talerstolen, mens lokalet med andægtig stilhed fulgte hendes vej op ad de tre trin, inden hun stillede sig til rette ved mikrofonerne ved talerstolen.

Og så den første replik:

”Københavns Lærerforening skal have ny formand, og jeg vil gerne stille mig til rådighed.” Således ville hun indlede, inden hun de næste otte minutter ville tale om medlemmerne, skolen og fagforeningen.

Og sådan skete det faktisk.

Et tydeligt mandat

Der var som forventet ikke nogen modkandidater, så talen, som Katrine Fylking holdt, blev kvitteret af de fremmødte med stående klapsalver. Flere i salen var tydeligt bevæget i øjeblikket. Og sådan blev Katrine Fylking valgt som formand for Københavns Lærerforening.

Selv husker hun tilbage på den dag med glæde. Og selvom det ikke blev til et kampvalg – og det var hun forberedt på – så føler hun bestemt, at hun har fået et tydeligt mandat i ryggen fra medlemmerne.

”Jeg har valgt at se sådan på det, at det er et tydeligt mandat til mig i forhold til at skulle varetage formandsposten i KLF. Jeg havde indstillet mig på, at der kunne blive et kampvalg, og jeg havde da også set nogle fordele ved det. Så ville man have fået afprøvet sit mandat på en anden måde,” siger Katrine Fylking, der har taget plads ved redaktørens bord i foreningens lokaler på Frydendalsvej på Frederiksberg.

Efter en kort tænkepause fortsætter hun beslutsomt:

”På den anden side, så føler jeg egentlig, at jeg har fået et ret sikkert mandat – altså i forhold til at få fuld opbakning. Jeg synes, der var en rigtig god stemning på vores opstillingsgeneralforsamling, og der havde jeg en oplevelse af, at der virkelig var opbakning. Det er enormt vigtigt at have den følelse som formand, fordi det handler jo rigtig meget om, hvor stærk en formand man også er. Man skal jo være helt sikker på det mandat, man går med. At man har medlemmerne lige bag sig, og det har jeg en følelse af, at jeg har.”

Travlt program

Mandatet og tilliden fra medlemmerne er en følgesvend for Katrine Fylking i hendes arbejde som formand i KLF. Travlheden er hun vant til, fortæller hun, for de seneste år som fagpolitisk aktiv både i KLF og i Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse har sat det indre gear nogle nyk op. Så tempoet og mængden af arbejdsopgaver kommer ikke som en overraskelse for hende.

Hvordan vil du overordnet beskrive de sidste tre måneder som formand for KLF?

”Jeg har haft travlt på en god måde. Der er mange døre, der åbner sig for en, når man indtræder på posten som formand. Man skal huske at samle det hele op undervejs. Der er rigtig mange ting og mange personer, der gerne vil noget med Københavns Lærerforening og mig. Der er meget ny viden og nye fora, jeg skal forholde mig til. Så der er hele tiden en opgave i at prioritere, fordi man kan ikke det hele på en gang. Jeg skal hele tiden vurdere, hvad er det vigtigste at gøre lige nu.”

”Den første måned var der jo valgkamp i bestyrelsen. Det er klart, at det har lidt været som to perioder at sætte sig i formandsstolen, fordi der har været en periode med den tidligere bestyrelse i valgkamp, og så er der nu med den nye bestyrelse, som er blevet valgt. Det har selvfølgelig været to forskellige forløb og også med forskellige opgaver for mig.”

Er der så noget, der har overrasket dig i din indledende formandsperiode?

”Beslutningen om at stille op til en formandspost kommer jo med nogle ambitioner om at ville nogle ting. Jeg har gået i rigtig lang tid og tænkt over de ting, jeg rigtig gerne ville. Når man så indtager posten, så er det klart, at jeg kunne godt tænke mig, at tingene gik meget hurtigere, end de gør. Der kan jeg da godt mærke indimellem, at i det politiske arbejde tager ting tid. Det er noget, som man på en eller anden måde skal agere i for at være en god formand.”

Kan du så nemt være i det?

”Både og, tror jeg. Jeg tror også, det er godt, ikke at være alt for tålmodig. Altså, jeg vil gerne have, at tingene sker.”

Kan du så nemt gå på kompromis?

”Jeg er ikke særlig kompromisvillig, hvis det handler om noget principielt. Principielle beslutninger, som går på kant med det, vi som fagforening står på, er bare helt lukket for mig. Alt, hvad der kan handle om forringelser af vores arbejdsvilkår. Det vil jeg ikke gå med til.”

Et tæt samarbejde

Godt en måned efter Katrine Fylking blev valgt som formand blev næstformandsvalget afgjort efter et kampvalg, som flere aktive tillidsrepræsentanter og bestyrelsesmedlemmer kaldte for både hård, personlig og beskidt. KLF’s næstformand gennem fire år, Inge Thomsen, måtte efter en lang valgkamp se sig slået af bestyrelsesmedlem Janne Riise Hansen, der vandt med et overbevisende stemmetal.

Siden da har Katrine Fylking og Janne Riise Hansen arbejdet tæt som nyt formandskab. Katrine Fylking fortæller, at hun mellem alle de øvrige opgaver også har brugt tid på at få det nye makkerskab til at fungere i en travl hverdag med fuldt tryk på hele tiden. Hun sætter stor pris på det gode samarbejde, som de to har etableret og er glad for Janne Riise Hansens tilgang til opgaven. De rosende ord gengældes også fra næstformanden:

”Katrine er meget arbejdsom og altid forberedt til tænderne. Der er ikke mange opgaver, der går hendes næse forbi. Samtidigt formår hun at være grundig i alt, hvad hun er med i. Det er jeg ret imponeret over. Det er virkelig en fornøjelse at være sammen med hende, når vi er ude og repræsentere KLF i forskellige sammenhænge.”

”Hun har jo et tæt pakket program hver eneste dag og mange tillidsposter, som hun skal varetage, men hun ved godt, hvor vi skal hen, og hvordan vi kan løse de mange opgaver for medlemmerne på den bedste måde. Og så har vi det samtidigt sjovt sammen og er gode til at sparre med hinanden. Det er jeg rigtig glad for.”

Vigtige flueben på to-do-listen

I den korte tid Katrine Fylking har været formand, har hun nået at forhandle de sidste, væsentlige knaster i den forhåndsaftale, som det tidligere formandskab indledte forhandlingerne af. Resultatet blev en aftale, der en gang for alle gør op med den skæve lønfordeling ude på skolerne, hvor tillidsrepræsentanten forhandlede lokallønsmidler med skolens ledelse. Nu fordeles pengene ud fra den centrale aftale mere ligeligt blandt lærerne, og sådan bør det også være, mener Katrine Fylking.

Arbejdet med at skabe en ny struktur for bestyrelsen og få forventningsafstemt og rammesat arbejdet i bestyrelsen er også faldet på plads i den seneste tid. Og så har de mange nye opgaver som formand også fyldt tiden ud for Katrine Fylking, der samtidigt passer sine politiske opgaver som hovedstyrelsesmedlem i Danmarks Lærerforening.

Nogen kunne måske med rette mene, at hvis man har så mange arbejdsopgaver, så bliver man nødt til at gå på kompromis med nogle ting for at kunne nå det hele. Gør du det?

”På den ene side, så vil jeg sige, at når man er så fagpolitisk engageret, som jeg har været i de seneste år, så har man travlt. Der er altid noget, du kan deltage i, og sådan har jeg haft det i rigtig mange år. Der er måske blevet flere skal-møder med formandsposten end tidligere. KLF har jo fyldt rigtig meget for mig i mange år, så det er ikke en ændring på den måde. Opgaverne har ændret sig med formandsposten. Det har de helt klart, og der er langt flere beslutninger, der skal tages.”

”Jeg tager mange beslutninger hver eneste dag om alt fra stort til småt. Det har ændret sig. Der er selvfølgelig ting, hvor man er nødt til at træffe nogle beslutninger, som man ikke har lang tid til at gå og tænke over for og imod. Men så længe det er opgaver, hvor man føler sig godt klædt på, og man også når det, man skal, er jeg tilfreds. Det er enormt vigtigt for mig, og jeg har et stort fokus på ikke at komme bagud,” lyder det fra Katrine Fylking.

Du har en del tid af dit arbejde, som du bruger på at være hovedstyrelsesmedlem i DLF. Er det ikke et fravær fra dine forpligtigelser som formand i KLF?

 ”Nej, jeg ser det omvendt. Jeg ser det bestemt ikke som et fravær fra KLF. Jeg ser det som enormt vigtigt, at formanden for KLF er repræsenteret ind i DLF’s hovedstyrelse. Fordi den politik, der bliver lavet på det nationale niveau, sætter jo rammen om, hvad vi så har af muligheder i København. Så at kunne få indblik i og indflydelse på det, der foregår der, er ultravigtigt.”

”Så jeg mener bestemt, at den tid, jeg investerer, er godt givet ud for vores medlemmer i KLF. Det hænger fuldstændigt sammen, og det er så vigtigt, at den hverdag lærerne har på skolerne i København kan bringes i spil på det nationale niveau i DLF.”

KLF skal være med, når det handler om folkeskolen

Med de første 100 dage krydset af i kalenderen og med en ny-konstitueret bestyrelse kan Katrine Fylking nu rette blikket mod de kommende måneder og år i Københavns Lærerforening. Spørgsmålet er så, hvordan den nære fremtid ser ud fra skrivebordet på formandens kontor på Frydendalsvej?

”Jeg vil jo gerne have, at der kommer flere opgaver ud til bestyrelsen. Det er jo en af de ting, jeg har arbejdet for i den nye struktur i bestyrelsen. Der er en del repræsentationer og opgaver, som vi kan varetage i Københavns Kommune, som jeg har en ambition om, at bestyrelsesmedlemmerne også skal kunne varetage. Det kommer til at udfolde sig i den næste tid.”

Hvordan kommer medlemmerne til at mærke det?

”Medlemmerne kommer til at opleve, at KLF sidder aktivt med flere steder og får indflydelse på de ting, der sker ude på skolerne. Og det gør de, for når der er noget i Københavns Kommune, som handler om folkeskolen, så vil KLF være repræsenteret med en stærk repræsentant.”

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere. 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.